Jeg viser lige lidt nyt hjemmekrea frem

Ida´s vinter sag blev færdig i går.. endelig.. Jeg har syet den ud fra Elsebeth Gynthers jakke-model. Det er en rigtig god pasform og den lukker fint til i halsen.
Det tog tid at få syet de kantebånd på i hånden.. Her er udfaldet.. Knapperne må jeg betrække og sætte på, når hun passer den.. Håber hun løber lidt af kurverne af sig, når hun får bevæget sig omkring..

Barselsorlov og baby er ikke blot fryd og gammen..

Jeg sidder her i stuen; det tordner og regner udenfor. Min sindstilstand passer super til vejret.. Jeg er små vrissen og uden overskud..

Ida har holdt fest, de sidste par nætter og her i nat måtte jeg af hensyn til Henrik, som har sit højtryk på jobbet pt, kravle ud af min varme seng og tage Frk. Statsminister med ind i Marie´s seng. (Marie er på ferie i KBH). Jeg har indtil kl. 2 i nat rendt i pendulfart frem og tilbage mellem Ida´s og min seng. Ikke at hun var ked, hun var bare vågen og råbte op og sang i sin seng. Men med en bestemt klagende lyd på stemmebåndet. -Der var ingen tvivl om, at hun gerne ville have selskab. Sutten var ikke tilfredstillende og slet ikke Mor´s ryg på vej ud af værelset.. Så alternativet for vores ro i huset var, at jeg måtte tage hende med ind og ligge i ske under Maris dyne.

Jeg tror, at vi har ligget vågen i knap halvanden time derefter. Jeg prøvede sutten, ingen snak og alt hvad der ellers hører, de gode søvnvaner til. Hun lå på et tidspunkt og pillede i øjnene på Marie´s lyse hund.. Den var et hit, dog har den nok ikke lyst til Ida´s ihærdige kælerie længere. Jeg tænkte bare på, at det måtte skabe ro i hende at ligge med den, da den lyser og skifter farve i en ti minutters tid. Marie elsker at falde i søvn med den... Ida ej..

Men mit humør har nok mest at gøre med dårlig samvittighed. - Jeg har haft grimme tanker i nat. Føler mig nu, som en aller h.... dårlig mor. Jeg har tænk på, at det ville være nemmere at kaste hende ud af vinduet.. jeg har trampet i gulvet og været så indebrændt i min vandren frem og tilbage mellem værelserne. Jeg har bandet hende langt væk. Og det værste er dog, at hun rent faktisk bare ligger og er glad og ellevild over, at jeg vil ligge med hende. Hun piller mig i håret, krammer sit ansigt ind til mig, og jeg magtede det simpelthen ikke. Hvad bilder jeg mig egentlig ind????

Det gør mig så ked af det, at have de følelser!!! - Jeg kan et eller andet sted godt se fordelen i, at bruge "den afbrudte søvn" som tortur element. Jeg læste engang i en artikel, at de gange hvor mangel på søvn er brugt som tortur mod fjender i krig, har de der konstant blev vækket, til sidst kun ønsket at dø, så de kunne få fred. Sådan havde jeg det i nat..

Lige nu sidder jeg så her.. Ida sover, jeg drikker min kaffe - teen er droppet.. Det regner udenfor og mit overskud, læs underskud, er ikke til vasketøj, opvask eller bolle bagning. Jeg kan kun lige gør mit glædelige håndarbejde og øffe over, hvor træls en dag det er og hvor meget jeg skal hive mig selv op igen.

At mennesket bruger ca. 1/3 –1/4 af livet med at sove, spild af tid …….. ? Nej, søvnen søger nemlig for, at vi i den resterende tid har det godt, med os selv og vores omgivelser.

Rooibos te..

I går købte jeg mig en Rooibos te. Jeg har længe tænkt på, at jeg drak for meget kaffe.. Så sund skulle jeg blive med en ægte afrikansk Rooibos te.

Jo tak, jeg har prøvet Rooibus te før. En med karamel smag.. den var cremet og lækker.. men eftersmagen var udefinerbar.. Jeg kunne ikke finde ud af, om jeg kunne lide den eller ej. Det har jeg så fundet ud af nu - nej - Rooibus er bare ikke min kop te. Jeg har fundet eftersmagen.. Jeg synes at fornemme noget gammel fisk.. Så her sidder jeg og søber i Rooibus te m. mælk og sukker. Og har nogent der ligner en råden Gubbi mellem tænderne.. Så ikke mere akvarievand til mig tak...

