
I øjeblikket skal der være haremseffekt i buksedragterne. Det er også fint, synes jeg. Men jeg, med en længde på 165 cm, kan altså ikke tumle rundt i sådan et cirkustelt. Stoffet vil bære rundt med mig i stedet.
Jeg fik en buksedragt af Henrik, da jeg ventede Ida. Den var super fed, men jeg ved dog ikke hvorfor, at dragterne skal være så lange. Den dragt, som var fra VASK, der hang selve bagen nede ved mine knæ. Ikke særlig smart.
Denne her posebuksemodel har jeg gået ufattelig meget med, siden jeg begyndte at sy i 2002. Og nu som forlænget udgave, er den bare i vinkel igen. Jeg kan godt lide, at benene har noget vide.

Hvis I ser bort fra mine søndagshængte rander under øjnene, så kan I se, at jeg har lavet en anden løsning mht. stropper. Marie var træt af, at de skulle bindes hele tiden og at de gik op igen. Jeg har denne gang lavet nogle seler, hvis man kan kalde dem det. Jeg har en bukseelastik inde i en løbegang. Og det fungerer perfekt.
Jeg sad en dag og syede mig en top af et stykke libertystof, som jeg havde liggende. Det var så fint med brune, pink og turkis nuancer. Da jeg sad og kørte i ring med elastikken (smocken), kom Marie ind: "ej Mor, er du ved at lave en kjole til mig?". Det fede ved smock er, at det kan bruges til alt. Nederdele, kjoler, bukser etc. Så selvfølgelig skulle Marie prøve den. Her som nederdel.
Jeg synes ikke, at hun skulle fise rundt med den, som kjole. Det er lidt for "voksen" en finish til et barn på 6?! Her er min top.
Jeg tænker, at det kunne være en sød t-shirt i voksen udgave. Kunne det ikke?









