Marie har snart brugt 3/4 år på at træne til de kommende konkurrencer her i marts og april. Hver onsdag og torsdag er de på benene og bliver jaget frem og tilbage på gulvet af en dygtig træner..
Idag var 1. opvisning i denne sæson. Vi skulle først køre hjemmefra efter middag, så formiddagen var lang for Mie-musen. Hun har aldrig haft gang i så mange ting - som hun har haft idag. Bare for at få tiden til at gå! Det har været en vigtig dag for hende. Det skal man ikke tage fejl af!
Jeg har siddet på tribunen i 4½ time. Det gør jeg gerne - stolt som jeg nu er.
Marie´s hold - Micropigerne - har rent faktisk ry for at vinde guld ved Fynsmesterskaberne. Det har de gjort de sidste 3 år i hvertfald. Det bliver spændende at se, hvilken placering de får i år. Den 1. opvisning som de gav i dag - plejer at pejle pigerne mere ind på sporet. De ved nu, at det er alvor. Mon jeg så ikke vil kunne vise et billede på næste søndag, hvor pigerne er mere i harmoni?
Jeg har faktisk selv gået til rytmisk gymnastik engang på konkurrenceplan. Jeg tænkte, da jeg så dameholdet på gulvet, om jeg ikke skulle begynde igen næste sæson? Det eneste MEN der er, er nok gymnastikdragten. Jeg har ikke længe været i et cat-suit - og blive genkendt som en frikadelle klemt ned i et par alt for stramme gymnastikbukser, vil jeg nok helst undgå. Jeg kan dog stadig mærke den gnist, som Marie har i maven i øjeblikket. Så mon jeg ikke på et tidspunkt hopper ud i det? Min krop skal nok kunne bære mig igen, såfremt jeg bare tager mig sammen..
Ak ja - i første omgang starter jeg nok med Ida. Hun vil med garanti udgøre samme ynde, som jeg ville. Hendes lår i et par røde strømpebukser kravlende rundt med mor i hælene. Det kan ikke blive mere underholdende.







Kære C,
SvarSletLyder som en herlig dag, om end 4,5 time på en hal-bænk ikke er verdens mest komfortable afslapning ;)
Tak for mailen - vender lige tilbage med ordentligt svar, når jeg får ro til at tænke og skrive...
God søndag aften.
KH Helle