Ufattligt nok er der gået 2 år siden jeg poppede hende ud. Når jeg tænker nærmere over det, overraskes jeg virkelig over, den udvikling der er sket på de år. De er gået så ufattelig stærkt.
Ida er stadig mit lille barn - men hold op hvor er der sket meget alligevel. Den lille selvstændige gubbe, der baner vejen for sig selv - vel og mærket i hendes egen retning, er nu 2 vintre gammel. Jeg forstår det slet ikke.
Det er ikke lang tid siden, synes jeg i hvert fald, at hun kom ud lille og skrøbelig.
En mini potpourri af Idas udvikling.
![]() |
| Første bad - 5 dage gammel |
Ida blev født 14 dage før termin. Egentlig slet ikke for tidligt, men hun vejede 2400 g. Under hele min graviditet blev jeg holdt øje med. Både pga. chancen for for-tidligt fødsel men også hendes vægt under graviditeten. Vi vidste godt, at hun var en bette prut, da hun kom ud. Marie var en måned for tidligt på den og vejede 2190. Så jeg havde prøvet at barnet ikke var stort. Alligevel bliver man noget overrasket. Hun var vanvittig dejlig - men ikke særlig køn. Prøv at se hvor skrøbelig hendes arm ser ud i mine hænder?!
Ganske kort tid efter fik hun sul på kroppen. Hun hang nu også fast i mig, som en lille abeunge. I løbet af få uger havde hun nærmest fordoblet hendes fødselsvægt og fik runde kinder, fede lår og så mere sund ud. Hun var meget afhængig af min kontakt og lå ved mig nærmest 24 timer i døgnet. Havde jeg brug for lidt luft om natten og rykkede væk fra hende - rykkede hun med. Hun lå mildest talt i min armhule det første ½ år. Der blev bundet bånd om vores samhørighed, som har været svær for hende at bryde. Det første år har hun stort set ikke været særlig begejstret for fremmede mennesker (også familie).
![]() |
| Ida i efteråret 2009 |
Nu fiser hun rundt herhjemme og har et sprog uden lige. Hun laver lange sætninger, er motorisk god og er vild med andre mennesker. Hun er glad og trivelig hele tiden, på nær når hun vågner. Så er hun så morgensur og skal stryges varsomt med hårene. (det har hun vist arvet fra mig, desværre).
Men jeg er forundret. Det er helt vildt, hvad de gennemgår på 2 år. Her går jeg rundt med en kæmpe mave efterhånden, hvor Lillebror buler ud. Jeg mindes, at det ikke er lang tid siden, at det var Ida, som lå derinde. Nu sidder hun her med rottehaler, et selvtilfreds glimt i øjnene og er bare blevet en stor pige.
Utroligt!










tillykke med ida :)hun er i hvert fald blevet stor og noget så kær.
SvarSletKh sara
TILLYKKE TILLYKKE min den yngste fylde også år igår. Hun blev 7. Jeg forstår så godt, hvad du mener, tiden bare flyver afsted. Jeg synes stadig at hun er min lille pige - og mon ikke hun altid vil være det?
SvarSletTillykke med hende. Jeg fyldte også år i går:) Vildt som tiden flyver ja...og sikke en udvikling Ida har gennemgået på så kort tid hva?
SvarSletTillykke med hende! Hun er simpelthen så fin - og helt fantastiske øjne har hun :-)
SvarSletOg ja, sikken en udvikling man er vidne til. Det er helt utroligt! Min datter fylder to om et par måneder, og jeg fatter heller ikke at tiden er gået så hurtigt...
Kh Louise
Nej, hun var måske ikke så køn til at begynde med, but damn, det er hun kommet efter!!
SvarSletTillykke med hende!:-)
KÆMPE tillykke med svesken ;-) hun er simpelthen så lækker, lige til at spise ;-)))
SvarSletStort tillykke med jeres skønne pige!:)
SvarSletDejlige billeder - og ja det er vildt så meget der sker på den korte tid.. Her har vi en 3års fødselsdag i sigte og jeg fatter det heller ikke rigtig;)
Ha' en dejlig aften..
KH Anne
Tillykke med den lille trold. De rottehaler minder mig om mine to skattepiger da de havde samme alder;-)
SvarSletTænk engang at hun snart skal være storesøster. Det bliver spændende.
God aften.
Stort til lykke med en lille stor pige!
SvarSletHurra fra Helle.
Tillykke med de to år - hun er vidundelig :)
SvarSlettillykke med den skønne pige, smil fra mig
SvarSletVar din mund unge dame! Du er velsignet med en yndig unge med de smukkeste blå øjne. Igen og igen og igen bliver jeg betaget af hende. Ser vi også snart nye billeder af Marie?
SvarSletTillykke med de 2 år til Ida - dejlig udvikling - og sikke et glimt i øjet på det sidste billede - og man kan bare SE din forventning!
SvarSletHyggelig blog du har, hvor jeg længe har læst med, men vist ikke kommenteret før!
Tillykke med Ida. Skønne Ida!
SvarSletOg hvor har du ret - det er ufatteligt hvad der sker på så kort tid. Lulle starter i børnehave i næste uge- jeg fatter det ikke.
STORT tillykke med Ida. Uf hvor er hun lækker... dejlige billeder :)
SvarSletKram T
Tillykke med den smukke pige !
SvarSletStort tillykke med din smukke og sjove datter.
SvarSletTusinde tak de damer.. der er altså intet end en mors stolthed... jeg er så glad for gaverne (mine børn). Og at de vokser så stærkt? Jeg forstår det ikke..
SvarSletLige til Anne:
Det er ikke fordi at jeg ikke vil vise Marie frem. Men der er mange fra hendes skole der læser med, så jeg prøver at skåne hende en smule.. Men det er snart ved at være på tide igen.. du har ret... :-)
Kærligst fra C
Sikke et dejligt billede du maler af hende :) Stort tillykke med de første år, og godt nytår til dig og dine.
SvarSletnuj hun er for lækker. Tillykke med hende. To års alderen er bare så skøn! Vi har også lige fejret 4 års fødselsdag for en måned siden så jeg ved hvordan du har det med at tiden flyver afsted. Til foråret bliver hans søstre 8 år og det er næsten endnu værre. Tænk at det er 8 år siden!!!!
SvarSlethvor er hun bare sød. og de bliver jo bare sødere og sødere..:-)
SvarSletTillykke med din lækre dejlige Ida! Fantastiske billeder - tak fordi du ville dele.
SvarSletKram Rikke
www.housedancegirl.blogspot.com
et stort barn og et smukt barn. Tillykke med hende
SvarSletHun er dejligt charmerende, hvem har hun lige det efter?
SvarSletTillykke med hende Christina, godt nytår til dig og dine.