Optur i regnen

Regnen har fået hele haven til at se så frodig og grøn ud. Tænk hvorledes solens stråler på de grønne blade gør til forskel? Det ser så sundt ud.. Selv de trælse mælkebøtter i græsplænene ser glade ud. I tankerne har jeg være efter dem, men min fysik er først i dag til, at jeg kan være ude af sengen. Selvom at det stadig er i nattøj, men det er ligeså meget for hyggens skyld.

Det er altså ikke fordi, at jeg skal igang med at skifte blogstil og lave have-blog som Claus Dalby. Det har jeg slet slet ikke kompetencer til. Men derfor kan jeg godt glædes over mine hortensia´er, som klarede de sidste dage med nattefrost. Dertil en af grundende til, at jeg ikke skal gå Claus D i bedene.. Men for f... han er beundringsværdig..

I morgen er jeg klar. Jeg skal mødes med et dejligt menneske inde i Odense. Jeg kan ikke gå glip af ret meget mere.. Jeg er træt af at ligge under dynen herhjemme og passe syge børn. Så det er tiltrængt med en sludder, en brunch og en update fra livet i Silkeborg. Og måske lidt shopping?

Jeg glæder mig sådan.

NU ER DET ALTSÅ BARE NOK

Jeg er bukket under for en halsbetændelse. Siden tirsdag kl 18 har jeg ligget i min seng med feber svingende mellem 38.3 - 38.9. Jeg vil vædde på, at I sidder med forestillinger om, hvordan jeg fik mål min temp. Jo tak - den gale vej, I ved nok. Jeg selv fik tanker fra dengang, hvor jeg selv var barn med konstant mellemørebetændelse. Mindes med gru mine forældre komme svingende med kviksølvstermometeret. Men det er et sidespring.

For f.. jeg er træt af det sygdom. Konstant er der noget. Oven i sygdom skal jeg også bekymre mig om den dårlige samvittighed, hvad angår mine kollegaer og mit job i det hele taget. Det er så træls. Jeg kunne brække mig i urtepotten af arrigskab.

I dag tog jeg ind til min læge og kom derfra med recept til en omgang pencillin. På vej retur gik jeg forbi Narturkost butikken.

Har I nogen erfaringer med Bio Strath?

Det kan da kun hjælpe på vores håbløse situation ikke?

PS - hold øje med bloggen de nærmeste par dage.. jeg er ved at tage afsæt til en give-away...

Perfekt til foråret

Jeg er kommet i mine sommerbukser. Endelig fik jeg en stund, hvor jeg kunne lave et par posebukser færdig til mig selv. Jeg har haft dem liggende afklippet i 3 ugers tid, men først i går gav jeg mig selv et rum, hvor jeg kunne forkæle mig selv.

Jeg sender mange af disse posebukser afsted efterhånden. Det sjove er, at der ikke er 2 par, der ligner hinanden. Lommerne er så forskellige, så bukserne bliver helt særlige for modtageren. Det er noget at det, jeg elsker ved at være "hjemme-producerende". Det bliver langt fra mainstream.

Disse her er syet i den mørke chambrey. Den har jeg brugt mange gange. Men jeg bliver nu aldrig træt af den. Den er så blød og lægger af en demin at være, så den passer ideelt til afslapning, forår og lune aftener.
Lommerne er syet i Liberty - Meauvey den blå, lilla, grå. Den passer så skønt til den mørke demin. Jeg har det sådan, at der gerne må være farver på lommerne, men ikke for meget spræl. Så jeg pejler efter de toner, der passer ind i grundstoffet.

Det er dejligt ind i mellem at få lavet lidt til mig selv. Disse her har jeg virkelig ramt hovedet på sømmet med! Dem kommer jeg til at sove med om natten - også!

Familie forøgelse

Igår da jeg gik og fejede på teressen, fik jeg nær skræmt livet af mig selv, da en and føj op i ansigtet på mig. Annemor, som skimtes svagt på første billede, fik et kæmpe chok, da jeg bukkede mig ned for at samle blade op. Hun har lavet en rede i vores højbed. Nærmere betegnet oppe i vores lavendelbusk.

Da hun lettere forskrækket forlod sin rede, kunne jeg med det samme se, at der lå en masse fine æg.

Desværre tror jeg, at vi fik skræmt hende og andefar. De har ellers været i vores have over en længere periode. Vi har nurset om dem, da Ida var vildt begejstret for dem. Igår eftermiddags var jeg vildt bekymret for æggene. Andemor og far var væk.. Vild bekymret som jeg er, gik jeg på nettet.. Hvordan var det med de ænder og deres æg? Tilsyneladende lægger de æg overalt. Senere samler de dem sammen, når de har fundet et godt sted at ruge. Jeg ved, at de har lagt 3 æg hos genboen. Så derfor jeg blev vildt overrasket over de 5 i vores have. Dog vågnede jeg op i morgen - det første jeg gjorde var da at kigge til dem?!
Æggene var desværre væk. Der må have været for meget larm i går. Andemor og far har været på besøg hos os i dag. Der ligget et æg inde i en anden busk - men jeg tror, at det er et nyt hun har lagt.

Jeg håber virkelig, at hun finder på at ruge i vores have. Det kunne være skønt at følge. Men jeg er sikker på, at de vil komme tilbage efter lidt mad. Måske vi er heldige at hilse på de nyklækkede ællinger? Det kunne være sjovt!

Søndag i paradis

Denne gang ikke noget ynk fra min side. Jeg kan godt lave indlæg, der ikke handler om manglende nattesøvn og sygdom. Idag har været den skønneste dag længe. Jeg kan næsten ikke få armene ned over de første spæde fregner på min næse. Jeg har været udenfor næsten hele dagen.

Heldigvis er både Henrik og Ida på benene igen. Tænk hvor ødelagte de begge var igår. Jeg fatter det ikke. Men hvor skønt at Ida spæner rundt - og at Henrik har overskud til at sende mig et lille glimt med øjnene. Og jeg fik mit frirum på bænken med min kaffe....

Eftermiddagen sluttede af hos Morfar. Der er intet bedre end en slap-af øl på teressen, grydestegt kylling og Ida´s latter, når Morfars skæg kilder. Marie fik spillet bold med Henrik i haven. Der er bare noget andet liv i familien, når de er friske. I like it a lot!!

