Model for en dag

Marie har været model i dag. Den lille generte pige sagde sørme ja til at deltage som børnemodel i Alt om Håndarbejdes Julemagasin 2013. Min kollega bookede hende - og hun sprang ud i det. Det er f.. sejt!

Der er ingen tvivl om, at det var en udfordring for hende. Men eftersom at det var første gang, en fremmede fik lov til at tage billeder af hende - så gjorde hun det virkelig godt. En meget smiiilende ung dame med et godt glimt i øjet. Stolt mor, kan I nok høre.

For første gang skulle jeg også stå "bagved" som mor - og havde derfor ikke en finger med i foto-spillet - bedst af alt var det, at jeg forduftede, så pigen kunne klare det selv.  

Så jeg glæder mig mindst ligeså meget som Marie til at se billederne :-) Dertil må jeg sige, at det sgu var lidt underligt at træde ind i et hjem pyntet på til jul. Men jeg blev faktisk ret imponeret - både over hjemmet, stilen og ikke mindst de styles vi har med! Jeg glæder mig specielt til en af julekjolerne til voksne. Den var blevet så fiiiin - lige min stil!

Nej - det er da lyv - jeg glæder mig da mest til at se billederne af Marie! Selvfølgelig!!

Sove status

Jeg synes, at det er på sin plads at komme med en lille status opdatering i forhold til Alfred og hans natteroderi. Nu hvor vi kæmper, er det godt at stoppe op og vurdere, hvordan det reelt går, og om vi skal fortsætte.

Alfred bliver stadig puttet inde i sin egen seng. Det er faktisk ikke noget problem. Igår faldt han i søvn alene med døren åben - mens jeg sad ude i min niche og syede lidt. Det var helt tilfredsstillende, at han klarede stunden selv uden at kravle ud af sengen. Vi har taget siderne af hans juno, så han ikke føler sig buret ind - og så han selv kan komme ud, hvis han har brug for det. Han respekterer flot hans puttesituation og lægger sig fint ned, når vi siger godnat. Så langt så godt.

Han vågnede i aftes ved midnatstid. Altså efter fire timer i egen seng. Det længste nogensinde. Jeg kunne næsten ikke få armene ned. Eller jo - jeg var forlængst gået i seng og lå derfor ikke og hoppede rundt af begejstring - men jeg var ovenud glad. Normalt henter vi han ind i vores seng inden ni.

Den glæden varede desværre kun ganske kort.

Inde i vores seng gik det helt i skuddermudder! Pomfritten "valgte" (sikkert ufrivilligt - hvad ved jeg) at vride sig rundt i sengen. Lægge sig på tværs over sin far, råbe "dudi, dudi" - hvorefter mor og far famler sig rundt i sengen efter blot to af de tyve sutter vi ligger i ske med. Dernæst kravler spalfen videre ind under min dyne og stikker en lille skarp, kradtende finger i min navle. Og vælger at slutte af med at sparke til dynen nede i fodenden af sengen, så vi begge bliver losset over skinnebenet.

I TO EN HALV time lå vi og kæmpede med en lille svedig dreng med galoperende hjerte. Jeg aner ikke, hvad der kom til ham. Vores nat var igen været præget af sporadiske timers søvn, irritable tanker og knugede hænder.
Egentlig forholdt jeg mig rolig. Mit pis blev ikke bragt helt i kog - som det ellers normalt ender med. Om det var overskud eller forståelse, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Jeg nåede ikke derud, hvor jeg kastede mig over i nr. 3 seng af raseri. (Vi har en kingsize seng med tre boxmadrasser) Jeg nåede heller ikke dertil, hvor jeg havde lyst til at rive øret af eller krænge vrangen ud af ham. Men det var tæt på!

Idag - ja hvordan samler man sig til 7 intensive timer med tekst? Kaffe er løsningen.. desværre med den bivirkning at man til sidst ikke kan ramme de rette bogstaver på tastaturet pga. galoperende koffein rus. Håber I læsere af symagasinet får noget ud af teksten til blad 8. Ellers må I have mig undskyldt på forhånd.

Hvordan går det? Jeg er måske ikke den rette at spørge idag.

Alfred skjorte

Kan I huske denne skjorte? Som faktisk har været under støbeskeen siden sidste år?

Mange af jer har allerede spurgt efter den flere gange. Så I kan tro, at vi har glædet os til netop denne dag.

