Rå hygge

Jeg tusser rundt herhjemme.. Alene lige nu.. Ida sover i vognen, Marie er i KBH, Henrik med fodboldholdet afsted. Kors det er lang tid siden, at jeg har kunnet fise rundt all by myself.
Jeg har skænket mig et glas rødvin, sat Itunes igang. - Jeg elsker musik, men jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst har hørt MIT musik og ikke P3? Minder vælter ind over mig... Det er fantastisk.

Rigtig god weekend til alle i blogland. Fra en smilende fynbo.

Retro i stor stil

Jeg har den sidste uges tid brugt min tid på at komme ovenpå energimæssigt. Så jeg har absolut ikke lavet det, der ligner huslige ting. Dog fik jeg bagt boller igår, men det går også ind under - indtag alt der giver energi. Så en bolle med hjemmelavet æblemarmelade? Ja tak.

Derudover har jeg manglet at ordne toilet og vasketøj. Men jeg har lavet en ny 70´er slå om jakke færdig. Tjek lige billederne ud.  Jeg har nemlig også leget rundt på Picnik. Tak for tip, Astrid!!!

Denne her jakke er syet op i mørklilla babyfløjl og foeret med pladevat og det lækreste retro stof, som jeg har købt hos Ulla. I tømmer hendes shop, hvis I tager et smut forbi!

Jeg  har brugt inderstoffets blomster til applikationer på ydersiden og lavet stilk og blade med turkise stikninger.

Jeg kan desværre ikke tilbyde at lave kopier af denne her jakke. Det er nu også dét, der gør det så fedt med unikamodeller - men der var kun lige nok foer, til denne her udgave. Jakken er en str. 1 år.

Den er kantet med turkis bånd med små løkker - eller hvad man nu kalder det. Skønt og meget piget.

Dette her jakke snit er kær, slå om effekten giver virkelig et sødt ekstra.. Jeg har den klippet op i en pink udgave med råhvid blomst. Den bliver sat på siden i nærmeste fremtid.

Nå, så det var dét, der var galt

Ida og jeg har været til lægen i dag. Endelig har vi, muligvis, fundet problemet på hendes natteroderi. Håber jeg..

Han målte hendes tryk i øret. Hun har et undertryk.

Vores læge er ung og ser vist mig, som en slags pyldre-mor. Hans konklusion på vores nattesituation var:

Den lort må I så bare æde. Børns søvnarkitektur, kan man ikke styre." 

Jeg tror jo på manden og går nedtrykt derfra. Skal vi virkelig bare leve med det? Og hvad med Ida, har hun ondt? Han mente, at hun bare skulle gabe eller nyse, så ville det udline sig.
Ja så?? Hvis det har stået på længe, tyder det så på, at det bare er dét, der skal til?

Jeg er hjemme nu, Ida sover i barnevognen. Jeg har ringet til ørelægen. De måtte da kunne fortælle, hvad et undertryk kan gøre ved et lille barn. Summa summarum - børn kan være meget besværet af et undertryk. Så meget, at et dræn ofte kan være nødvendigt..

Endelig - nu forstår jeg hvorfor. Jeg er lettet. Har nu tid hos ørelægen - desværre meget ventetid. Men nu er der hånd om det... Tak til Julie for snakken.. Det var rart at blive sparket i den rigtige retning.

Plastik blomster

Jeg har de sidste par dage følt mig tom og grumpy. Om jeg er efterårsdeprimeret eller om det er træthed, kan jeg ikke helt sætte en finger på. Jeg er endnu ikke til indlæggelse - griner.. men det kan hurtigt nok komme.

Jeg tror, at jeg skal vende mig til, at Ida er i dagpleje og at jeg stadig har barsel. Ida er startet op hos den skønneste dagplejer og trives. Hun græder ikke længere, når vi afleverer hende. Og hendes dage dernede er præget af godt humør, en masse pludren og bevægen sig omkring. Sidstnævnte kunne hun slet ikke, de første timer, men hænge på hofte var bedst. Og forståeligt nok. Men jeg saaavner hende.