Skønt med en smule overskud. Håber alle har haft en dejlig weekend. Jeg takker for alle knus og søde ord. Det går lige i hjertet på mig, at I følger med i min knaldroman. Jeg får et lille boost af energi, når jeg hører, at jeg ikke er alene med de der trælse tanker og følelser. Det er endnu en af fordelene ved en blog og det netværk man får bygget den vej. Tak til alle jer. :-)

Jeg lyver ikke...

når jeg siger, at den står helt galt til herhjemme.

Igår fredag kom jeg hjem fra job kl. 13.15 - i indkørslen stod Henrik´s bil. Inde i sengen lå han - ynkelig som mænd nu er. Der har han også ligget det meste af lørdagen. Helt grå i hovedet og ondt i maven. Lige nu er han oppe og i nogenlunde forfatning. Men helt klar til tidlig sengetid.

Fredag eftermiddag henter jeg Ida. Hun var lige stået op efter en lur, så hun var lidt pyldret - det har hun efter mig - at være morgensur.. Vi kørte i Rosengårdscentret for lige hurtig at købe nye sutsko. Midt i et lydskryds går min bil i stykker. Aner ikke hvad der er sket - men den larmer som en traktor og er ikke i super vigør, trods sportslooked.. PIS OS. Ida var møg vred i butikken og skabte sig. Vi endte selvfølgelig med at tøffe hjem uden sutsko. De havde ikke Bundgaard sandalerne med ankelrem! Arrrrrg

Marie blev hentet efter fødselsdag kl. 17. Om det var mariehøne ansigtsfarve eller sygdom - hun var også bleg og sort under øjnene. Hun beklagede sig over hovedpine. Hun har ind i mellem migræneanfald. Dog har hun ikke haft det mere end 3 gange indenfor de sidste 2 år. Men hun går tidligt i seng - sover inde hos mig.

Lørdag morgen - Ida sover længe? Jeg var kun oppe 2 gange om natten! Jeg var målløs.
Årsagen: Ida havde feber igen. 39.7, for at være helt præcis. Jeg var ved at kollapse. Henrik var syg, Marie sort under øjnene - de hoppede i seng igen kl. 9. Ida hang mig i armene og var pyldret. Det var totalt ynk. Jeg havde MEGET medlidenhed med mig selv! Ikke de syge - men jeg orkede bare ikke mere.

Nå - men jeg puttede Ida i barnevognen og hoppede i havetøjet. Jeg kunne lige få en lille time ude i den dejlige sol og stresse af med fingrene i ukrudtet. Det var ren nydelse, tro mig eller lad vær!

Marie kom på benene - vi behøvede ikke aflyse gymnastik opvisningen - den sidste i rækken. Jeg glædede mig til at tage med hende derind. Jeg ville bare gemme mig bagerst på tilskuerpladserne. Lad mig sidde alene - lad mig få fred i bare 2 timer. Jeg fik koblet fra - sludret med en veninde - og fik suget lidt frisk "energi" til mig.

Marie er blevet afleveret hos en klassekammerat. Der skal hun sove i nat. Jeg kom hjem til Henrik, som var ude af sengen, men nu lå på køkkengulvet med Ida. Hun havde rent faktisk sovet siden, jeg tog hjemmefra. Altså ca. 4 timer. Feberen er der stadig - men nu også en omgang nældefeber. Jo - et bleskift fik mig til at spærre øjnene op. Hendes underkrop var fyldt med røde plamager med hvide blærer. En tur ved vagtlægen igen igen. Ingen bekymring trod feber, røde områder, kløe, stor hævet kirtel under øret og en rød kind.

Lige nu sidder jeg og tager tilløb til et langt bad. Ida og Henrik er gået i seng. Jeg har mascara under øjnene, jeg har ondt i mine lemmer. Jeg er kvæstet.

• Jeg har besluttet: jeg skal tidligt i seng hver dag i hele næste uge
• Jeg skal have Ida til lægen - og have taget en blodprøve. Hendes immunforsvar skal tjekkes. Der er ingen tvivl om, at hendes krop arbejder med at bekæmpe et eller andet, konstant!

Så kære jer - jeg beklager, hvis jeg ikke lige får svaret på mails eller svaret jeres meget søde kommentarer. Jeg kommer efter det, I promise. Når jeg engang får gravet mig ud af dette støvet ingenmandsland.

Mavepuster...

Hvor skal man starte, når man forsøger at være en smule ærlig overfor sig selv? Jeg mærker mine følelser i den grad i øjeblikket. Jeg reagerer promte på dem - og kan ind i mellem bide mig selv i armen af skam.

Ida var syg fra fredag til og med tirsdag. Onsdag var hun tilbage i dagpleje og feberfri. Jeg fatter for det første slet ikke, hvorfor hun igen og igen fanger alt sygdom, der passerer hendes vej. Men nu var det 3 gang indenfor 5 uger, at hun havde tårnhøj feber i 3-4 dage. Lægen siger, at der er enkelte børn i denne sæson, der griber alt der findes af bakterier og viruser. Ida er så desværre en af dem.

Ida har en Elsebeth Gynther sag på. En lille fin slå om kjole.

Det er den bedste pasform. Også for en lille prop som Tussen her. 

Når Ida er syg, ja så ryger hendes forholdsvise gode nyetablerede nattesøvn. Vi bliver sparket tilbare til ground zero. Så skal vi starte forfra og hjælpe hende igang igen - eller i søvn hedder det vel?

Denne gang går det bare helt agurk. Hun sover så ringe og "kalder" flere gange om natten.

Når vi herhjemme passer på en syg Ida, sørger for at familien trods dét hænger sammen, på bedste vis passer vores job, så bliver vi drænet for energi. Nu er hun på toppen igen, men bliver ved med at suge af os, som en lille vampyr om natten. Fra 22-01 sidder hun og råber i sengen. Med små intervaller sover hun også. Fra 01-04 er der ro - og så starter vi igen.