Kender du en rigtig god te? Jeg har en lang hippi te periode drukket kvæde i spandevis, så nu skal jeg prøve noget nyt..

En god portion dejlig dag..

Sidder her i det aller fjerneste hjørne af stuen og kigger ud på den sene aftensol, som lige får lov til at titte frem bag alle de mørke regnvejrs skyer, som har dækket den nu ellers klare himmel.. Jeg tænker på, hvor dejlig en dag jeg har haft idag.. Og hvor glædeligt at det har været at genetablere kontakten med en længe savnet veninde.

Vi har ikke set hinanden i et par år, desværre grundet dumme uenigheder og forskelligheder, trods det at vi ligner hinanden enormt meget. Vores møde idag gav mig en sådan reminder om, at det sgu er dumt at lade ting, så dyrebart som venskaber, løbe ud i sandet, især hvis det for en er værdifuldt. Jeg tager klart min andel i den situation, som opstod, og hvor kan jeg dog idag mærke, at jeg har været forkert på den.. Har det været en for for stolthed eller lignende, der har holdt mig tilbage? - Eller er det bare dumhed.. -jeg hælder nok mest til sidstnævnte. Jeg har sgu været dum.

Jeg vil nu bare glæde mig til de timer af fortrolige snakke og sjove stunder som vil komme.

Når Ida bliver for stor til sit tøj....

..så må jeg jo bare igang igen.. og det har jeg været noget længe om.

For knap to måneder siden var jeg sådan set på forkant med efterårs-kollektionen herhjemme (griner) og havde klippet ud til nye bukser med applikationer. Jeg havde forinden lavet et par super fede smækbukser til Ida. Dem var jeg overbevist om, at jeg skulle lave flere af disse i andre udgaver, da pasform og stilen var så lækker. Se bare billedet her!

Dog kan lille Frk. Prop ikke længere være i disse. Så jeg måtte se at få støvet det afklippede stof af, som havde ligget i en bunke inde på arbejdsværelet.

Kender I ikke det, at man har en masse idéer som skal ud, men hvor processen stopper igen, da nye ideer kommer op? Sådan er jeg.. Har gang i alt alt for mange ting...

Færdige er de dog blevet nu og rigtig fine i hver deres udgave.. fælles for dem er, at de er lavet ud fra Elsebeth Gynther´s mønstre og at de er med applikationer.

Jeg elsker applikationer, det er smart og ikke mindst de uhyrer mængder af rester, jeg har liggende, bliver brugt.. Og bukserne blever så anderledes, når jeg skifter applikationsstoffet ud, selvom at mønstret er det samme.

Modellen med lige ben, i str. 74 har jeg påsyet mint-grønne applikationer. Jeg klipper stof ud og klæber vlieseline på bagsiden, så er det nemmere at sy på og de holder bedre i syningerne efter flere vaske.

Det er et nusseri at sy applikationer på, men det er absolut det værd. Jeg synes, at tøjet får sit eget personlige og helt eget unike præg. Så når jeg bruger det meste af tiden på applikationerne, med nåle, pyntekanter og andre drilagtige krumspring, så får jeg så særdeles et smil på læberne, når jeg står med de færdige bukser.

Jeg har denne gangprøvet selv at betrække knapperne. Jeg har i Stof 2000 købt knapperne, hvor selv klipper og klemmer stof på. Så er der helhed i det!

Det sidste par har jeg lavet tidligere i drenge model. Jeg har syet applikationerne i endnu en rest Liberty.. Man skal ikke lade Liberty gå til spilde.. Vel?!

Dog har de drillet mig denne her gang. De er kantet med Libety bånd.

Normalt kan jeg sy kantebånd på direkte ved maskinen uden at sætte nåle, ri eller lignende. Det er med tungen lige i munden, men som regel bliver mit resultat fint. Denne gang måtte jeg dog sprætte kantebåndet op igen, efter at bukserne rent faktisk var færdige. Jeg var slet ikke tilfreds med resultatet. Det var simpelthen ikke pænt.. Liberty stof er en kende tyndere end andet bomuld jeg køber. Og det gør, at det rykker let omkring når man arbejder med det. Så mine bukser, var længe undervejs.

