fredag den 28. august 2009

Typisk mig

Jeg har mit hjem fyldt med orkideer.. Jeg elsker disse blomster - blandt andet fordi, det er blomster jeg kan holde i live.. troede jeg..

Jeg har haft orkideer i mange år og kan få dem i blomst igen og igen, uden store anstrengelser..
Men den sidste tid har jeg ikke kunne finde ud af, hvorfor bladene blev gule.. ikke kun på een men på en masse af dem. Jeg tror, at det var seks stykker, hvor bladene blev gule på meget kort tid.. og jeg har indtil i dag måtte smide 4 ud, som tabte blade, blomster og blev gule og døde.

Jeg har grublet.. Kunne de have sygdom, som smittede?

Jeg formoder dog, at jeg har fundet årsagen nu.. Jeg tror, at jeg vander mine orkideer med Vanish Oxi action.
Vanish er uundværligt herhjemme.. Ida´s hvide hæklede hagesmække ligger i blød i Vanish. Og de bliver rene.

MEN:



Jeg skal dog ikke sætte mine orkideer i vandbad i samme balje. Vanish´ens enzymer må klæbe sig til baljens sider.. Jeg kan ikke finde anden årsag til mine orkideers langsomme død..

Jeg er lidt spændt på om de sidste 8 orkideer død inden længe.. Jeg vil da blive lidt træt af mig selv..

ÆV ALTSÅ!!!

onsdag den 26. august 2009

Uhla la


I mandags gik jeg jo model for Sabbat. Og hold da op hvor var det en euforiserende oplevelse. De sommerfugle i maven og tankerne om de undskyldninger, jeg kunne diske op med - for at UNDGÅ at deltage, har slet ikke været nødvendige.

Jeg mødte ind hos Marie kl 17. Marie er pigen, der stod for showet. Designeren bag tøjet, Sanne, var hjemme på Barsel og havde desværre ikke mulighed for at deltage.

Marie har sørget for alle detaljer og har virkelig givet alt hvad den kunne trække. Jeg vil bruge lidt tid på at give hende ros med på vejen. Den pige er simpelthen så dygtig!!! Jeg fatter ikke, hvordan hun fik sådan et show på benene..ALENE. Der var styr på gården, musikken, små gaver til kunderne og et sortiment at tøj, som bare blev leveret så lækker.. - Det skal jeg jo sige!! Ej, det var så gennemført. Så Sanne kan kun være stolt at hendes kollega!!!

Jeg mødte ind hos frisøren først. Vi skulle kopiere looket fra 60´erne. Og gerne nærme os Twikky´s udtryk. Twikky er var en af de mest berømte fotomodeller i 1960'erne. Hendes store øjne og drengede udseende gjorde hende til den ideelle fotomodel for den tid. At hun grundlage det totale anoretiske udtryk, bør vist også nævnes.

Vores frisurer og makeup var lagt ud fra den stil. Det var kæmpefedt at blive dullet op, få lagt make up og få kunstige øjenvipper på. Ikke at jeg nød at bære dem, men hvor var det sjovt.

Min oplevelse i mandags var en ordentlig vitamin indsprøjtning. Jeg følte mig lækker, - en kvinde som bare havde styr på alt. Noget jeg i lang tid ikke har fornemmet i mig selv. Jeg er jo bare en træt mor.. (?)

Jeg kan kun anbefale det til alle piger, som jeg selv.. Mødre... For f... hvor skal vi gøre lidt mere for os selv, i stedet for kun at mærke os selv gennem vores børn. Vi bør mødes nogle tøser, tage i wellness center, tage på et lille makeup kursus, få en manicure eller ansigtsbehandling. I det hel taget; Gøre lidt mere, som får os til at føle os mere feminine og levende.