Når det hele starter op igen kl. 04 - orker jeg ikke længere at gå frem og tilbage. Jeg henter hende ind i vores seng - vel vidende at det ikke hjæklper på hendes søvn. Istedet finder jeg mig i at blive trykket på næsen, kysset på munden og sparket i ansigtet. Jeg elsker hendes kys - det skal I ikke fornægte. Jeg kan tude af lykke, når hun laver trutmund og kysser mig vådt. Men kunne hun ikke nøjes med at putte sig ind til mig i stedet og sove? Som regel falder hun i søvn hos os. Gerne oppe på min mave, hvilket jeg elsker.

Men lige nu er jeg fyldt til bristepunktet. Jeg er så træt. VI er trætte. Henrik kan bare håndtere det. Jeg er så fyldt til randen. Jeg er ked af det. Jeg magter ikke, at være ret meget for Henrik eller mig selv, når vi har puttet børnene. Jeg bliver totalt barne-latterlig, når jeg om morgenen bliver så rasende af træthed over, at tøjet ikke er lagt frem - mit eget immelvel. Der skal så små ting til, før jeg får lyst til at rive hovedet af nogen. Et par beskidte sokker i gangen kan være nok. Henrik mærker det vist, men griber det slet ikke. Måske er det klogt nok. Eller måske han gemmer på ligeså stor en bombe indeni? Om ikke andet - jeg magter snart ikke mere natteroderi. Jeg savner Henrik, men de sidste skridt derhen har jeg ingen energi til.

Men jeg bliver ked af det.. og indesluttet. Jeg får jo så dårlig samvittighed. Jeg er jo ikke træt af Ida, jeg er ikke vred eller lignende.. Jeg har bare fået endnu en energi-tømmende mavepuster. Det er så opslidende ikke at sove.. Jeg har fortalt jer om det tidligere - jeg må bare erkende - jeg får lettet hovedet hér - det er en befrielse..

Dagen i Silkeborg

Det har været en weekend fuld af mange dejlige indtryk. Lige nu er jeg mættet på den gode måde - og sidder og fordøjer indtrykkende på forskellig vis.

Søndag kørte jeg til Silkeborg igen - for at deltage i Karens store blogtræf. Det var bestemt turen værd. Jeg har mødt en masse søde bloggere, som var kommet for at blive inspireret af hinanden. Ikke mindst for at hilse på hinanden IRL. Og hvor der blev snakket. Luret af og grint. Jeg har ikke længe oplevet noget så pussigt. Når man snakker sammen via bloggen, føles det lidt, som om at man kender hinanden. Når man så mødes ansigt til ansigt er det noget helt andet - og virkelig dejligt. Nu kan jeg sætte ansigt og person bag de skrevne ord. Det har været skønt. Rent faktisk, så afviger ordene ikke fra afsenderen.

Karen, Wenche, Tanterne i Odense og ikke mindst Karens Mor, Edith, har virkelig gjort et stort stykke arbejde for at denne her dag blev så fantastisk, som den har været. Tusinde tak de damer for denne her oplevelse. Jeg er så overvældet af indtryk. Især at det har været jer, der var primus motor for at jeg/ og andre kunne møde hinanden. Kan man sende et kæmpe knus via nettets univers, så grib det gerne - for det har I virkelig fortjent.

Som I kan se på billederne, så har det været en kreativ dag, hvor vi fik prøvet nogle sager af. Der blev lavet smykker, syslet med cykelslanger, hæklet, strikket og kigget på Waldorf dukker. Ansigterne på billederne visere tydeligt, hvor opmærksomme og koncentrerede vi var. Men ej at forglemme fik vi jo også spist brød og kage. Karens mor stod for det spiselige.. Hold op nogle lækre kager.. Jeg selv var vild med hendes müsli barer. Måske det burde være en opskrift, som Karen skulle lægge på bloggen?

Jeg selv fik lært at hækle lige. Jeg prøvede at hækle en suttekæde for nogle weekender siden - det lignede mere hornet op en enhjørning end en kæde. Jeg kom dog hjem med dette her armbånd - hold op det virkede. Marie har allerede tyv-stjålet det!

Kjolen, den fedeste retrosag, fik jeg af Wenche. Den passer bare superb - dog ikke i længden. Mine korte ben er ikke til sådan en lang sag. Men hvor er jeg glad for den - og ingen vil stå i samme outfit, når jeg til somme skal til grill-tam tam. Åhh kom du søde sommer.

Tak for en dejlig dag, de damer. Det har været fantastisk at møde jer alle. Jeg er så overvældet af de gode indtryk.

Tusinde tak

Liberty luxus - posebukser naar de er fedest

Jeg er endelig blevet færdig med hende her´s sommer bukser. Hun er blevet så begejstert for et par posebukser, som jeg sendte til hende for en måned siden. Senere er jeg så blevet sat på opgaven, at stå for lidt af hendes sommergarderobe.

Jeg fik forleden hæftet de sidste detaljer fast og nu er de klar til afsendelse. Jeg har syet to par posebukser i det dejligste Liberty.

Jeg håber, hun bliver ligeså afhængig af de her lette udgaver - som hun blev af modellen i babyfløjl. Så har jeg nemlig ramt plet igen.

Jeg har købt ind til et par bukser til mig selv. Jeg glæder mig til at få lidt tid til at forkæle mig selv lidt. Sommertøj har jeg nemligt intet af - i hverfald ikke som jeg gider gå i - i år igen..

Kender du det?

DIY - Pas paa dine noegler

Jeg kender en rigtig dejlig pige, som godt kan have tendens til at smide sine nøgler væk. Jeg mødte hende for nogle uger siden - og jeg faldt pladask for hendes dukker, hendes svampe og hendes ganske særlige væsen. Jeg har siden hen smilet over hendes tumlen rundt efter nogle nøgler, som hun tidligere havde i hånden.

Hun var så sød at forære mig en af hendes nøgleringe. Jeg har i dag foræret hende denne her:

En uundværlig retrobetrukket bøjle - med en lille lomme til nøglerne.

Og jeg vil vædde med, at vi alle kender dét, at ens nøgler er væk, så derfor lige en lille DIY til jer fra mig.