Jeg har riet rundt hele vejen, så der er ingen stikninger på kantebåndet, som normalt.. Det tog en ufattelig tid.. Normalt er det bare vupti bupti - men denne gang ... Uha - jeg har virkelig været i mit tålmodige hjørne.

Når man ellers arbejder med kantebånd og ikke vil ri først - (normalt er dét det pæneste resultat) kan man springe over og blot ri de steder, hvor der er krøller og buer. Jeg kan f.eks finde på at gøre det på smækken, så undgår jeg at mine fingre er i vejen og at kantebåndet syes grimt og krøllet på. Denne gang var det bare vigtig for mig, at det blev godt uden bøvl, så jeg syede med usynlige sting i hånden.

Applikationen på bagsmækken er små hjerter sat sammen til en kløver.. Det har man nok set før... :-) Men lækkert er det.

Apropos lækkerier, så har jeg fundet ud af, at Lis fra Karlssons Kludeskab bor her i Odense og arbejder i min lokale stofbutik.. jeg skal ind og hilse på hende en af dagene.. det bliver lidt sjovt at se hende.. en man blot skriver lidt sammen med i denne her blogverden.. Hun har åbnet hendes helt egen netbutik - og laver for mig lækkert og inspirerende tøj til både børn og voksne.. Det bør så absolut tjekkes ud!

Oplevelser i KBH - tilbage fuld af tanker...

Jeg har været på visit i KBH fra lørdag til søndag. Puha, det tog mig lidt tid overhovedet at tage mig en beslutning om, at jeg havde brug for, turde og lyst til, at bevæge mig væk fra mit lille sikre provinshul (som jeg elsker). Noget rev i mig - jeg elsker KBH - jeg har boet der i 8 år og flyttede tilbage til min familie her på Fyn i 2004. Så selvfølgelig skulle jeg da afsted. Især når jeg blev inviteret.. Jeg kunne da ikke sige nej til en tøse-middag hos min veninde Luz. Men hvad med min familie, kunne de klare sig uden mig...?



Orangebilletterne blev printet ud- det kostede mig 240 at komme tur/retur - Marie var med derover, da hun skulle på ferie hos sin far. Det var en totalt tøse togtur. Mig med mit nye strikketøj - ja, jeg kan ikke tage afsted uden at have noget i hænderne. - Igen dét med rastløsheden - måske noget der skal kigges på? Marie sad med sin Nintendo og super Mario. Hun blev så gal på mig, når JEG ikke kunne gennemføre hendes verden.. Forstår man dét? Jeg kan dog kun sige - at jeg ser mig selv i hendes reaktioner..... (..)


Jeg havde selvfølgelig kontaktet mine venner, som jo bor derovre - vi skal da ses og sludre, drikke en aller h... masse kaffe? Det kunne jeg godt glemme: Marl var rejst på ferie, min bror Nikolaj var taget til Grækenland, Nicholas N.Y, Elbo til L.A.

Luz var på arbejde til kl 14 både lørdag og søndag, så jeg måtte nyde KBH selv - alene. Og hvor fik jeg egentlig en fed dag ud af det!!!


Jeg havde hjemmefra planlagt, at jeg skulle besøge de fedeste stof butikker, jeg kender derovre. Garn-iture ( havde lørdagslukket hele sommeren, suk) og Melika-Rosa havde jeg skrevet til pr mail og spurgt til, at hvis Eva nu var i butikken, kunne jeg da kigge ind og pille lidt.. desværre fik jeg ikke set retur mail, så hendes invitation blev overset. Irriterende og dumt af mig! Så det blev til en besparelse på dét område.


Jeg konkluderede dog, for at gøre en lang historie kort, at jeg virkelig nød mit alene liv i min savnede by. Dog var ungerne og manden alligevel med - jeg fik købt Nørregårdpåstrøget trøjer til begge og slapperasbukser til Heskov.. Til mig selv - ja gummistøvler, var tiltrængt.. Jeg travede rundt i de små gader, kiggede indenfor i alle de anderledes butikker, jeg kender til. Sad i næsten 2 timer på Kafe Kys og mindes gamle dage, spiste frokost og strikkede. Jeg elsker at være alene. Jeg elsker rent faktisk at sidde dér på en cafe eller kaffebar, kigge mennesker og bare være. Være alene, have hoften fri og ikke være på spring. Det var så fantastisk at mærke igen. Hold fast, jeg havde helt glemt, hvordan det var! - Når chancen byder, gør jeg det gerne igen - efterfølgende her mandag morgen - tænk den energi jeg har med retur.. hvor har jeg gemt på den?