Jeg skal nu vende mig til tanken om, at min barsel med hende reelt er slut. Jeg skal bruge min tid på at få sovet ud, hygget mig og ordne de ting, som jeg nu mener, der er behov for. Altså - kan man ønske sig en halvanden månede med totalt frihed? Hvorfor er jeg så, så skide muggen?

Jeg tror rent faktisk, at Henrik i øjeblikket synes, at jeg er totalt latterlig. Jeg gider ikke snakke og isolerer mig faktisk lidt.. Det har jeg i hvertfald gjort de sidste to dage. Problemet er bare dét, at jeg ikke føler, at jeg har en skid at byde ind med. Jeg er kedelig, har intet nyt at berige hans dag med. Det er nok begrænset, hvor begejstret han er for at høre om café besøg, mine syslerier og andre finurligheder, som min dag er fyldt ud af. Formiddagslure er jo også en af tingene. At Ida ikke sover er en ting, - det er der nu råd for, jeg kan jo bare hoppe i dynen igen, når pigerne er afleveret.

En formiddagslur eller middagslur bliver jeg bare ikke super frisk af. Resten af dagen kan jeg være groggy og grumpy og trættere end udgangspunktet.

Hvad er det egentlig, jeg vil sige - det er jo netop det her (indlæget du læser nu) - jeg vil sætte min finger på... Jeg føler mig virkelig kedelig - I høre jo pt. kun om Ida´s  mave, Ida´s søvn og deslige. Og ja - så min kreativitet. Men hallo - der er da mere af mig! Bare gemt godt væk.. Og det er dét, jeg ikke forstår! Hvilken skuffe er min humor og mine smil lagt ned i?

Der er  pt. mindre liv i mig, end der er i en plastic blomst!

Jeg glæder mig til at skulle på job igen. Jeg tror, jeg er ved at blive en huleboer..

Lis, sendte en udfordring videre til mig for nogle få uger siden, og nævnte i den sammenhæng, at "hun er en ulv i fåreklæder og det er ment på den absolut bedste måde".

Jeg er ikke kommet videre med sandheden om mig, men lige-her-og-nu; der er meget mere af det sjove i mig og klar til at blive støvet af. - Jeg skal bare lige finde det. Jeg er igang.

Er det mig der skal børstes fri fra barslen med Ida? Jeg går ind i mellem og lytter til den babyalarm, der ikke er sat til. Det er sgu underligt at have sådanne dage her!!! Jeg må hente mig en kop kaffe. Google en opskrift på blomkålssuppe. Og lave indkøbsliste. Kan det blive mere sindsoprivende?

(Jeg har for øvrigt være på besøg på mit job - jeg glææææææder mig vildt til at komme igang igen. Det er drømmejobbet kan jeg fortælle. D. 14. december er jeg back in business. Det bliver udviklende og berigende)

Forkælelse til mig!!

Det er lang tid siden, at jeg har lavet lidt lækkert til mig selv. Jeg har oftest alt for mange jern i ilden, når det drejer sig om tøj til pigerne, så at jeg har tankerne sporet ind til tøj til voksne, er lidt af en afstikker. Men fedt er det, at jeg har lavet noget, jeg virkelig er blevet glad for.

 

Dette her er 2. udgave af en A-formet nederdel. Den er lavet i sort mellemriflet fløjl, med anderledes og sprællet detalje. Jeg har syet et 2,5 cm bånd på siden af nederdelen og halvdelen af længden hænger og flavrer. Båndet er i Liberty, selvfølgelig. :-) Den lukkes i siden med lynlås.

(Hvis dine tanker bliver sporet ind på noget der minder om et fallos-symbol, så giv lige besked om det ikke? Så må jeg lave lidt om på "sprællet"!)

Pasformen er super, men jeg må erkende, at jeg har moslet lidt rundt med projektet. Mønstret har jeg tegnet og ændret i et par gange. Den 1. nederdel jeg fik lavet blev ret fin faktisk, desværre fik jeg målt forkert et sted, - den blev et nummer for stor. Jeg har den gabende over lænden, så billeder af den på, må vente til der er en, der er interesseret. Den er syet  op i mørkeblå babyfløjl og båndet er i lys olivengrøn med bomber.

