Dyner

Tak for alle jeres kommentarer igår og idag.. Jeg er rigtig glad for, at I alle ville give jer tid til at dele jeres tanker om et emne, som egentlig kan være lidt følsomt at træde ud på. I har givet jeres besyv med på en måde, så jeg forstår mangfoldigheden bag bloggene.. Og dét er jo sådan det skal opfattes, at vi alle har vores mål med skriveriet..

I dag er jeg så frygtelig træt. Jeg orker ikke lige nu, at kommentere på de sidste svar i nedenstående indlæg. Jeg lover at komme efter det!

Men på vej hjem i bilen fra arbejde, tog jeg mig selv i at blunde mentalt væk - så jeg ikke ænsede, hvad der foregik på vejen. Jeg hader, når det sker.. Jeg er ellers rigtig OBS på kørslen. Læs: jeg har respekt for mine medtrafikanter - jeg stoler kun på mine egne køreegenskaber.. Så især når ungerne er med, er mine sanser ekstra skærpede.

Men idag er jeg simpelthen så træt. Det er min egen fejl. Jeg lover mig selv de 8 timers søvn hver nat.. men har slet ikke holdt det siden søndag.. Jeg kommer alt for sent i høkassen, hvilket jeg bøder for idag.
Jeg prøver med en stærk kaffe!

Jeg skal nemlig ind til gymnastik med Marie om en lille time. Jeg bliver nødt til at være bare lidt hurtigere på aftrækkeren end i sekundet, hvor jeg er gået fuldstændigt i stå!

Kender I ikke det, hvor I render rundt i en osteklokke af søvnmangel, så samtaler bliver til bla bla bla og ens mål for dagen bliver afviklet i halvt tempo?

Jeg skulle for længst have pakket taske til Marie, rosiner og drikkelse til Ida - i stedet sidder jeg her, læser jeres kommentarer og tænker på ´dillerdaller´ og absolut ingenting. Måske mest på ....