Men, der er jo altid et men... Jeg var taget afsted i min egen elskede buksedragt!. Dog var den en magnet for nye blikke, og dét fik jeg det virkelig dårligt med. Det er sådan noget, der kan få mindreværdet frem i mig. Jeg gemmer på en usikkerhed, som f.eks oplevelser som denne, får frem. Lige meget, om jeg gik på Strøget, sad i Kompanistrædets café, gi forbi et busstoppested, da jeg vandrede til Amager eller når jeg krydsede en vej, sad der mennesker i biler og kiggede. Kiggede på mig i min bolsjedragt. Jeg tænkte sidst på dagen, at jeg ALDRIG mere tager den dragt på. Lignede jeg en af de bolsje-sutter, som ungerne får plaget ud af forældrene i Tivoli? Om ikke andet, hvor var jeg lille og håbede på anonymitet. Min dømmekraft for stof og stil - faldt fuldstændigt til jorden.


Jeg fik beklaget og øffet mig til Luz. Ja, I kender os godt, vi piger.. "jammen hold da op, du ser da kanon ud i det tøj" og hvor lidt vi egentlig tror på det, der bliver sagt?

Pigerne kom senere, Rosevin og kanon lækker mad blev fortæret. Luz- du er f... god til at lave mad og Nikolaj Kirks jordbær tærte, mums - den var besværet værd!


Det endte jo med, at Luz sladrede om mit mindreværd - smiler - og pigerne røg rundt i min buksedragt. At se den på andre fik øjnene op hos mig. Dén var sgu fed. Jeg er sgu go´. Jantelov fuck off..

Susanne - tak fordi jeg måtte forevige dig og plotte dig ind her. Du fik mig til at indse, at dragten er fin - og at jeg, griner, skal smide mine bomuldstoppe ud og komme i en ordentlig bøjle bh... Teposerne - væk med dem...

Men hvor kommer de følelser væltende fra? Tænk, at blive revet over styr over andres blikke - som muligvis var af beundring? PIS ALTSÅ.. Chris, igang med lidt navlepilleri!!!

Men min formiddag hos Luz søndag blev med kaffe og strik i hendes vindueskarm.. Hvor jeg dog mindedes min lejlighed på Nørrebro, Nørrebro i regnvejr.. (..) Højby fyn - hold da op en kontrast... men vil jeg bytte? NEJ egentlig ikke.. - jeg er nok bare blevet voksen.

Hurra for gode minder..

Søs og jeg.. - sådanne billeder skal man tage !!


Jeg mødtes slutvis med min kære Søs inde i centrum. Café igen, snak om dates, tunsandwich og traven i byen, en tur i Palads var så rart på en søndag med en smule tømmermænd og alt for lidt søvn.

Vi så "Brüno". Har I set "Borat" og kan lide den form for frastødelse og provokation, så skal I også se denne. På trods af totalt anstødende scener, en masse svingende diller´er, så giver den stof til eftertanke.. hvor er der dog mange fordomme overfor homoseksuelle. Godt så, så blev det sat på plads.

Foran Palads var de igang med at lave denne her Udkigspost.. Den fyldte alt plads foran Palads.. Totalt skræmmende at gå rundt dér. Et kæmpe Pariserhjul.. Jeg forstår ikke lige meningen. Tivoli var jo indenfor en afstand af 100 m?!

Hjemme igen, som sagt med enormt energi, jeg vil sige slutvist, at jeg fik, hvad jeg havde brug for.. en ordenlig en på føleren (og totalt ømme muskler efter rygsæk og vandreture). Ikke mindst kom jeg hjem med overskud til Hr. Skovgaard. Småbørns ræset er sgu hårdt ind i mellem, så at være nyforelsket og at have savnet enormt var virkelig et scoop.. tænk hvad man får med retur efter en weekend i KBH!