Vi har syet op, justeret og syet op igen. I marts fik vi sendt møntrene afsted til grafikeren. Og idag har vi endelig fået sat det sidste punktum. 

E-bogen er netop nu lagt i CentiLong shoppen og klar til at blive sendt hjem i din mail-boks.

Mønstret er lavet med øje for, at det nu er drengene, der skal forkæles. Modellen kan dog nemt sys op til en pige. Måske I allerede kan se en pige i en skjorte i petit fleur printet bomuld?

Vi ønsker jer i hvert fald god fornøjelse med det nye Alfred skjorte mønster fra CentiLong. 

Husk nu, at I kan følge med på CentiLongs facebookside, hvor vi opfordrer jer at vise jeres CentiLong modeller frem. 

Cardigan undervejs

Jeg er ved at strikke en cardigan i vævestrik til Ida fra bogen "Knit for your kid". Et bluse, der ikke kræver det store tænkeri. Det færdige arbejde super flot og anderledes.

Jeg synes, at strukturet i mønstret er virkelig fint. Det er ikke så "mange ben" i den - men et udtryk der kan varieres i uendelige farvekombinationer. Ida har selv valgt farverne til denne. Hun er i den fase (som sikkert varer resten af livet), hvor hun skal synes om farver og facon, før hun gider have tøjet på.

Jeg synes desuden, at modellen passer fint til drengene - og jeg har faktisk allerede købt garn hjem til en udgave til Alfred. Så kan han få sig en rigtig "morfar-sweater" og jeg får stillet min hang til vævestrik.

Opskrift: "Knit for your kid"
Garn: Highland wool - Isager garn: rose og turkis

Husk at du kan følge bloggen via Blogloving - inden længe er det jo slut med google reader

Just saying

Ind i mellem skal der ikke meget til at få en af sporet og ude af kontrol. Og hvor jeg ikke trives i den periode. De sidste par uger har jeg gået med uro i kroppen over at skulle til det obligatoriske tjek på OUH. Hver 3. måned er jeg afsted - og jeg er langt fra mig selv op til skæringsdagen.

Måske det er helt normalt, så man har været igennem et kræft-forløb. Måske jeg aldrig kommer over den angst, der er forbundet med den tid. Faktisk vil man vel altid være en smule mærket? Man tør aldrig rigtig tro på, at det er sandt, at man er sluppet fri. Jeg hader den fornemmelse - og jeg kan ikke forlige mig med tankerne, der følger med.

Jeg har været afsted i dag. Og gik derfra for første gang - sådan for alvor tryg. Mine tal er fornuftige og lægen var særdeles troværdig og gav sig tid. Der er ikke noget bedre end af tage hjem med sådan en ro i kroppen.

Jeg er ok - jeg er stadig rask.

Sammenhængende søvn søges

Vi har taget en beslutning herhjemme. En svær en af slagsen.
Som nogen af jer faste læsere nok kan huske, så har jeg altid beklaget mig over vores natteroderi med ungerne. Især Ida har jeg skrevet en del om. Men Alfred har jeg ikke øffes så meget over, alene af den grund, at vi jo var inde i vanen med afbrudt og få timers søvn. Alfreds natteroderi har været det samme rod som Ida´s, desværre har det bare strukket sig over et år ekstra.
Så når vi lægger årene sammen, så har vi ikke sovet igennem en enste nat i fire år. Det bliver vi seriøst nød til at ændre på nu. Ingen mennesker klarer sig uden ordentligt søvn - man bliver drænet for energi, lunten bliver kort og ens hjerne fungere nulogniks. Vi er konstant trætte og i underskud.

Lige nu sidder jeg inde på gulvet på Alfreds værelse. Det er 3. dag, han bliver puttet i sin egen seng. Han ligger og kigger på mig - jeg fornemmer, at han skal holde øje med, om jeg bliver hos ham.
Alfred har lige siden fødslen ligget i ske med mig. Lige indtil jeg blev syg, hvor han fra den ene dag til den anden blev en "fugleunge udenfor reden". Han har altid ligget inde i vores seng. Han har aldrig været god til at sove alene - og vi har heller ikke taget kampen med ham, da vi ikke følte, at det var rigtigt at gøre. Han var lidt en pjevs, vi måtte passe ekstra på.