• 
  
  Køb nogle renseri-bøjler. (Det kalder jeg dem?!) Rent faktisk fåes de i Stof og Stil.
• 
  
  Tegn bøjlen af på stoffet og klip den ud x 2 med 1 cm sømrum.
• 
  
  Klip ud til en lomme i den facon du ønsker, og sy den fast på den ene del af bøjlestoffet. Er du heldig, at din maskine kan brodere - så udnyt det f.eks. som fed detajle her.
• 
  
  Derefter syr du rundt langs bøjlestoffets yderside ret mod ret, så den danner en lille pose til bøjlen - med lille åbning i toppen og stor åbning i bunden. Buk kanterne ind og stik 0,5 cm kant fast i bunden af bøjlen. Og betræk bøjlen.

Så er du rent faktisk færdig... Wupti - det er da s.... smart..!

Bøjlen kan du evt. lade stå åben, så betrækket kan tages af igen. Jeg har på Wenche´s limet stoffet sammen i bunden med textil lim - så kan man altid lirke det op igen, hvis det trænger til vask eller sådan.

Jeg har endnu ikke lavet en af disse til mig selv endnu. Men det bliver snart. Jeg er nemlig D.Å.R.L.I.G, som i kæmpe klovn agtig, til at passe på mine nøgler. - Ellers skal Ida nok hjælpe mig med at rydde dem op (i skraldespanden!)

God fornøjelse

Propmaet

Jeg er blevet tung i hovedet.. jeg er mættet af indtryk.. Og snak... Dem der kender mig godt, ved - at jeg ikke bare snakke, snakke, snakke snakker.. Jeg holder mega meget af at lytte og suge til mig. Og ind i mellem komme med mit besyv. Lige nu er jeg fyldt til bristepunktet...

Jeg tænker tanker...

• Hvad vil jeg egentlig med "min vej"?
• Hvilke drømme skal jeg følge? - der er jo nogle stykker at vælge mellem.
• Kan jeg kombinere?
• Hvad med min blog her? Hvilken vej og på hvilken måde skal den bruges?

Her er meget stille i blog-land i øjeblikket? Er folk gået I hi? Eller er I bare sprunget ud i foråret? Jeg selv har en "luk lidt ned" periode - og lad mig spire i den retning vinden guider mig...

Patchwork

En dejlig fredag er blevet til lørdag morgen. Igen sidder vi rundt om bordet med en kop kaffe og vores patchwork 6 kanter.

Patchwork Dronningen fik introduceret nusseriet til mig og to andre søde damer sådan for alvor igår - og hvor er det bare en udfordring.

Jeg har aldrig prøvet at sy stof omkring et stykke pap og samle sammen til forskellige mønstre og former. Det er et tålmodigheds arbejde, hvilket godt kan få mig i stor betænksomhed - men jeg er blevet grebet af det.

Vi sad alle med hver vores stof og skabte forskellige geometriske former. Hende den liberty afhængige har lavet denne her pung for nogle uger siden. Jeg er vildt imponeret over, hvor lækker den er blevet.. Det farvevalg er jeg helt ekset med. Og selvfølgelig er det blevet en lille taske til nål og tråd, som følger hende rundt på sin færd. Kan man blive andet end inspireret?

Jeg selv er ikke særlig hurtig til at klippe ud og sy sammen. Hvis man tænker på, hvorledes hende her og Dronningen bare får produceret i metervis, så sidder jeg her med mine blå toner, slår knuder på tråden og mixer forkert i farverne.

Det er en helt videnskab at skabe et udtryk, som ser godt ud. Det er ikke bare sådan lige.. for mig i hvertfald.

Det har været meget lærerige og hyggelige timer. Ind i mellem er det ambivalent at skulle sige tak for denne gang.

Hvis I har interesse i patchwork og gerne vil lære teknikkerne, så hold øje med Kunstfabrikkens facebook side. I nærmeste fremtid vil hende her og hende her holde et kursus dernede, hvor I bliver introduceret fra A-X i patchworkens verden. De er dygtige!

Fredags pigehygge

Jeg får gæster lige om lidt. Jeg glæder mig. Tænk engang, at det kan lade sig gøre med 2 gange blog-træf i denne weekend? Denne gang endda med overnattende gæster?

Line, Helle og Lis invaderer vores hjem med pap, tråd, stof og garanteret Liberty i metervis. Vi skal selvfølgelig være kreative - men jeg vil vædde med, at det også bliver snak og sludder til de sene timer.

Heldigvis skal Henrik til fodbold i aften.. Tror han vil få pip af alt det hønseri.

Søndag skal jeg til Silkeborg og deltage i Karens store Multi-træf. Det bliver sjovt. Tænk engang at møde 40 bloggere, som jeg ikke har hilst på før? Det bliver med sikkerhed mindeværdigt.. Nu håber jeg, at I der kender lidt til Rappedikke, vil tage fat i mig. Jeg er så dårlig til at genkende mennekser - og det bliver ikke bedre, når jeg skal gøre det ud fra jeres billeder på bloggen.. En af mine svagheder.. Og jeg vil nødigt dumme mig midt i alt det herlige :-)

I en rivende udvikling

Den lille hustyran er inde i en periode, hvor hun udvikler sig big time. Som jeg har nævnt før, har hun været meget reserveret og direkte bange for fremmede mennesker. I øjeblikket er hun totalt ukrittisk - hvilket jeg er overrasket og en smule lettet over. Når vi. f.eks er i Brugsen at handle, råber hun op og forsøger insisterende at komme i kontakt med sit "HEJ". Hun bliver ved, indtil der bliver reageret og responderet. Jeg kan ikke lade være med at smile over det.

Når hun ikke lige er med derovre en anden dag, spørger ekspedienterne om, hvor jeg har gjort af det kære barn.

Ud over at hun råber af folk, så er hun også startet på at kaste sig i armene på dem. Forleden dag, hvor vi var til 15 måneders vaccination, røg hun på et split sekund på skødet at en ældre dame, der sad i venteværelset. Jeg tabte underkæben af forundring. Hold op en udvikling. Nu er jeg måske ved at kunne løse lidt grebet? Hun hænger jo på os konstant, hvis vi er nogen steder.. eller hvis vi har gæster?!