Dette her billede er af den mrkeblå nederdel i str. M - selvom at det er svært at se farven.. ?! Interesseret i denne udgave? Send en mail.

Jeg vil så til slut IKKE fortælle om, hvor mange elendige billeder jeg har taget af mig selv og nederdelen. Jeg har været ved at kyle det ellers pisse dyre kamera ud af vinduet. Jeg har bare svært ved at stå model og tage billeder samtidigt.. - Jeg kunne selvfølgelig bare vente til Henrik kom hjem? Får I et indtryk af, hvad det er, jeg viser frem? Jeg håber det :-)

Rigtig god onsdag til alle. C

Lun og sød sag

En herlig buksedragt syet i en skøn mørk rød babyfløjl, som luner på en kold vinterdag.

En skøn dragt med fine detaljer og spræl. Pasformen er særdeles god og posebukseeffekten gør det sidste pift på dragten.

Kig forbi Karlssons Kludeskab - her kan du finde buksedragten, søde hjelme og meget andet lækkert til både store og små.

Tillykke med dagen, Mor

Igår ville det have været min mors fødselsdag. Hun døde i maj måned i år af ganske naturlige årsager, dog i en tidlig alder. Hun sov ind på sin sofa en tidlig morgen, 56 år gammel.

Politiet stod her en eftermiddag og min første tanke var, "Pis, er der sket Henrik noget?". Jeg blev i første omgang lettet, da de nævnte at det var min mor, der var fundet. Jeg stod med Ida i armene viklet ind i et håndklæde, så betjentene måtte med ind på hendes værelse, da hun frøs. Det var på en underlig måde en overrumpling af format. Jeg måtte stå med Ida og sørge for hendes påklædning. Sørge for at Marie, som åbnede for døren, ikke var bange.
Min egen reaktion måtte vente.

Mit hjerte bankede voldsomt, da de gik. Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle tilpasse mig. Jeg fik fat i Henrik og fik ham hjem i en fart.

Jeg har stået med alt det praktiske, en lejlighed der skulle tømmes og en bisættelse der skulle tages stilling til. Jeg har måtte tage vare på min søster på 22. Og jeg har virkelig klaret det flot, synes jeg selv. Her et halvt år efter, synes jeg at det er afviklet så godt, som sådan noget nu kan.

Igår ville Mor have haft fødselsdag. Jeg burde have lagt blomster på hendes sted. Jeg burde have sendt hende flere tanker, end jeg har gjort. Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg ikke tænker mere.

Jeg ved ikke, om det er fordi, at der ikke er plads til hende i mit liv? Det skal lige siges, at vi ikke har haft et særlig godt forhold til hinanden. Jeg har til tider været plaget af had og har haft og har stadig svært ved at tilgive ting, som hun har budt min søster og jeg. Man siger så meget godt om tilgivelse. Det skulle være så sundt at kunne. Jeg prøver virkelig.

Inders inde er jeg bare lettet og befriet. Jeg skal ikke længere have dårlig samvittighed over, at jeg ikke kan overskue at besøge hende. Har ikke længer dårlig samvittighed over, at sige nej til et besøg fra hende. Eller hvad med julen? Som jeg har gjort alt for at undgå at holde med hende?

Som jeg sidder og skriver disse ord nu, er jeg ved at græmmes over, hvordan det må lyde i andres ører. Men jeg har ikke mere plads end det til hende. -Og dog. - hun har faktisk været en god mormor for Marie. Ida så hun desværre kun een gang. Hvor jeg dog kan savne en mormor for mine børn. Men hun ville alligevel ikke have kunnet opfylde den rolle til fyldest. Kun i begrænsede mængder, har hun kunnet være "tilstede".