Jeg forventer ikke, at I er enige med mig. Jeg kan jo kun tale for mig selv. Men hold fast, hvor jeg virkelig nød at være mig!!!
UPDATE: Kollektionen er for øvrigt fantastisk... Det bør ses og mærkes og tages på!!

mandag den 24. august 2009

Mis Mijau

Min veninde Maja fødte lille Bjørk forrige mandag. Jeg var på besøg i fredag, hvor jeg så den sødeste lille pige. Som ligner alle de 4 andre i familien; alt afhængigt hvilket ansigtsudtryk hun laver. Gaber hun ser jeg Jacob, rynker hun næse er det Freja - eller nej Ronja.. Hun skifter konstant udtryk og pigerne træde frem hos hende.. Hun er noget af det kæreste..

Med hendes to store søstre og de altfavnende forældre er hun en noget heldig kartoffel..

Marie valgte stof til en lille sommerkjole til Bjørk. Som hun valgte at kalde Mis Mijau....

Jeg kan slet ikke forestille mig, at Ida har været så lille, som lille Bjørk er nu.. Det går bare så stærkt..

Jeg synes alle mine veninder får børn.. og piger... Maria fødte lille pigen (de har vist stadig ikke fundet ud af hendes navn??? Eller?) Måske det blev en Asta Marie? Hun var nu også noget så kær. Hun fik selvfølgelig noget hjemme syet tøj. Desværre bev der ikke taget billeder af det. Måske jeg får nogle tilsendt, når hun passer det... I hope so

Tillykke til jer alle...

søndag den 23. august 2009

Dejlig søndag

Vi har haft en fantastisk søndag.. Ida har haft nogle dage, hvor hun bare har været så glad og trivelig.. Det måtte jeg lige dele - ovenpå alle disse frustrationer og søvnløse nætter.

Min dag startede med med en times spinning. Det er lang lang tid siden, at jeg har haft min puls oppe. Og det kunne mærkes.. Jeg var ved at dø undervejs. Puha suppe, steg og isen fra 90´års fødslesdagen igår var på retur mange gange. Jeg gennemførte med snyd. Men hold fast hvor er jeg stolt af mig selv!

Senere tog vi ind til Centrum og hørte gospel. Jeg har tidligere sunget i Nardus og har veninde og ven i koret stadig, så jeg skulle ind og høre dem. Hele familien i hopla og afsted.


Marie og jeg sad på trapperne i første omgang og havde fint udsyn til de mange sangere. Jeg sad og forklarede om sangenes indhold. Jesus - jeg elsker dig.
Marie undrede sig lidt over, at de sang netop dét. "Jammen, Jesus og Josephine er jo bare en film, Moar"...

Tja, du har egentlig ret Marie, men der er mere i det.. den tager vi senere. Den havde jeg ikke lige tid og lyst til at løse lige netop dér..

Hvor var de ellers fantastisk gode. Der var så meget dynamik og liv på scenen. Og deres lyd var lækker. Jeg måtte fælde en lille tåre på et tidspunkt. Jeg savner det egentlig lidt..

Vi gik tilbage igen for at finde Henrik og Ida. De stod i skyggen, da Ida gerne skulle have sovet. Men hallelujah hvor var hun i hopla. Hun sad ved vores fødder, -ja på jorden ALENE. Og pillede efter papir og cigaretskodder (?).. Jubii, jeg tog tid på det.. 5 minutter og smask beskidte strømper.. Tralla laaaaa

Jeg var glad - Marie møgsur på et splitsekund. Hun stod jo pludselig og kunne ikke se noget . Henrik kunne ikke have hende på ryggen - og det var det eneste hun ville. Godt så, der røg den gode stemning af h.... til. Det sure løg ind i mellem, altså.. Hun er kun 7... det ender galt. Totalt uligevægtig som sin mor. Det ene øjeblik glad det næste sur og tvær...



Her står hun i sin sommerkjole, som jeg syede til hende for længe siden. Den blev dog ikke vist frem mens hun har den på.. Og på billedet er hun møgsur. Så jeg tog billedet da hun stod med ryggen til.