Selv i dagplejen er hun krævende på sin måde. Hun går i banjo, hvis de skal i legestuen, til gymnastik eller hvis de går på besøg hos hinanden. Hun skriger hysterisk op i vejret og smitter de andre små, så vores kære dagplejer har en 2-3 skrigende unger på skødet. Det må være vældig stressende. Det tyder dog på, at hun så småt også er ved at bevæge sig, dog minimalt, væk.

Hvilket får mig ind på det egentlige ved dette indlæg. Tjek lige hendes hår. Det vokser som ukrudt og sidder på hende i små tjavsede lokker. Bagtil er det ganske fint, men hendes pandehår... (?) Hun har tid hos min frisør på mandag. Jeg er meget spændt på, om hun går agurk i spilledåsen. Det kunne ligne hende! Jeg håber dog, at det går - så vi kan komme derfra med yndligt look. Ellers må jeg fortsætte med at lade det gro - og håbe på, at der snarest kan sættes spænder i, uden at hun hiver dem ud..

Har I nogen løsning på det problem?

Eller hvad med hendes oprydnings gen? Hun har så travlt med at stable ting, rydde op og sætte på rækker. I går eftermiddags fandt jeg Henriks Lotto Kuponer i skraldespanden. Det var dog fint, at han fik hjælp til at smide dem ud. De har ligget i skabet siden Hellig Tre Konger, så de mulige gevinster ville være forældet. (Det siger nok mere om Henrik, end om Ida). Men anyway, vi skal være påpasselige med, hvad vi har liggende rundt omkring - for hun smider det ud.. Mon den aktivitet fortsætter? Jeg håber det!! 

På billedet har Ida hendes nye smock-posebukser på. Dem har jeg lavet en del stykker af. De er bare så behagelige at have på. . Kjolen bliver snart sat til salg på Restepladsen. Den er snart for kort i ærmerne. Det har være en af mine yndlings kjoler til hende. Den er syet i rød mælkedrengestriber m. påsyede applikationer. 

Drivhus?

Sidste år i forårs og sommerperioden overvejede jeg flere gange at udnytte vores spisestue optimalt. Men kom fra det igen. I år vil jeg gå til sagen og benytte den varme, som der dannes herinde. Til tider kan det faktisk være ulideligt at sidde ved bordet og spise frokost, da solens stråler bager så direkte ind i stuen.

Det skal jeg selvfølgelig ikke brokke mig over..

Jeg har tænkt mig at bruge vores "drivhus" til noget konstruktivt.. Derfor har jeg købt tomatplanter. Det bliver det rene væksthus. Og er der noget bedre end hjemmedyrkede tomater?

Ungerne vil bestemt også få mere end nydelse ud af det. Måske Marie skal have til opgave at passe og vande planterne? Det må da være en stor tilfredsstillelse for hende at se, "hendes" planter danne små røde tomater... Så skal jeg bare hjælpe til med at undgå, at Ida hiver dem af, inden at de er klar til det..

Noget af dét, jeg elsker allermest ved den danske sommer er min fars drivhus. Og alle de agurker og tomater, han kommer slæbene med til os. Vi æder os en pukkel til af alt det sunde - og løber i pendulfart ud og tisser efterfølgende..

Apropos agurker?? Det har jeg da glemt ... Mon de kan klare den udfordring?

Haard konkurrence

Som lovet en lille opdatering på weekendens Danmarks Mesterskab i Silkeborg, som Marie deltog i....

Lørdag morgen kl. 6.15 afleverede jeg en noget betuttet 7 årig pige ved bussen, hvor samtlige Gram Prix gymnaster stod med soveposer og alt for mange tasker. Marie havde glædet sig mange dage i forvejen, men da dagen stod på, var hun ikke særlig ivrig. Jeg tror, at hun var bange for alt det nye og dét, at jeg ikke var med hele vejen - og om natten.

Heldigvis fandt hun lidt tryghed i, at jeg var i Silkeborg, hvis det hele brændte på. Jeg var så heldig at sove hos Karen - så både Marie og jeg var rolige.. Jeg var mindst ligeså nervøs for det hele, som Marie var!

Kl. 11.45 var jeg i hallen, Marie fik sin krammer og et "spark nu røv" med på vejen.

Konkurrencen var skide spændende og nervepirrende.. Marie´s hold skulle starte ballet, så nervøsiteten blev hurtigt erstattet af noget andet.. spænding. De klarede sig så flot, de små piger. Men desværre ikke godt nok til en guldmedalje igen - eller en af de andre medaljer..

Marie blev så skuffet. Der er ingen tvivl om, at hun har et konkurrence gen. Og jeg siger ikke fra hvem, hun har det; men hold op hun er en dårlig taber! (Det sagde jeg ikke til hende, men jeg tænkte det). Hun går hele vejen - og vil nå toppen. Men det gik bare ikke denne gang - hvilket det næste billede tydeligt viser.

Hun blev betænksom og trist i blikket.

Vi snakkede om dét, at det også har været sjovt at være med til DM - og at det er flot, at de er nået så langt etc. Selve oplevelsen har været så god for hende. Men hun stod bare trykket op af mig og sagde minus... indtil hun sagde "Mor, jeg vil altså gå på Greve holdet, -de får altid medaljer!"

Altså min første kommentar var totalt upædagogisk, men gik rent ind ; "Det må du gerne Marie, men så skal du flytte over til din far - Børnene på det hold bor nemlig på Sjælland". Marie grinede og slog det hen. "Jammen, så vil jeg hellere gå på Dalum/Hjallelse holdet".

Det er et andet mega dygtigt hold her i Odense. De kommer også altid hjem med medaljer. Det havde Marie skam hurtigt spottet..

Jeg har selvfølgelig tænkt meget over det sidenhen. Jeg ønsker ikke, at Marie skal bruge mere tid på hendes træning, end hun allerede gør nu. De bruger meget tid på træning og ballet - det skulle gerne blive ved med at være sjovt, ikke? Hun har også sine skolevenner, som hun gerne vil se.

Men man kan ikke lade være med at lade sig rive med. Jeg sad jo dér med min lille point-tavle. De var virkelig dygtige, vinderholdet.. Marie´s hold også..