Alfred er efterhånden ved at være en robust lille fyr. Og nu har vi taget en beslutning om, at det er på tide, at Henrik og jeg får erobret sengen tilbage. Der er ingen tvivl om, at det bliver en lang og sej kamp, men hvis vi får hjulpet Alfred trygt på vej, så skal det nok lykkedes. Det fungerer ikke alene som Mor og Far - mand og kone er også at foretrække, hvis I forstår sådan en lille en.

Vi hører tit, at "Vores børn har altid sovet igennem" - "Det er nok jeres egen skyld" osv. Det er bare ikke noget, vi kan lave om på eller ville have ændret på, hvis vi havde haft muligheden. Vi har haft nogle børn, der har haft brug for den ekstra tryghed, og det er så først nu, vi føler det er rigtigt at løsrive os.

Alfred ligger og snorker nu. Jeg ved, at han vågner igen inden kl. 24. og vil ind i vores seng. Men at få lov til at kunne ligge i ske med Henrik i et par timer er det hele værd. Jeg kan ikke mindes, hvornår vi sidst har haft mulighed for at holde om hinanden uden også at være viklet ind i fire små arme.

Hvad har I andre gjort? Har vi været for "vattede"? Skulle vi have skåret igennem for længst? Hvad gør I, der står i samme situation som os? Lader dem græde sig i søvn? Nogen eksperter skriver bøger om, at det ikke skader, at lade dem græde sig i søvn (sålænge det ikke er panik,panik) - andre skriver, at det er et overgreb/svigt. Vi gør, hvad vi føler er rigtigt - og det er ikke med gråd. Måske sidder jeg her endnu og seks år?

Strikkjole

Enten fik jeg en ret dum idé i marts - nemlig at strikke en kjole til Ida? Eller måske det bare var mega dårlig planlægning?!

Mange af jer søde piger i blogland har inspireret mig med billeder af denne skønne kjole fra bogen "Knit for your kid". Den er så skøn og længe har jeg tænkt på, at jeg også måtte lave en udgave til Ida. Den blev færdig i starten af april. Desværre.
Som I kan fornemme, er det måske ved at være en kende varmt til en strikkjole i ren uld.
Hvad siger I? Det bliver lidt svedigt ikke?

Jeg sidder her med en fornemmelse af, at det var temmelig dumt at bruge x antal mange aftener på at strikke denne sag - eller at det måske var lidt tosset, at jeg ikke strikkede den i en størrelse seks år.

Ida har haft kjolen på to gange. TO gange for f...

Jeg håber seriøst, at hun kan passe den til efteråret - i modsat fald bliver det så en af de strikkede modeller, jeg tager frem om 20 år og viser til en voksen Ida - "se hvad mor engang lavede til dig. Er den ikke fin?" Men stor garanti for at modellen er fyldt med huller og totalt umoderne.

Måske jeg skal blive bedre til at tilrettelægge mit hjemmestrik, så det ikke bliver til småstøvede og mølædte sager? Så jeg ikke føler at timerne ved pindende er helt omsonst?

Det er i hvertfald brandærgerligt, hvis lillepigen bliver for stor til den. Hvilket hun sansynligvis bliver på et halvt år.

Øv bøv

Jakke til Ida

 Hey derude - jep jeg lever stadig. Hovedet oven vande - tungen lige i munden. Er det ikke sådan man siger, når det hele går stærkt og man forsøger at følge med?

Det er helt åndsvagt hvor travlt, vi har det i hverdagen. Måske det "bare" er sådan dagligdagen er? Om ikke andet - tiden flyver afsted med godt job, søde unger, dejlig mand, hus, have og I ved - det vanlige. Den lille ekstra detalje på dagene er, at mit humør er i top. Jeg er godt og grundigt grundglad.

Jeg får ikke kreeret ret meget i øjeblikket. Desværre. Tiden er ikke til det - og når ungerne er lagt i seng, så er jeg træt! Big time busted!

Dog fik jeg lavet en forårs jakke færdig til Ida, som jeg var startet på i sidste weekend. Det var egentlig en "officer" jakke med belægninger fra et Burda blad fra 2012 - en rigtig sød sommersag. Men da jeg så snittet og de mange fine detaljer, slog det mig, at jakken gerne skulle holde til mere en blot varme sommerdage. Jeg fik lagt lidt ekstra søm til og gik i gang med at quilte den.