Jeg bliver stadig hjemsøgt i mine drømme. Jeg slår fra mig, slår ind i mellem ihjel, reder børn og forbander hende. Jeg vågner badet op i sved... Hvordan får jeg slippet det sidste had? Og jo, jeg har fået bearbejdet hos professionelle, men den sidste snert er min egen opgave... Jeg troede faktisk, at det ville slippe grebet om mig nu?

Jeg savner hende sgu. Jeg savner det menneske, jeg tog afsked med i kapellet. Hun så så fredfyldt ud. Som i de gode perioder, hvor hendes sygdom ikke havde taget på hende. Jeg savner det, jeg aldrig har haft. Jeg savner Mor. Jeg har stadig i en alder af 33 år, brug for en skulder at græde ud ved. Jeg har brug for en mor, til at græde ud over alt den uro, min mor har skabt i mit liv. En der kan gribe mig, når jeg giver slip og få grædt ud over det savn, jeg måtte sige farvel til i d. 5. maj 2009.

Tagget i farveladeland

Jeg blev tagget i sidste uge x 3. Disse her er lidt sjove, så selvfølgelig er jeg med. Jeg blev tagget af Frau Putz og Rikke, som har udfordret mig til at tage billeder af ting i mit hjem i farverne lilla og orange.

Jeg tænker at slå to fluer med et smæk og blander farverne her.

Uundværlig charmeklud

Nødvendige

Ny hjemmestrikket vest i støvet lilla m. gule knapper - ren nostalgi.

Wall stickers fra Trendy stickers. Pæretræ m. sommerfugl.

Ny bolero fra BZR - støvet lilla..

Weleda produkter - bruger vi alle sammen. Denne her er en af farvoritterne

Jeg havde faktisk lidt i orange og i lilla alligevel. Jeg regnede ellers med black and white tema, da jeg åbnede for lågen i skabet. -De må vist hellere blive støvet lidt af. De er absolut ikke slidte.

Maries kunst i køkkenet. Jeg elsker det billede.. kan I gætte motivet af anden kendt kunstner? Find svar ved link i bunden af indlægget..

Mine tidligere farvorit bøger

Herold - vores tilbagevendende uhygge - i år har han drukket for meget snaps.

Jeg har nu endevendt mit hjem med kameraet og kunne tage evige billeder af lilla ting - jeg elsker lilla og ungernes tøj er i disse nuancer. Den orange er jeg blevet mere interesseret i i år faktisk.. Men det må være min veninde Maja´s fortjeneste. Hun elsker nemlig de klare farver.

Jeg vil faktisk undlade at sende udfordringen videre i denne omgang. Jeg gør det ikke for at være kedelig, men jeg aner snart ikke, hvem jeg skal tagge, da næste alle er i farvelade landet som jeg.

Og nu til svar på Marie´s inspirationskilde? Tryg her

Efterårsferie - totalt ynk - spring bare dette indlæg over..

Vi er lige kommet hjem efter et par dage på Langeland i det skønne sommerhus, som min svigerfar har. Vi har haft vejret med os og virkelig skullet hygge. Min sygdom trak ud - jeg endte op med en grum mellemørebetændelse og har nu idag afsluttet min pencilin kur. Jeg hader pencilin - især at mit tis stinker af det.. Kender I det?

Men kort fortalt har vi hygget os og været små-syge alle sammen. Marie har dog ikke været syg, men startede ferien ud med at være ked af det.

Hendes kanin Sander, som hun fik i fødselsdagsgave af sin grandfætter Anders i august, var desværre syg med knoglecancer. Henriks søster er dyrlæge og har forsøgt at lindre dens lidelse. Men næsebenet var noget forbenet, så dens tårekanal og her til sidst hulrummet i næsen var stoppet. Kaninen havde ondt til sidst. Men heldigvis var den glad og med enorm appetit. Dog var der ingen tvivl om, at Sander har det bedst nu, hvor han holder øje med Marie oppe i kanin Heaven...

Vi begravede ham ude under vores juletræ i haven. Hun fik sagt farvel på en rigtig god måde. Til foråret skal vi ud og finde en ny lille haremis. Det var hårdt for hende. Børn skal selvfølgelig også lære, at man ind i mellem mister. Men hold op, hvor er det synd og skam, at det gør ondt på de kære små!