Men jeg ved ikke, hvem der vandt mest - Marie som havde haft en god oplevelse? Eller de piger, der brød sammen på podiet, da de fik overrakt præmier? Jeg kan kun gisne om, om det var af lettelse eller glæde? Jeg tror, at der er store forventninger til de piger.. det tog hårdt på enkelte!?

Selvfølgelig ville det have været flot med endnu en medalje - men ikke for hver en pris!

Der er mange overvejelser forbundet med konkurrencer og børn. Kan I følge mig?

Rap Fryd i form....

eller mangel på samme?

Nu er der lidt over 14 dage til jeg skal stille op i I form´s kvindeløb. Og jeg har slet ikke kondition til at løbe mere en 2 km. Gad vide om jeg kan træne mig op til en 5 km. tur?

Frk. Fryd har udfordret mig.
Det bliver helt klart en Rap Fryd for øjet - når jeg kommer halsene efter Maria - som med sikkerthed er fit for fight.

Jeg fatter simpelthen ikke, at jeg lod mig rive med.. Jeg glæder mig meget til d. 2. maj. Især til posen med lækkerierne, kvindeblade og en græsplæne, som jeg kan dejse om på, når løbet er slut.

Det bliver forårets største udfordring for mig!!

Energiboost - der vaelter een af pinden

Jeg er hjemme igen efter en dejlig weekend. Den har været fyldt med nye indtryk, nye venskaber og kreative syslerier. Her mandag er jeg fuldstændig fyldt til randen med tankerne om alle de dejlige timer, jeg har tilbragt med Karen og Wenche.

Jeg havde mødt Karen og Wenche een gang før ved et hækletræf i Odense. Så jeg var meget spændt på, om jeg ville kunne "falde ind" i snakken, da jeg blev inviteret til hygge hos Karen med overnatning, da jeg jo alligevel skulle være i Silkeborg i anledning af Danmarks Mesterskaberne i Gram Prix. Marie skulle vide, at jeg var tæt på hende, når hun for første gang skulle på sådan en tur. Karen tilbød som det mest naturlige, at jeg kunne sove hos dem.

Jeg havde absolut intet at være nervøs for. Min dag strøg afsted og det har været mindeværdigt.

Jeg tillod mig at tage lidt billeder - så her er lidt stemning fra dagene.

På væggen ind i spisestuen hos Karen fik jeg først øje på skabet. Met et var jeg ikke i tvivl om, at HER boede Karen. Skabet er proppet med svampe. Jeg har smilet af det siden.. Karen er vild med svampe. Hun er ikke på svampe - selvom at hendes energiniveau godt kunne minde om noget der ikke er helt sundt. Men det er en helt anden historie. Karen er en kvinde for sig! Men tjek lige billederne og samtlige svampe.

En anden ting i lige skal hæfte jer ved - tjek lige Steiner dukken! Det er Wenche, der har lavet den. Selv dukken har en svampelignende hue på :-) Jeg tror, at der har været en mening med det! Men hold fast et stykke håndværk Wenche laver. Den dukke har de smukkeste detaljer. Jeg har ikke set noget lignende før. Hun er dygtig! Hendes tøj til dukkerne er også fyldt med lækre snit og hendes strikkekunst er ikke til at nå. I hvertfald ikke for mit vedkommende. Jeg har aldrig haft sådan en dukke i hænderne - jeg er imponeret over, hvorledes det er muligt at skabe noget så detaljeret.

Karen har mange ting. I ufattelig mange dimser, nips, dekorative og lækre sager.. jeg skulle beherske mig for ikke at åbne skabe og pille i tingene. Prøv lige at se det sorte skab med englevingerne; lys, servise, skåle og sager stod hulter til bulter - og så fedt det var. Og så er hun vild med neon..

Søndag var i på Bagagerum´s marked. Jeg kunne have væltet mig i gamle dåser, blik og andre sager.. jeg kom hjem med en længe eftersøgt stor gammel læder kuffert.. Den skal bruges til Ida´s legetøj, som flyder i vores familierum. Karen faldt selvfølgelig over nogle keramik svampe - men afslog - hun har vist rigeligt.

Jeg tog mit hækleprojekt med derop. Jeg har prøvet at hækle de hexagoner et par gange ud fra Liselotte´s guide. Men kunne ikke knække koden i sidste omgang. Men den blev løst med Karen´s hjælp. Endelig kan jeg lave dem, uden at gå i banjo.

Jeg sidder her træt og udmattet. Det har været sådan nogle gode dage. Næste søndag tager jeg derop igen. Jeg skal være med i Multiblog-træffet. Det bliver skønt at se pigerne igen og alle jer andre :-)

Amar halshug

• Jeg lover mig selv, at jeg vil cykle på arbejde de fleste dage resten af forår/sommer/efterårs sæsonen igennem. Selvom at jeg pt., efter 2 dage med 18 km på cykel, har kæmpe ondt i røven af at sidde på den hårde sadel.

• Jeg lover mig selv, at jeg vil droppe at være morgensur. Det er ikke min mening at blive sur om morgenen, men jeg kan ikke lade være. Jeg er ikke god til at være imødekommende og hjertelig. Jeg har mest af alt bare brug for en halv time for mig selv, inden nogen kræver noget af mig. Måske jeg skulle stå en halv time før op, så? Altså sådan ca. kl. 5.30? Hmmm, den lader jeg lige stå lidt!

• Jeg lover mig selv, at jeg vil bliver bedre til at rydde op efter mig. Det er simpelthen ikke fair, at jeg bliver irriteret over, at ungerne flyder med deres ting - og Henrik for den sags skyld, når jeg selv er den, der har mest liggende omkring. Lige nu ligger der strikketøj i sofaen, tråde og stof afklip under spisebordet, hårdimser på reolen, strygejern i køkkenet, bøger på disken ind til spisestuen, tøj i bunke i soveværelset.. Jeg skal vist minde mig selv om dén med "stenen og glashuset"?!

