Et saerlig faellesskab

Hvis jeg, som en lille nyklækket mariehøne, går på opdagelse i den store verden, kan jeg ikke undgå at møde nye eksistenser på min vej, som jeg inspireres og udvikles af. Nogle af de skikkelser, jeg træffer på min vandren, vil printe sig ind i min nethinde, enkelte vil blot passere min vej med en lille kompromisløs hilsen. Særlige vil røre mit hjerte - i en sådan grad, at jeg hæfter mig fast med næb og kløer.

Ind i mellem kan jeg frydes og ikke mindst undres over, hvor berigende et partikulært samhørighedsforhold kan være. Navnligt betages jeg over, hvor fantastisk et fællesskab hurtigt kan udvikle sig til noget ganske særligt.

Pludselig melder spørgssmålet sig - hvordan er jeg havnet indeni denne guldmine af blomster og elegante stauder? Mit liv i almindelighed bliver pludselig beriget med meget mere! Det er jeg slet ikke være i tvivl om! Mariehønen i Sneglehuset giver mening.

Skabet bliver med et fyldt med fantastiske erindringer, glæder, venskaber og stærke bånd. Bånd der forbinder punkterne mellem os alle - med ufattelig smukke og varige billeder!

Jeg er sikker på, at vi får godt vejr i morgen!

(Jeg har haft huset fuld af veninder lørdag og søndag. Jeg er mættet og fyldt med glæde! )