Jakken blev færdig i lørdags og mønstret er gemt til senere - for den skal absolut laves igen! Modellen er kort og taljeret - og super kær til den lille Statsmedister.
Jeg har syet jakken i en støvet blå hør/viscose og foret den med Liberty´s Poppy and Daisy 

Vinderen af gavekort til Rawmakeup

Hold da op! Jeg er blæst tilbage over alle jer, der har deltaget i denne give away.

252 kommetarer lå der pænt under indlægget. Det er virkelig flot! 

Men hvem ville ikke elske at slå sig løst i mængden af økologisk makeup hos Rawmakeup?

Vinderen blev Helena

Til alle jer, der har været med - Tusinde tak for jeres deltagelse!

Til vinderen - send mig en mail med din adresse, så jeg kan sende beskeden videre til Rawmakeup.dk.

Rigtig god mandag

Norlie lagersalg

Du skal da med, ik? 

Norlie holder lagersalg i Århus d. 19. - 21. april. Her sælger de ud af deres brede udvalg af børnetøj i lækkert og skønne kvaliteter. 

Jeg kan DESVÆRRE ikke selv komme afsted - så jer der tager derud - tænk lige på mig ikke?

Det foregår i Turbinehallen, Kalkværksvej 12, 8000 Århus C

Fredag d. 19. april kl. 10-20

Lørdag d. 20. april kl 10-18

Søndag d. 21. april kl. 10-16  

Ida i bluse med vinger

I dag har Ida været klædt i ren hjemmesyet tøj. Egentlig ret tilfredsstillende, at hun selv vælger "Rappedikke" frem for alt det andet tøj i skabet.

På billedstormen har hun en ny bluse på med vinger og jersey-bukserne her.

Mandag aften gik jeg i gang med at tegne om på Onion´s mønster 20028. Og der blev stort set ikke ret meget originalt tilbage over snitmønstret andet end ærmekuppel og -gab. Jeg havde et billede på nethinden, som jeg gik målrettet efter.

Forvandlingen blev denne sag i poplin med knap detaljer, slids på ryggen og vinger. 

Ida har allerede lagt billet ind på en udgave mere - det kræver blot lidt weekend. Men hey det er jo allerede fredag i morgen!

Det kan faktisk være ret sjovt at tegne om eller videre på mønstre. Men også lidt angstprovokerende. Lykkedes det nu?

Holder I jer til originalen, eller tør I slå jer løs? Med fare for at projektet ryger i skraldespanden? 

Det er nemlig ikke altid, det lykkedes her!

Tryghed

Kender I det, at man ind i mellem kan tvivle på, om man tager de rigtige beslutninger for sine børn? 

Den sidste tid har jeg været en smule skeptisk i forhold til, om det var klogt at lade vores lille dreng starte i vuggestue - i stedet for at blive i de rolige og trygge rammer hos sin dagplejemor. Jeg har tænkt, om det var for groft et skift for ham? Om det var klogt? Når vi nu kunne se, hvor svært det reelt var for ham?

På grund af jobskifte og nye arbejdstider, blev vores trummerum herhjemme vendt op og ned. Det det blev pludselig svært at nå og hente Alfred indenfor dagplejens åbningstider. Vi skrev ham op i børneinstutionen, hvor Ida går i børnehave og var ret heldige, at der allerede var en plads til ham 1 . marts. Vores logistikproblemer blev løst.

Det gav god mening det hele. Alfred og Ida kunne have hinanden sidst på eftermiddagen, når de nu var nogle af de sidste, der blev hentet. 

Jeg har altid haft det sådan, at mine unger ikke skulle være blandt de sidste i institutionen - og allerhelst hentes inden kl. 15. 

I ved - pædagogen og hendes unger?! 

Jeg blev klogere.

Jeg er godt klar over, at det er fåtallet af forældre, der kan hentes i tide. Altså forældre der i hverdagen har rum til at hente tidligt, bage knækbrød og lave klar suppe for bunden. 

Men jeg havde en forblindelse om, at sådan kunne det godt være med et 30 timers job. Pludselig skulle jeg forholde mig til 37 timer og tanker om, hvordan mine unger nu skulle klare dagene. 

Henrik og jeg har fuldtidsarbejde og lange dage. Ungerne er dog alligevel ret godt stillet. De har hinanden og rundt regnet er det sjældent, at de er afsted til senere end kl. 16. Altså - hvad er egentlig problemet? 