• Jeg lover mig selv, at jeg skal droppe tantekysset og blive bedre til "kysset" med Henrik. Jeg har nemlig læst, sikkert i Femina eller Alt for damerne, at kys får hormonerne til at risle. Der siges nemlig, at nerverne i kvindens overlæbe og mandens underlæbe er direkte forbundet til kønsorganerne. (??) Altså jeg er simpelthen for dårligt til at få gang i mit "kæledyr". Måske den er stukket af? Er der nogen der gider sende katten til Fyn, hvis I møder den på jeres vej? Jeg skal nok selv betale porto - den er nemlig savnet! Den bider ikke - den er helt tam og temmelig ligeglad med alt omkring sig.

• Jeg lover mig selv, at jeg vil slippe mine sysler - eller i stedet flytte dem udenfor i den fri natur. Jeg savner at kunne være to steder på en gang. Vores have spirer så dejligt i øjeblikket, fuglene fløjter og lægger æg. Desværre til stor glæde for naboens kat. Men mine kreative ideer giver mig også samme fornøjelige glæde, som udelivet.. Jeg tror, jeg flytter min systue om i sandkassen!

• Jeg lover mig selv, at jeg vil suge mere energi til mig. Og give en ordenlig portion til mig selv og en tilsvarende mængde til Henrik. I den sidste tid har vi været så bombede, så vi begge hænger med hovedet. Henrik er så træt og har job op til begge ører, da der er sket nogle rotationer derude, så han har MEGET mere at tage sig til. Den tilvending tager tid! Jeg selv er bare træt og køre i samme rille uden at komme videre. Jeg savner solen og at jeg ikke er så træt. Derfor er jeg hoppet på cyklen på job. Jeg ved af erfaring, at motion giver energi. Hip hip og ondt i møllen!

• Jeg lover mig selv, at jeg vil sove som en sten i nat, så jeg er klar til min lørdag.. Lørdag skal jeg nemlig besøge og hygge med Karen og Wenche - da jeg i anledning af Danmarks Mesterskabet søndag er i Silkeborg.-Jeg må være tæt på Marie, som skal sove i en stor hal med hendes gymnastikveninder. Jeg glæder mig kæmpe meget! Især til kage, krea, Karen og Wenche og alt de sludder og sladder ..

• Jeg lover Marie, at jeg vil heppe og springe rundt, når hun og hendes hold er på gulvet søndag middag. Jeg ønsker nemlig hende alt mulig "pøj pøj", når de med sommerfugle i maven, skal møde 6 andre - temmelig dygtige Micro gymnaster... Det bliver hårdt at nå medaljerne denne gang.

Rigtig god weekend

Ha ha ha, voksne er for lette at narre!

Jeg træner med Ida. Vi øver os i at komme udenfor i haven og lege. Ja, det lyder måske underligt. Men det er faktisk nødvendigt - eller er det?

Når Ida er i dagpleje, så nægter hun at hygge sig udenfor. Hun sætter i et stort hyl og skriger lige op i luften. Vores dagplejer griner lidt af Ida. Hun er lidt pjattet, mener vi begge. Men rent faktisk er det rigtigt. Faktum er, at hun går i banjo, når hun kommer udenfor. Totalt latterlig og tåbeligt at stå og stampe i jorden, i stedet for at begrave fingrene i jorden eller gemme sig i hulen.

Her i påsken ville jeg lige prøve hende af. Var hun virkelig så arrig? Vi er ofte ude at gå tur og sådan, men pigebarnet sidder jo trygt i barnevognen. Så nu måtte jeg udfordre hende lidt mere, så hun kunne blive modig! Men resultatet blev samme; hun rasende.

Henrik og jeg var ellers udenfor sammen med hende, men sandkassen og bolden var slet ikke interessant. Kun mors ben kunne hun klemme sig op af! Det stod på i 15 minutter, hvorefter vi måtte kapitulere og gå indenfor igen.

I tirsdags prøvede jeg hende af igen. Aner ikke, hvad der kom over hende, men hun var som forandret.

Vi skulle plante forårsløg ud og vores persille. Inden jeg ser mig om, så er Ida kravlet op i vores højbed og har placeret måsen oveni, det der engang var brugbart persille. Med en regnorm i hånden, spørger hun mig undrende "Uheeø?" - Hendes farvorit udtryk!
Jeg var ved at gå bagover at forundring. Hold op, Mors lille mus, var modig og klar til at invadere haven... og urterne.

Jeg var ved at pakke vores redskaber sammen og havde ellers planer om at gå indenfor og lave mad. Ida fes i hælene på mig, men gik mod sandkassen. Ingen tvivl om, at hun skulle op og lege. Hun kravlede selv op og landede med næsen i det våde sand.

Her sad hun i lang tid og jeg kunne bevæge mig indenfor og lurede på hende gennem vinduet. Og hente mit kamera.

I undrer jer nok over, hvorfor jeg er så begejstret over lille My. Men hvis I havde mødt Ida, så forstod I. Hun er meget tryghedssøgende og til tider sart. Hun hader nye mennesker og store forsamlinger! Hun går i banjo, hvis hun skal opleve nye ting. Hun kravler nærmest op igen,  dét hvor hun er kommet ud for 1 år siden. Hun græder og klamrer sig til os. Men så snart hun oplever ro i de ting omkring hende - genkendelse, så ændrer hun sig vupti! Det er selvfølglig noget alle børn oplever, men hos Ida tager det blot længere tid.

Så nu er endnu en hurdle napset.

Min venindes smuksak

Jeg modtog billeder forleden dag, af min veninde Maria´s lille Asta Marie. Den lille kære pige viser sig frem i hendes dåbs-gave, som jeg havde lavet til hende i november.

Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle lave en anorak til hende. Jeg havde købt noget fedt retro stof hjem, som jeg kombinerede med rød babyfløjl. En pink lynlås blev sat i halsen og under den ene arm.

Jeg har faktisk ikke lavet flere anorakker end den her. Men det er da en stor fejl. Jeg må overveje det til næste gang pigerne skal have nye.

Jeg er helt solgt over de her billeder. Det er lang tid siden, at jeg har set lille Asta Marie. Hun er lidt en charmebøf. Som bare skyder i vejret. Ida er kæmpe stor i forhold til. Sikke tiden går!

Applikationen er set før. Et træ i fine farver. Min inspirationskilde var Lis. :-)

Et dejligt minde fra ferien

Det var nogle fantastiske dage på langeland. Jeg bliver altid så rørt over naturen, når jeg er dernede. Især overrasket over, hvor smukt og råt der er!