Vi tog på Langeland dagen efter og glædede os til endelig at komme i sommerhus igen. Det var laaang tid siden sidst. Vi kom ned til sol og dejligt frisk vejr. Vi tændte op i den mega kolde hytte og gik en tur. Så kunne vi komme hjem til en varm kop te, digestive kiks og vores uldsokker.

Det lille hus ovenfor er altså ikke vores sommerhus :-) Selvom at kulden må have været den samme. Det var f... koldt da vi ankom.

Idylen med mølle og dam, Harry Potter på dvd og ilden i pejsen, endte da vi skulle i seng. Henrik fik uden advarsel et astma-anfald. Som aldrig har vist sig før? !Han har hevet og sledet efter vejret de sidste to dage. I nat fik han slet ikke sovet. Hvad der lige har tricket ham, kan vi kun gisne om. Formodentlig støv, som hører sig til i et gammelt sommerhus. Det er godt nok en skam, hvis det er noget der skal komme fast, hvis vi tager derned. Han skal sparkes en tur til lægen - det skal undersøges, om han pludselig har fået astma??

Derudover har Ida fået Trøske. Det har vi ikke prøvet før? Men hvide skjolder i hendes mund, var ikke at overse. Trøske-saft hjalp ikke og vi har nu gang i noget, der gerne skulle tage det.

Dét der er bemærkelsesværdigt er, at det hele falder ind over hinanden hos os pt. Jeg snakkede med min veninde idag og giver hende nok ret i, at vores imunforsvar gernerelt er helt i bund hos os alle. I hvertfald hos Ida, Henrik og jeg. Vi må indhente søvnen, så skal vi nok blive fit for fight igen. Hold kæft, hvor er jeg glad for, at jeg har taget de sidste ugers barsel nu - alligevel. Jeg havde knækket nakken, hvis jeg skulle starte op nu på mandag!!

Jeg må i helse butikken i morgen og købe et lager af c-vitamin og longo vital - er det ikke sådan noget, der opbygger ens imunforsvar og får rynker til at forsvinde?

Anyway - jeg kom tilbage til en masse mails og kommentarer. Tak for dem, det var rigtig sødt af jer at sende en hilsen med på vejen. Samtidigt er jeg blevet tagget 3 gange indenfor en uge. Jeg kan ikke love, at jeg får løst alle opgaver, men jeg har dem i tankerne... tak ellers piger ;-)

Har ellers fanget en ny giveaway hos Mette, og den er hemmelig fra London..

Kjole m. pip og Liberty

Jeg har lige en lille times overskud og ville lige vise min jule-kreation frem, som jeg lavede færdig igår. Jeg har egentlig haft klippet ud til kjolen for nok ca. en måned siden, men jeg har manglet at udtænke de sidste finesser.

Jeg har ikke arbejdet så meget med kjoler. Nok mest fordi Ida kravler og vil klotte rundt i kjolerne. Men der skal da en julekjole inden for hjemmet.
Den er virkelig blevet lækker. Jeg ville rigtig gerne have taget billede af den med barn i, men Ida ville ikke kunne vise den ordenligt frem. Hun kravler rundt og vil få viklet sig rundt i stof.. Og Marie - gad vide om hun ikke vil føle sig for stor i pip stof? Den er mest tænkt til de mindste piger. :0)
Jeg har været så heldig at låne giner hos Lis... De er rigtig gode at bruge til at prøve sit tøj af på. Dog blev Ida kæmpe forskrækket, da hun kom ind på mit syværelse og opdagede dem. UPS!

Jeg er helt vild med det her stof med de turkise fugle og pink blomster. Dog er jeg typen, der hurtigt bliver træt af alt for meget spræl, så jeg måtte finde lidt "ro" at pryde den med. Jeg har valgt at bruge lidt liberty. Den lækre Capel i grøn er brugt til kanterne.

Jeg har lavet kjolen med små læg i halsen og lette pufærmer. Det gør kjolen lidt mere fin at den har de her træk. Og den lille mængde liberty. - Det er kræs!