Alligevel - for at komme til essencen af mit indhold - så har det været en svær start for Alfred. På grund af fravær med skoldkopper og påskeferie,  har hans start i vuggestuen været sporadisk og indkøringen er stort set først afsluttet nu.

Alfred har været ked af det, utryg og spurgt efter Ida, når hun var på sin egen stue. Han har haft brug for at finde trygheden ved alt det usikre. 

Hans reaktion - især puttestunder har været svære og fyldt med gråd - vi tolker det som en reaktion på alt det uvante og det han ikke kan finde sig selv i (endnu). Jep - det er pædagogen der skriver!

Nu er vi midt i april og først i går kunne jeg løsne knuden i min mave. Vi kunne sige farvel uden tårer. Alfred er på rette vej og har nogle dejlige dage i vuggestuen. Vi er glade.

Men hold op hvor har det været en barsk omgang. Jeg har været mindst ligeså ked af det som Alfred. Ked af, at opstarten har været så svær for ham. Det lille følsomme menneske har virkelig slugt nogle kameler med det skift. 

Jeg er sikker på, at I godt kan genkende de følelser, der opstår, når man pludselig indser, at man muligvis har taget en forkert (men nødvendig) beslutning. Den fornemmelse af, at vælge skævt for ens eget hjælpeløse barn. Det har været hæsligt!  

Alfred er glad og har herlige dage i vuggestuen. Han sover trygt i vores seng. Hans reaktion gjorde det umuligt at putte ham i egen seng. Det eneste sted han fandt ro, var i ske med mor eller far. Alt andet var ligegyldigt - alt på nær trygheden!  

Når det er tryghed, man har brug for - så kan man også have den!

Billederne: Alfred smager rødbede for første gang. Snuser til den, får rød næse. Smager på den og erkender, at det ikke lige er ham.

Vind et gavekort til Rawmakeup

Kender du Rawmakeup? Måske du har set, at jeg har skrevet om dem før? Om ikke andet, hvis du sætter pris på rene og naturlige produkter af meget høj kvalitet, så læs videre. 

Rawmakeup.dk er en online makeupbutik, hvor  du kan vælge mellem rene og naturlige makeupprodukter og samtidigt nyde det eksklusive og varierede udvalg. Jeg har selv været forbi shoppen utallige gange og har efterhånden fået samlet mig et sortiment af produkter min krop også er taknemmelig for.

Mine favoritter er klart Dr. hauschka´s makeup og pleje produkter. Specielt mirakelmidlet Dr. Hauschka Body Silk - ligger nr. 1 på min liste. Jeg bruger kropspudderen som tørshampoo på dage, hvor jeg ikke når en hårvask, men Body Silk kan også bruges som mild deodorant, som opfrisker til ansigtet; giver den lidt fedtede hud et fint udseende, og er også fin til babypleje.

Og nu hvor vi går foråret og sommeren i møde, så finder vi neglelak frem i skønne farver. Jeg er ret begejstret for Acquarella Neglelakker - især farven Sparkling Cider. Om Acquarella står der:

En farverig og chic neglelakserie – det sikreste og reneste neglelakmærke på markedet!Acquarella neglelak er baseret på vand og indeholder ingen af de giftige stoffer og kemikalier som de konventionelle neglelakker ellers gør.Indeholder ikke parabener, DBP, formaldehyd eller toulen-og kan derfor også anbefales til allergikere, gravide, eller ammende.

Eller hvad med Rawmakeup´s spritnye læbe-serie fra Figs & Rouge? 

Når du nu lige om lidt springer videre til webshoppen, så kig på Figs & Rouge´s Coco Rose Lib Tint - der giver læberne en diskret og sofistikeret lyserød farve. Jeg er vild med den!

Inden jeg kommer for godt i gang, så vil jeg i stedet overtage styringen til jer læsere. I har nemlig mulighed for at vinde et gavekort på 500 kr til Rawmakeup. Det handler blot om at kunne vælge!

Det eneste der kræves for at deltage, er din kommentar under indlægget her. Jeg trækker vinderen søndag d. 14. april. I mellemtiden kan du tjekke sortimentet ud hos Rawmakeup eller følge deres blog - og få inspiration til sunde og naturlige makeup og plejeprodukter.