Søndag eftermiddag regnede det meget. Men pludselig tittede solen frem ude over vandet. Og prøv så lige at se det billede her, hvor der var hele 2 regnbuer, der skød sig ud over vandet. Jeg har aldrig set noget så flot. To på en gang - det er da ualmindeligt!?

Marie elsker at stå i vinduet og kigge ud gennem kikkerten, som er stillet op på et stativ. Her kan man følge de store skibe, der sejler forbi. Hver aften kommer der et stort passagerskib forbi, som sejler til Sverige. Det er så flot, som det lyser op ude på havet med alle lysene i vinduerne.

Henrik og jeg fik også slappet af. Vi åbnede en flaske rødvin og kogte godt ud foran brændeovnen.
Når man sidder i et sommerhus, hvor der udenfor er kulsort i natten - slapper man af på en ganske særlig måde. Ingen computer, ingen larm fra tv, ingen larm fra bilerne på vejen. Ro og fred.

Selv Ida sov som en sten! Her ligger hun gemt under mit tørklæde, som hun tyvstjal allerede da hun var ganske lille. Den følger hende omkring - særligt på dage, hvor hun har ørepine :-(

Det er helt fantastisk, hvorledes en lille klud, kan blive så betydningsfuld for et barn. Den oser af tryghed for hende. Heldigvis kan jeg godt lirke den fra hende, så den kan blive vasket ind i mellem.. Men sove uden den, kan hun ikke. Den skal med og gerne over hovedet..

Vi har haft en skøn påske - den er gået alt for hurtigt. Idag skulle jeg ellers sidde og sy bukser, men er bare for træt.. Hvor blev den ferie af? Håber også at I derude har nydt dagene, ligesom jeg.

Rigtig god tirsdag til jer alle :-)

Ci vediamo domani

Vi tager i sommerhus.

Bare sådan for en enkelt nat. Tænder op i pejsen - nyder udsigten over havet, vel og mærket fra stuevinduet.

Marie elsker huset ved langeland. Det er råt og koldt og ruskende. På den fede måde. Store sten, skov, klipper og skummende vand..

Vi ses i morgen!

Perler paa snor! AV

... er Ida på pencillin igen. Mellemørebetændelse igen. Flydende ører igen.

Jeg har været på lægevagten her til morgen - nu her hun på medicin igen. Det er ikke mindre end 3 uger siden, vi var der sidste gang.

Det er bare så synd for hende. Så forstår jeg sgu godt, at hun har hængt sådan på os de sidste mange dage. Tænk at det skal være nogens lod at få mellemørebetændelse, som perler på en snor.

Tanker - en fredelig helligdag

Vi slapper af - og plejer Ida´s sygdom. Vi tusser rundt, vasker tøj, prøver at skjule vores ledninger og nyder egentlig bare at have fri.
Vi startede vores påskeferie ud med at have en friaften. Min kusine tilbød at tage Ida en aften - og når nu Marie var i KBH - så kunne vi ikke sige nej. Det var 2. gang vi var ude på kærestetur på nu 15 måneder.

Vi fik overtalt et at vores vennepar at tage med ud og nød at have voksentid uden børn omkring. Vi sluttede aftenen af med god jazz på Café Gertrud. Alt i alt en aften ud over alle forventinger. Det var hyggeligt, ikke det vilde fest, men på et niveau, hvor vi stadig var klar til Ida kl 6. Eller Henrik var - jeg sov videre :-)

Ida har sovet helt af H.. til den sidste uge. Hun hoster så voldsomt, så hun ikke kan finde ro og det gør vist også temmelig ondt på hende - så vi er oppe mange gange i løbet af nætterne. Heldigvis er det på retur igen!

Igår da jeg sad omkring kl. 21 med god mad og vin fik jeg det største dyk. Jeg blev så træt og hængt, at jeg knap og nap kunne koncentrere mig om samtaler og i mine tanker vandrede jeg hjem i min seng.

Jeg bliver ind i mellem så led over, at være den jeg er i øjeblikket. Jeg er pisse træt, jeg har intet overskud og føler, at jeg er så uendelig røv-kedelig. Det er så opslidende det her natte-roderi. Vi prøver oprigtig talt at leve med det på bedste vis. Vi går tidligt i seng og sørger for ikke at have for meget om ørerne. Men jeg savner i den grad at være mere energifyldt og i vigør.

Lille stump og store Mie er de bedste væsner i vores univers - det skal ikke betvivles. Men det her år med manglende nattesøvn har virkelig taget hårdt på os begge. Jeg ser mig selv i spejlet og ser en pige, der har fået rynker omkring øjnene, laget under dem er konstant sort og jeg har ikke det sprudlende blik i perioder. Denne her uge er en af dem, hvor jeg slet ikke har overskud til andet end bare at være.

Jeg får PIP i påsken!

En god strik og denne her...

 - så kan vinterjakken pakkes på loftet!

Jeg har utallige babyfløjlrester liggende, efter at jeg har lavet posebukser her de sidste par måneder. Jeg har faktisk haft i tankerne at det kunne bruges til huer eller luffer til efteråret. Altså til småtterier. Men jeg havde også store stykker liggende, som da måtte kunne bruges til andet.

Jeg fik købt nogle store delbare lynlåse hjem og kastede mig ud en vest. Marie havde en liggende, som hun passede for 2 år siden, men den blev udgangspunktet, selvom at jeg slet ikke er god til at tegne det mønster op. Vesten er færdig og er ikke mindre end ideel her i foråret.

Kan I ikke se det for jer med en varm striktrøje og denne her sag?

Jeg er stadig på øvelses stadiet hvad angår at sy lynlåse i. Rent faktisk har jeg gjort det så få gange, så jeg endnu er dér, hvor jeg rier lynlåsen i først inden jeg stikker den fast. Jeg kunne også godt have valgt at lave den med knapper, men jeg kan godt lide det lidt rå udtryk.

Vesten er quiltet i tre lag. Mellemstoffet er pladevat (vaskbart) og inderstoffet er liberty stoffet Wiltshire Blå.

Rigtig god skærtorsdag til jer alle :-)