Orangebilletterne blev printet ud- det kostede mig 240 at komme tur/retur - Marie var med derover, da hun skulle på ferie hos sin far. Det var en totalt tøse togtur. Mig med mit nye strikketøj - ja, jeg kan ikke tage afsted uden at have noget i hænderne. - Igen dét med rastløsheden - måske noget der skal kigges på? Marie sad med sin Nintendo og super Mario. Hun blev så gal på mig, når JEG ikke kunne gennemføre hendes verden.. Forstår man dét? Jeg kan dog kun sige - at jeg ser mig selv i hendes reaktioner..... (..)
Jeg havde selvfølgelig kontaktet mine venner, som jo bor derovre - vi skal da ses og sludre, drikke en aller h... masse kaffe? Det kunne jeg godt glemme: Marl var rejst på ferie, min bror Nikolaj var taget til Grækenland, Nicholas N.Y, Elbo til L.A.
Luz var på arbejde til kl 14 både lørdag og søndag, så jeg måtte nyde KBH selv - alene. Og hvor fik jeg egentlig en fed dag ud af det!!!
Jeg havde hjemmefra planlagt, at jeg skulle besøge de fedeste stof butikker, jeg kender derovre. Garn-iture ( havde lørdagslukket hele sommeren, suk) og Melika-Rosa havde jeg skrevet til pr mail og spurgt til, at hvis Eva nu var i butikken, kunne jeg da kigge ind og pille lidt.. desværre fik jeg ikke set retur mail, så hendes invitation blev overset. Irriterende og dumt af mig! Så det blev til en besparelse på dét område.
Jeg konkluderede dog, for at gøre en lang historie kort, at jeg virkelig nød mit alene liv i min savnede by. Dog var ungerne og manden alligevel med - jeg fik købt Nørregårdpåstrøget trøjer til begge og slapperasbukser til Heskov.. Til mig selv - ja gummistøvler, var tiltrængt.. Jeg travede rundt i de små gader, kiggede indenfor i alle de anderledes butikker, jeg kender til. Sad i næsten 2 timer på Kafe Kys og mindes gamle dage, spiste frokost og strikkede. Jeg elsker at være alene. Jeg elsker rent faktisk at sidde dér på en cafe eller kaffebar, kigge mennesker og bare være. Være alene, have hoften fri og ikke være på spring. Det var så fantastisk at mærke igen. Hold fast, jeg havde helt glemt, hvordan det var! - Når chancen byder, gør jeg det gerne igen - efterfølgende her mandag morgen - tænk den energi jeg har med retur.. hvor har jeg gemt på den?
Men, der er jo altid et men... Jeg var taget afsted i min egen elskede buksedragt!. Dog var den en magnet for nye blikke, og dét fik jeg det virkelig dårligt med. Det er sådan noget, der kan få mindreværdet frem i mig. Jeg gemmer på en usikkerhed, som f.eks oplevelser som denne, får frem. Lige meget, om jeg gik på Strøget, sad i Kompanistrædets café, gi forbi et busstoppested, da jeg vandrede til Amager eller når jeg krydsede en vej, sad der mennesker i biler og kiggede. Kiggede på mig i min bolsjedragt. Jeg tænkte sidst på dagen, at jeg ALDRIG mere tager den dragt på. Lignede jeg en af de bolsje-sutter, som ungerne får plaget ud af forældrene i Tivoli? Om ikke andet, hvor var jeg lille og håbede på anonymitet. Min dømmekraft for stof og stil - faldt fuldstændigt til jorden.
Jeg fik beklaget og øffet mig til Luz. Ja, I kender os godt, vi piger.. "jammen hold da op, du ser da kanon ud i det tøj" og hvor lidt vi egentlig tror på det, der bliver sagt?
Pigerne kom senere, Rosevin og kanon lækker mad blev fortæret. Luz- du er f... god til at lave mad og Nikolaj Kirks jordbær tærte, mums - den var besværet værd!
Det endte jo med, at Luz sladrede om mit mindreværd - smiler - og pigerne røg rundt i min buksedragt. At se den på andre fik øjnene op hos mig. Dén var sgu fed. Jeg er sgu go´. Jantelov fuck off..
Men hvor kommer de følelser væltende fra? Tænk, at blive revet over styr over andres blikke - som muligvis var af beundring? PIS ALTSÅ.. Chris, igang med lidt navlepilleri!!!
Men min formiddag hos Luz søndag blev med kaffe og strik i hendes vindueskarm.. Hvor jeg dog mindedes min lejlighed på Nørrebro, Nørrebro i regnvejr.. (..) Højby fyn - hold da op en kontrast... men vil jeg bytte? NEJ egentlig ikke.. - jeg er nok bare blevet voksen.
Hurra for gode minder..
Jeg mødtes slutvis med min kære Søs inde i centrum. Café igen, snak om dates, tunsandwich og traven i byen, en tur i Palads var så rart på en søndag med en smule tømmermænd og alt for lidt søvn.
Vi så "Brüno". Har I set "Borat" og kan lide den form for frastødelse og provokation, så skal I også se denne. På trods af totalt anstødende scener, en masse svingende diller´er, så giver den stof til eftertanke.. hvor er der dog mange fordomme overfor homoseksuelle. Godt så, så blev det sat på plads.
Hjemme igen, som sagt med enormt energi, jeg vil sige slutvist, at jeg fik, hvad jeg havde brug for.. en ordenlig en på føleren (og totalt ømme muskler efter rygsæk og vandreture). Ikke mindst kom jeg hjem med overskud til Hr. Skovgaard. Småbørns ræset er sgu hårdt ind i mellem, så at være nyforelsket og at have savnet enormt var virkelig et scoop.. tænk hvad man får med retur efter en weekend i KBH!






Det lyder som en rigtig dejlig tur. Det er altså vigtig med alenetid, for så bliver der plads til andre tanker og refleksioner, som er nødvendige for at man kan komme videre og få arbejdet med de hang ups, som vi allesammen slæber rundt på.
SvarSletJeg kender godt, det der med komplekserne over det hjemmesyede. Jeg har efterhånden fundet ud af, at dem der virkelig glor uhæmmet, også er dem der synes, det er topfedt.
Det var en fantastisk tur og nu knap en uge siden har jeg stadig ekstra energi og føler mig nyforelsket.. så jeg skal bestemt afsted igen.
SvarSletJeg må erkende at min buksedrag fik mig ud at svæve i usikkerhedens tøjler.. Tænk engang.. Hvorfor får man de komplekser over ens eget tøj? Man er jo gået ind til det med stor iver og engagement! Jeg forstår det ikke. Men jeg tror bare jeg skal stole på mig selv lidt mere.. det er nok dér, problemet ligger.. tåbeligt..