Hvad der rører mig dybt

er denne her roman om 2 menneskers skæbne.

Det er en bog som I absolut bør overveje, hvis der skal tænkes, føles og muligvis fældes tårer. Ikke at jeg søger ked-af-det-heden, men denne her bog gør mig sgu en forskel. Jeg var ikke blot en læser - men jeg var en flue på væggen hele vejen igennem. Det gjorde mig en forskal at læse denne her bog blandt andet fordi at venskabet var i fokus mellem to mennesker som i andre sammenhænge ikke havde en chance for at blomstre.

Og deres skæbne vil jeg slet slet ikke kommentere på.. LÆS DEN..

Apropos venskaber.. Jeg er så småt ved at gøre mig klar til en weekend i København. Jeg skal besøge min veninde. Min første weekend uden at have Ida nær. Det skræmmer mig lidt, egentlig. Kan jeg undvære hende fra lørdag til søndag? Vil jeg ligge søvnløs om natten og mangle de utallige vandreture ind til hendes seng?
Og dog - jeg glæder mig enormt til at se Luz - hendes kæmpe snakketøj og hendes glade sind... Det er ikke tit vi ses eller snakker - tiden flyder afsted - især her hos os, hvor lille putte er snørret fast om livet på os. Alligevel gør afstand eller manglende opkald ingen forskel.. Ikke spor overhovedet.

Og sådan er det velsagtens også her i denne blog-verden.. Der lægges vel også ind i mellem frø til nye venskaber der? Jeg synes, at det er lidt fascinerende, at man pludselig får lov til at titte ind i folks lille verden.. tak for at I vil dele.

Mums i lange baner

Eller rettere Liberty i lange baner.. Jeg har shoppet Liberty igen. Alt for meget Liberty. Først og fremmest skulle jeg sy denne her Smockdragt til Kimmie,

Jeg har leget lidt med mit nye kamera :-)

i dette her stof: Tana Lawn - Strawberry Thief Grøn

Den faldt i god jord hos pigen, der i lang tid har ønsket sig en buksedragt :-) Det glæder mig meget!!! Og det er dælme blevet en kanon dragt. Jeg fik tilsendt dette her billede i dag.. Kimmie ser rigtig sød ud i sin nye klæder :-)

Tak for billedet, Vicky

Lidt mere smock - i baby størrelse.

Gad vide hvornår jeg bliver træt af den smock effekt? Alt hvad jeg har fingrene i af stof, bliver med smock detaljer.

Den dag Ida lå syg, sov hun det meste af dagen. Jeg fik syet mig et par posebukser i lilla seersucker. Det har jeg efterhånden brugt mange gange, netop det stof. -Jeg synes, det er så behageligt at have på!

Men af en udsalgsrest i stof 2000 fik jeg syet disse her posebukser til Ida. Hun vokser hurtigt ud af sit tøj i øjeblikket, så jeg har måtte tage tilløb til at få syet en masse par bukser til hende. Det første par blev disse her i det fine blomstrede tynde bomuld. De er lette her i sommervarmen.

De er utrolig kære.

Bukserne på! Prøv at overse elastikkerne.. :-) Bukserne er rigtig fine.

Ida kan for øvrigt selv snart side. Ind i mellem vælter hun. Hun kigger lige så fornærmet på mig, som om at det er mig, der har puffet til hende.

Ida er frisk igen - dog med en noget træls hoste. Humøret er højt på hende. Undtagen om natten. Det har været nogle hårde uger. Hun ligger uroligt, taber sutten, viser tegn på sult, spiser dog alligevel intet. Henrik og jeg er mega trætte i øjeblikket.

Jeg tror, at der er tænder på vej. - Jeg håber i hvertfald, at det kan være dét, der forstyrer hendes nattesøvn. Hosten tager ikke fat om natten, så det er ikke det?!

Åhh, ja - det bliver i det hele taget godt, når vi kan sove igennem uden at skulle op.

Den fedeste ferie - All inklusive

Forrige fredag var vi hjemme igen efter en dejlig tur til Kreta. Jeg har samlet lidt stemning frem fra turen. Der var 165 billeder at vælge i mellem, så det har være umuligt at finde alt frem.