Hjemme igen kl 18 - glad igen.
Vi blev enig om, at vi ville spise aftensmad inde i byen, så vi fandt Café Gertrud og placerede os. Og larmede og svinede. Men vi hyggede os. Jeg har ikke haft så god en dag længe.


Marie og jeg - glade og tilfredse og meget latterlige på billeder...



Ida med hendes aftensmad. Grøntsagsmos - hun eeelskeeer det.. I øjeblikket er det umuligt at give hende mad. Hun laver helikopter arme og siger pruttelyde, så maden flyver om ørerne på os. Men det er så morsomt.


Jeg prøvede at fange hende i NUET... Jeg bliver så rørt, mit hjerte hopper slag over og jeg har svært ved at sige noget, når Ida er sådan i humør. De sidste uger har været så svære for hende. At se hende i det her humør gør mig så lykkelig.. Jeg er ikke længere træt...

Jeg sidder nu i sengen - Henrik er ude at se fodbold. Pigerne sover. Jeg har sidder her i sengen siden kl 20. Med mit kamera og overført billeder, min computer, en pose matardormix og mit strikketøj.

Nu vil jeg sige godnat og tusinde tak for alle jeres søde og opmuntrende kommentarer de sidste par dage. Det har givet mig lidt smil på læberne, hvor timerne har været hårde.

fredag den 21. august 2009

Konto i minus

Bemærk mine rander under øjnene


Jeg er drænet.. drænet for alt hvad der hedder energi og overskud.

Ida dræner mig. Manglende søvn dræner mig. Manglene frie hofter dræner mig. Og hvor det piner mig, at det åbenbart ikke kun er mig, der har det sådan....

Ida sover ikke godt om natten. Hun vågner hver time fra kl 23 og natten ud. Jeg er oppe mellem 10-15 gange om natten. Jeg sover ikke om dagen; JEG HAR BRUG FOR AT MÆRKE AT JEG ER ALENE....

Ida vil gerne sidde på mine hofter konstant. Hun vil ikke sidde selv på gulvet og lege. Jeg kan ikke stå ved siden af og f.eks. tømme opvaskemaskine. Jeg skal ligge på hende, vi skal være i konstant berøring. De sidste 3 uger har været præget af denne uro.

Og det hele handler måske om, at Ida vil en masse, men ikke KAN endnu? Eller er det den konstante hårde mave, der bøvler (om natten) eller mon der er tænder på vej??? Jeg aner ikke, hvad det er, der sker i øjeblikket. Og det er skide hamrende synd for hende.

MEN HOLD FAST HVOR ER DET HÅRDT. For lille mig.

Jeg magter ingenting pt. Igår kammede jeg over og stod totalt børnebarnlig og ville køre min vej... Tror mest jeg bare havde brug for et kram... frustrationene over at være i minus konstant er så svære at tackle. Jeg har dårlig samvittighed... Jeg er træt...

Jeg har bestilt tid til en zoneterapeut. Der er en guru her i Odense, som er berygtet for sin kompetence med små børn.. SÅ tirsdag vil jeg forhåbenlig få en smule afklaring.

mandag den 17. august 2009

Tumling i høje hæle

Hvad har jeg dog sagt ja til..

Jeg var inde i en af mine yndlingsbutikker for uger siden. Sabbat i Overgade i Odense. Butikken var flyttet fra Nedergade til Overgade og det måtte jeg ind og kommentere på.. Inden jeg fik set mig om, blev jeg fanget som "model" i deres modeshow, som er nu på mandag. Tiden nærmer sig med hastige skridt og i overmorgen skal jeg ind at prøve tøj.




Hvad der har fået dem til at vælge netop mig, kan jeg ikke præcist svare på. Jeg er jo en lille py (165 cm høj) og er så genert og ydmyg, så jeg nærmes går i et med den grå farve, som siver ud af bilers udstødning..