Tunika

I påsken syede jeg denne her tunika til Ida. Mønsteret er japansk, nemt at gå til og rigtig fint.
Ida er lidt typen, der elsker at finde sine kjoler frem, så jeg var lidt spændt på, om hun ville blive glad for denne model, som ikke er helt så lang i det.
Jeg synes, at hun ser temmelig tilfreds ud.

Mønster: Happy Homemade Vol. 2
Stof: Phoebe - Liberty 

Husk endelig at følge bloggen via blogloving - 

jeg er efterhånden blevet ret glad for at følge med jer derinde :-)

Er det lidt sejt at lære at cykle unden støtte? Det synes Ida i hvertfald. Hun har lige lært cykle-koden og er ikke til at skyde igennem. 

Det går lige i hjertet på moderen!

Barndomsminder og lidt om læbebalsam

Jeg fik for et stykke tid siden tilsendt en masse læbeprodukter fra RawMakeup, som senere satte gang i mine tanker.
Jeg udveksler til tider mails med RawMakeup om vind og vejr og ind i mellem er jeg heldig, at jeg kan finde en lille gave fra dem i postkassen, med nogle af deres nye produkter uden farlig kemi. Denne gang særligt nøje udvalgte læbeprodukter og helt perfekt i forhold til det kolde vejr pt.

Da jeg stod med Burt´s Bees læbebalsam i hånden, fik jeg pludselig et flashback fra mine barndomsår.

Da jeg var barn var jeg ekstrem kræsen! Jeg spiste stort set ingenting og mindes, at min mormor altid nursede mig med kartoffelmos med en ordentlig klat smør. Det samme med risengrød. Jeg tror, målet har været at give mig sul på kroppen.
Men trods min kræsenhed, så har jeg dog alligevel haft en hang til andre sager.
Jeg husker faktisk, at jeg i smug har været i køleskabet og skruet låget af mayonnaisen. Jeg genkalder tydeligt en lille pige stå med hovedet i køleskabet og en mayo-tube i munden. Var det saltet, var det fornemmelse eller konsistensen? Det var bare noget af det bedste jeg vidste!

Sådan havde jeg det også med Labello pomaden. Den kunne jeg heller ikke holde nallerne (tænderne) fra. Egentlig temmelig klamt og sikkert også ekstremt usundt. Jeg kan bare huske fornemmelsen, da mine tænder gled igennem læbepomaden og den blide smag af vanille.
Er jeg den eneste, der har haft så åndssvag en hang til udelikat spise?

Ida er i øjeblikket meget optaget af at pynte sig. Hun er endda nået dertil, hvor jeg gerne må sætte hendes hår op og tager som regel selv hårbøjlen på, som noget af det første. Hun går desuden i skuffen og tager læbepomade på. Der har vi altid en mentholatum liggende - og hun synes vist, at det er lidt fedt, at tage læbepomade på selv. Dog er det mega irriterende, at hun skruer stiften helt ud og forsøger at sætte prop på igen.

Men tænk, hvis hun også åd det?

Jeg har nu skiftet pomaden i skuffen ud med Figs & Rouge Wild Cherry Balm -  den er består af 100 % naturlige ingredienser - hvis hun nu skulle få trangen.

Egentlig udsprang mine tanker fra den skål med lækre produkter. Og for at afrunde min tankestrøm, så kan jeg konkludere: At jeg for længst er færdig med at spise læbepomade - og jeg tror/håber på, at mine unger ikke får samme lyst. Men jeg vil alligevel slå et slag for de naturlige produkter og sende jer videre til RawMakeup.

Tænker du ikke meget over, hvad du putter i munden/smører på kroppen? Har du også haft vanvittige idéer som barn? Eller er det kun mig?

Påske

Vi er lige kommet hjem efter en uge i Vejers. Vi har slappet af og nydt at være lidt væk fra dagligdagen.
De første par dage var jeg alene med ungerne og fik hentet det nærvær hjem, som jeg (vi) har være foruden de to uger inden påske, hvor jeg var på job i KBH. Da H stødte til os, blev cirklen dog lukket igen.

En uge ved Vesterhavet gør underværker! Der er enormt smukt og barskt - selvom at fralandsvinden, som har været over vestkysten de sidste dage, får havet til at virke mindre overvældende. Bidende koldt var det dog alligevel.
Hjemme igen og fyldt dejligt op.

Håber I nyder ferien ligeså meget som vi gør.