Kjolen kan bestilles pr. mail og mon den ikke inden længer kommer i Karlssons Kludeskab? :-)

Jeg vil hoppe ind i min seng igen.. jeg er virkelig blevet syg. Ondt i halsen og absolut minus stemme. Jeg er træt af at være tung i kroppen!!!

Tak

Tusinde tak piger for alle jeres gode råd og søde kommentar i forbindelse med min ret så dumme fredag morgen. Jeg har senere tænkt på, at overskriften nok var lidt for meget af det gode.. Selvom at min morgen var elendig, så kunne jeg da i det mindste ønske jer en god morgen og god weekend, uden at sætte skældsord bag... Undskyld..

Der har været så mange gode råd, og mange har jeg taget til mig. Men jeg må lige komme med ekstra uddybning. F.eks at Ida SOVER i sin egen seng. Hun ligger ikke og fiser den af mellem os. Kun de nætter, hvor jeg ikke orker at stå op utallige gange. Og dertil skal jeg så lige tilføje - det gør ikke den store forskel på søvnen. Hun vågner alligevel. Jeg tror desværre, at der kun er den ene mulighed, at hun må erfare, at hun godt selv kan vende sig og tage sutten, uden at få hele familien på benene. Jeg er jo kun inde hos hende i 2 sek og tilbage i min egen seng. Hun skal bare lige mærke, at jeg er der..


Jeg er sgu glad for hende, selvom at hun er så pisse træls om natten. Heldigvis er hun sådan en glad pige. Hvis hun var små sur og træt hele dagen, ville det være ulideligt at være sammen med os begge. Henrik og Marie klarer heldigvis at holde mig ud.. Til tider ikke!!!

Ida skal afleveres rigtig i dagplejen i morgen. Det bliver spændende. Det bliver rigtig hårdt for hende, tror jeg. Hun er meget obs på mig. Jeg skal helst være inden for en radius af 1 meter. Eller ovenpå hende. Mit hjerte brister, hvis hun skal græde i morgen...

Men det jeg ville sige var TAK for jeres medfølelse.
Jeg snakkede med en veninde igår om, hvordan jeg klarede ærterne herhjemme og hvor jeg fandt mit overskud.. En god portion af det, får jeg f.eks ved at blive mødt med så meget varme herinde i blogland.. TAK

Nu vil jeg finde mandelteen frem igen og pleje min nyerhvervede sygdom.. SNØFT - alle er bare syge hva?

God fu..ing... morgen!!!

Jeg orker virkelig snart ikke mere.. De sidste tre nætter har været så ulidelige, så jeg nu, her fredag morgen, står med kager i håret, stråler ned i benene, efter utallige op ture i sengen. Og det er ikke frækt det her, mine venner. Desværre!

Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op med ungen, som "sover" i værelset ved siden af. Jeg er oppe ALT ALT for mange gange om natten. Hun vågner hver time, STADIG. Og jeg er oppe hver time, STADIG.
Hun ligger og snakker, ind i mellem græder hun lidt, men over halvdelen af gangene, jeg er derinde, har hun sutten og har egentlig ikke grund til det natteroderi.

Hvad skal jeg gøre? Jeg er træt af, at se mig selv udefra, trampende over gulvet og nærmest råbe SHHHHHHH SHHHHHH SH ind til hende.. til sidst er jeg bare så træt og gal i skralden, så jeg nærmest er til grin. Ida ler i hvertfald til mig, når hun høre mig komme. Det har ingen effekt, uanset hvad jeg stiller op..

Lader man dem bare ligge? - Det kan jeg ikke gøre!
Hun har ofte 4 sutter i sengen, så det er bare at række armen ud efter den.. Det har ingen indflydelse på hendes kalden, ej hellere...

SUK - jeg er magtesløs og totalt træt!!!!

Jeg er ved at køre hende ind i dagpleje. Fra på mandag bliver hun afleveret rigtigt og alene. Og kan I gætte, hvad jeg skal????