Jeg elsker Sannes butik. Hun er forholdsvis ny designer i Odense. Hun har så meget anderledes på hylderne og jeg kan gå helt amok til tider. Jeg fik hendes retro taske i fødselsdagsgave for 1 år siden og den er allerede ved at blive slidt op inden i.

Kom og tjek modeshowet på mandag. Tilmelding er dog nødvendig, da der trækkes lod om gaver bagefter. Men send en mail her til Sabbat og meld dig til. Butikken åbnes efter show.

Jeg er pisse hamrende nervøs. Jeg er egentlig slet ikke så glad for at være i centrum. Så jeg fatter slet ikke at jeg har sagt ja. Deres argument var at de søgte piger, som aldrig havde gjort sådan noget her før. - Jeg blev beæret i minuttet og sagde ja.
De skulle bare vide.. Min forlegenhed, kluntet-hed og min enorme skidte holdning, kan jeg med sikkerthed ikke kamuflere. .. og så kan jeg ikke gå i sko med hæl .... shit...og vi skal gå på brosten. Det kan kun gå helt galt..


Måske du skulle kigge forbi og få dig et billigt grin???
UP DATE : Der er gaver til ALLE tilmeldte

søndag den 16. august 2009

Av av av

Hvor ville jeg ønske, at jeg kunne tage lidt af Ida´s smerter, når hun skal lave pøller... undskyld mit udtryk. Men kan man snart skrive sådan noget pænt? - I vores tilfælde er det her sgu for afskyeligt.

Ida har så hård mave, så hun sprækker hver gang hun laver stort. Jeg kan mærke på hende længe før det sker, at det er under optræk. Hun er utilpas og ked af det.

Og jeg prøver alt:

  • Hun får rigeligt væske - hun er super til at drikke af kop.
  • Hun får hjemmelavet sveske-æble mos - det virker - men skal gives i moderate mængder, da det er vanedannede.
  • Vi cykler, mosler rundt, masserer mave og laver krops hopla
  • jeg laver lidt tyndere grød end ellers, prøver at undgå for meget gluten.

Hun får nu laktulose efter lægens anvisning. Vi prøver i perioder at køre lakto-fri, men der går ikke mange dage og så er den gal igen.

Det gør så ondt på hende. De hårde grankogler, der skal igennem hende er så voldsomme. Jeg får ondt sammen med hende. Mærker det gennem marv og ben. Jeg ville ønske, at jeg kunne tage over i disse stunder. Men hun skal presseriet igennem og de sprækker der følger med.

Av av av

Hvor kan jeg blive gal over, at det skal være sådan.. Jeg håber det hjælper, når hun kommer igang med at bevæge sig lidt omkring. Håber hun snart lærer at kravle.

tirsdag den 11. august 2009

Hold Your Horses

Som tiden dog flyver afsted. Jeg føler, at jeg har halset efter den sidste uges tid, efterhånden har lagt an til de kridhvide hår, som jeg mindes min farmor havde i sin tid.

Jeg forstår slet slet ikke, at denne sommer efterhånden er slut.
Marie er lige sendt i skole. Hun er startet i 1. klasse. Sendt afsted i hendes nye sæt tøj, som jeg har lavet på hendes bestilling. Hun er helt pjattet med haremsbukser, så jeg lavede et par ud fra Lis´tutorial. Det skulle prøves. Og når nu at Marie i sidste uge så "Aladdin" og alle deres fine haremsbukser, måtte jeg jo lave et par lange.. jeg har kun lave den korte udgave til børn. Jeg har syet en vest i samme demin stof, hvor inderstof og applikationen er syet i blomstret bomuld stof, som hendes posebukser her. Så kan hun mixe, som hun lyster.




Hun blev ellevild, da hun så dem. Jeg lavede dem aftenen aftenen før, hun kom hjem fra KBH. Det skulle være en overraskelse.
Lis´har skrevet i sin tutorial, at de er lavet på et split-sekund - og ganske rigtigt, de var færdige på et øjeblik.