Norlie

Jeg har som en del andre bloggere også fået frit valg på alle hylder af Norlie´s nye sommerkollektion. 

Egentlig syntes jeg, at det var svært at vælge tøj ud, da jeg kunne have hapset det meste af butikken, hvis det stod til mig. 

Jeg har altid været begejstret for Norlie´s tøj! Kvaliteten er super, designet i top, og i materialer der er anvendelige for børnene. Så nu hvor deres koncept har ændret sig fra butikssalg til event og netsalg, så er priserne lidt nemmere at gå til. Hvilket jeg er ret glad for - nu hvor vi jo har valgt at sætte tre unger til verden. 

Ida og Marie fik lov til at vælge deres modeller. Ida valgte en gul top og Marie en buksedragt med prikker. Alfred skulle have en skøn pullover med grønne striber.

Nu vil vi bare have et varmt forår, så pigerne også kan komme i deres fine tøj!

Tøjet jeg omtaler i indlægget har jeg fået foræret. Ord og billeder står jeg selv for.

Bukser

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft tid til at sidde ved min symaskine. Den sidste tid har været så vild, at jeg slet ikke har haft trum i mit hoved til at finde på, klippe ud og sy sammen. 

Men hold op hvor har jeg dog savnet det.

Påskeferien er begyndt og jeg har besluttet, at jeg skal koble fra 100%. Idag fik jeg syet bukser. Et par til Ida og et par til min venindes datter Elise. 

Mønster og stof fra Stof2000: Chris-bukser + jersey med stjerner.

Jeg er ved at være lidt træt af den buksemodel. Alfred og Ida har 3 par hver. Nogen der har idéer til en ny model, jeg kan skam-sy? 

Husk at følge bloggen via Blogloving - nu hvor Google Reader lukker ned. Noget helt nyt, jeg selv skal vende mig til. Men jeg synes faktisk, at det ser simpelt og lækkert ud.

Lørdag med strikketøj

Jeg sidder og nyder solens stråler  gennem vinduet. Det er hundekoldt udenfor og allermest har jeg bare lyst til at gemme mig under et tæppe og være alene. Jeg er så mega træt efter sidste uge og prøver så vidt muligt at lade op til den kommende, hvor jeg skal afsted hele alene på FOTOSHOOT i Snekkersten.

Derudover er Henrik og Alfred syge. Feber, måske begyndende skoldkopper hos den lille - det skulle jo komme! Det er det rene ynk. Heldigvis har vi ikke været hårdt ramt herhjemme, men 2. runde influenza har vist bidt sig på. Træls

Jeg sidder så her, slapper af og har fundet strikketøjet frem. Jeg sad i går og hæftede ender på en ny sweater til Alfred. Den i ser på billederne.
Nu hvor vi går den lune tid i møde, så prøver jeg at få fyldt lidt op i skuffen med lunt strik. Et godt alternativ til sommerjakkerne.
Måske I kan genkende modellen? Ja, det er den fra Sys Fredens "Børnestrikket". Det er den fineste sweater, og jeg er allerede klar til at lave flere udgaver.

Problemet herhjemme har været, at Ida har nægtet at tage strikkede sager på.
Uanset hvilken kvalitet jeg vælger, så stejler hun fuldstændigt og siger, at det kradser. Måske hun har ret enkelte gange, men ofte synes jeg, at det er noget pjat. Der er ingen tvivl om, at det er individuelt, om noget kradser eller ej. Og jeg må tilstå, at Ida nok er i den "meget sarte" kategori.

Jeg tror dog, at jeg kan få lov til at strikke til hende nu, for jeg har faktisk fundet en garnkvalitet der ikke kradser. Sweateren er nemlig strikket i BC Garn´s Semilla Grosso.
Garnet er 100% økologisk uld - en blød og lækker kvalitet, som også kan findes i andre tykkelser og varianter. Altså har jeg rig mulighed for at finde et garn til alle de smukke pigemodeller - som passer til "la mia ragazza".

I aner ikke, hvor mange strikkeprojekter der har ligget hen pga. hendes sarte følesans. Det problem er endelig løst!
Hvis du kender til det dilemma, så kan jeg kun anbefale dig at kigge forbi www.garn.dk og tjekke Semilla-serien ud!

Nu vil jeg pakke garn og "Knit for your kid" i kufferten, så mine aftener i næste uge kan blive fyldt ud med noget rart.

God weekend // C