Alberte og Marie netop ankommet til hotellet og hurtigt i bikinien.. Skal vi snart til poolen? Vi er klar med badeluffer, solbriller og solcreme...

Ida havde vi også med ved poolen. Vi sad for det meste i skyggen under en parasol, så hvis vi er solbrændte nu, er det nok mest den dejlige forrige uge hjemme i DK. Ida klarede varmen fint. Så længe hun bare havde sin ble på og intet andet. Jeg kunne nu også godt droppe hendes sommertøj! Det var umuligt at krænge hende i. Solcremen lagde sig som et fint ekstra lag på huden, så tøjet hang simpelthen i. Og det gør det så ikke bedre, at hun har elastikker overalt, der i forvejen får alt tøj til at hænge fast..

Se bare selv her.. Rynke mås - eller appelsin mås..

I vandet kom hun.. og hun elskede det.. Ligesom Marie.. Marie så vi slet ikke på hele ferien.. Hun lå i poolen konstant..

Jubii, det er for sjovt Mor.. Hop hop hop

Marie med konstant røde øjne af klor. Men for søren det smil sad fast på hende..

Far og Ida mærker vandet igen.. Det er for spændende..

Lidt stemning fra Chania. Det ser sgu ikke for godt ud med de fadøl og ungerne omkring os. Det har været ren druk-ferie - det kunne i hvertfald godt se sådan ud. Griner..

Min dejlige mand

Stemning fra Chania

Stemning igen

Det er simpelthen sådan en smuk by. Kunne blive ved med de billeder.. Vand, gamle bygninger, turister, blomster, liv og glade dage.

Vores hotel
Man kan sige meget om "All Inklusive", at det er lidt Hr og Fru Hakkebøf agtigt. Men det var en succes. Vi kunne spise os propmætte og der var alt hvad man kunne tænke sig. Dog kunne vi voksne desværre ikke gå amok i isen.. det var for børnene. Men I drømmer ikke om, hvor meget mad der var - og drikkelse..
Ida med pomfrit

Møs

Røde øjne igen - og lidt trøst fra Mor.. ..

... Marie slog nemlig sin fod..

Men det bedste

var

blomsterne..

Tjek lige hawaii planterne her.. jeg har to stående i stuen herhjemme. Ville have sat billeder ind af dem også. Det er nogle forhutlede planter i forhold til disse her..

Og hvad med mine hortensia´er. De kan ikke hamle op med det syn vi stod op til hver morgen uden for vores dør.. Det var for smukt. Desværre kan billeder ikke altid gengive alt..

Det var en dejlig ferie. Vi fik virkelig slappet af, sovet længe. Ja Ida vågnede mellem kl 8 og 8.30. Så ind i mellem måtte vi være hurtige hvis vi skulle nå morgenmaden. Kan man forlange mere?

Aftenerne nød vi udenfor med vores venner. Det har været så dejligt.

Forevigelse af gode minder og stunder...

Jeg fik det!!! Mit nye kamera.. nu skal der leges og prøves af.. Jeg har længe ønsket mig et nyt.. mit lille digetalkamera får skudt masser af billeder af, og halvdelen sorteret fra, når jeg har været igennem dem..

Tak Mor

Ondt i sjælen

Ida ligger syg inde i vores seng.. Hendes aller første sygedag. Øv altså, hvor gør det ondt mit hjerte. Den lille skæbne med snottet, grønt vel og mærket, klistret godt og grundigt rundt inde i hvert næsebor. Umuligt at få saltvandsdråber igennem. Det lyder nu nærmest som om, at næsen løber endnu mere og med tyggegummibobler ud af de små huller.
Hosten har vi også fanget. - Og feber. 39.6 fik vi den målt til for ca. en time siden.

Og det er dét, jeg ikke er god til - den feber. De store klare øjne, den søde klamme ånde og hendes kæmpevarme krop, som banker derudad.
Tøjet af, tilbyde vand etc. Men hun ligger jo der med hoste, vinduet åbent - mon ikke hun vil fryse og få det endnu værre? Jeg har aldrig været tryg ved feberbørn. Og det er lang lang tid siden, jeg kan huske, at Marie har været med feber.

Jeg ligger lidt ved hende - går lidt hvileløst rundt. Heldigvis kan hun gennem feberrusen smile til mig og brokke sig til sin sut, som vanligt..