Eller nærmere syede jeg dem, mens Henrik så et dokumentar program om dun - plukket af levende gæs.. Jeg ville ellers have set det med ham, men den form for dyremishandling, fik jeg simpelthen så ondt i maven af, så jeg måtte finde på noget andet.. altså i hulen med stof... (ikke at jeg kan lide NOGEN form for dyremishandling). Nævneværdigt er det med lige netop den udsendelse og så sidder vi der i vores IKEA sofa fyldt med dun, som er plukket af levende fugle.. Det er til at brække sig over, at man ikke aner, hvad vi får indenfor vores døre.. Det er åbenbart ikke alt, vi forbrugere, kan kontrollere.. og hvad med vores dyner og puder købt i JYSK?



Marie står her i hendes nye tøj på vej i skole. Hun er simpelthen blevet så stor og selvstændig. Måske pga hendes alder, måske er det bare blevet mere synligt, fordi hun er blevet storesøster og hendes selvhjulpenhed, temperement og udvikling dermed mere tydelig? Om ikke andet, - jeg bliver sgu stolt som mor, når hun står der og bare er klar på skolegangen.. den rigtige skolegang.. med lektier og alt det andet beværlige - jeg selv mindes folkeskolen.. he he - hun bliver overrasket på et tidspunkt..

De sidste uger har trukket tænder ud hos Marie og jeg. Vi har ikke kunnet enes og har ikke været glade sammen. Vi har faret i flint, der er blevet tændt store brænde mellem os og de har været svære at slukke. Vi har blot kigget skævt til hinanden og så har der været konflikter. Om det er fordi ferien har været for lang? Ferietilbudene været for store?

Er det mon fordi at jeg er monster træt i øjeblikket, grundet Ida´s natteroderi? (Hun har været syg den sidste uge med hoste, 4 dages feber og nu godt med raldende slim i halsen, som er umuligt for en 7 måneders baby at hoste op), eller om det blot er hendes selvstændighed der skal tage et trin op, ved jeg ikke. Sikkert en blanding af det hele, men hold fast hvor har det været indaverende at skulle diskutere hele tiden, - hvis øjne kunne dræbe, var jeg ikke i begravet, sikkert levende for at pine mig mest muligt?!

Jeg markerer mig - Marie markerer sig.. AARGH!!

Vi ligner hinanden ufattelig meget, så måske derfor det er så svært? Om ikke andet tror jeg, at nu, hvor skolen er startet, er vores vendepunkt for denne gang. Den gode redning. Jeg har været så tæt på at rejse hjemmefra. Jeg kaster mig ind i mellem rund på væggen med fråde om munden, som pigen i eksorcisten, "Hvad f... skal jeg stille op?" Det kan være så svært at være den fornuftige pædagogiske korrekte mor... Hvordan bliver det ikke, når hun bliver 14???


I torsdags fyldte hun 7. Hendes bedste gave var Sander. Sander er en lille dværg-kanin, som har boet hos grand-fætter Anders. Her sidder de to på Maries fødselsdag.


Marie er en rigtig blid og sød pige, som vader med træsko ind i folks hjerter. Altid glad og smilende. At hun så hjemme ind i mellem slår sine gnister, kan for nogen være svært at forstå..

Her lukker jeg en masse gas ud, en gas som er let antændelig. Der er et ordsprog der lyder: Du bliver hvad du spiser..helt sikkert ude af kontekst - men jeg tror jeg må pille lidt i min egen navle. Mine depoter er nok brugt op - hvilket Marie læser hurtigt.. Det er sikkert dén cirkel der skal brydes.

Nu vil jeg lige drikke et par koppe kaffe, komme lidt concealer på mine fine grå rander under øjnene og lægge det store overskudssmil på fjæset og bevæge mig afsted til dagplejebesøg.