2 vintre

Ida fyldte år igår. Familie og venner var samlet til boller og lagkage for at fejre hende.
Ufattligt nok er der gået 2 år siden jeg poppede hende ud. Når jeg tænker nærmere over det, overraskes jeg virkelig over, den udvikling der er sket på de år. De er gået så ufattelig stærkt.

Ida er stadig mit lille barn - men hold op hvor er der sket meget alligevel. Den lille selvstændige gubbe, der baner vejen for sig selv - vel og mærket i hendes egen retning, er nu 2 vintre gammel. Jeg forstår det slet ikke.

Det er ikke lang tid siden, synes jeg i hvert fald, at hun kom ud lille og skrøbelig.

En mini potpourri af Idas udvikling.

Første bad - 5 dage gammel

Ida blev født 14 dage før termin. Egentlig slet ikke for tidligt, men hun vejede 2400 g. Under hele min graviditet blev jeg holdt øje med. Både pga. chancen for for-tidligt fødsel men også hendes vægt under graviditeten. Vi vidste godt, at hun var en bette prut, da hun kom ud. Marie var en måned for tidligt på den og vejede 2190. Så jeg havde prøvet at barnet ikke var stort. Alligevel bliver man noget overrasket. Hun var vanvittig dejlig - men ikke særlig køn. Prøv at se hvor skrøbelig hendes arm ser ud i mine hænder?!

Ganske kort tid efter fik hun sul på kroppen. Hun hang nu også fast i mig, som en lille abeunge. I løbet af få uger havde hun nærmest fordoblet hendes fødselsvægt og fik runde kinder, fede lår og så mere sund ud. Hun var meget afhængig af min kontakt og lå ved mig nærmest 24 timer i døgnet. Havde jeg brug for lidt luft om natten og rykkede væk fra hende - rykkede hun med. Hun lå mildest talt i min armhule det første ½ år. Der blev bundet bånd om vores samhørighed, som har været svær for hende at bryde. Det første år har hun stort set ikke været særlig begejstret for fremmede mennesker (også familie).

Ida i efteråret 2009

Nu fiser hun rundt herhjemme og har et sprog uden lige. Hun laver lange sætninger, er motorisk god og er vild med andre mennesker. Hun er glad og trivelig hele tiden, på nær når hun vågner. Så er hun så morgensur og skal stryges varsomt med hårene. (det har hun vist arvet fra mig, desværre).

Men jeg er forundret. Det er helt vildt, hvad de gennemgår på 2 år. Her går jeg rundt med en kæmpe mave efterhånden, hvor Lillebror buler ud. Jeg mindes, at det ikke er lang tid siden, at det var Ida, som lå derinde. Nu sidder hun her med rottehaler, et selvtilfreds glimt i øjnene og er bare blevet en stor pige.


Utroligt!

Renlighed

Her troede jeg lige, at jeg kunne skrive et prale indlæg om, hvorvidt Ida næsten er blevet renlig.

Der har altid være fokus på Ida´s tarmsystem og efterladenskaber. Siden hun kom på fast føde har hendes tarme ikke arbejdet ordenligt igennem, så hendes poops har været alt for både store og hårde. Det har gjort ondt og hendes numse sprækkede for et godt ord. Hun har været bange for at give slip - forstår godt hendes angst - det er jo som at skide en vandmelon. (Undskyld).
Movikol er hendes bedste ven - forhåbenligt vokser de fra hinanden på et tidspunkt.

Men den opmærksomhed har gjort hende meget bevidst. Så pral pral pral - Ida på 2 år er stort set renlig. Hun kommer og siger til, når hun skal på potten og så levere hun altså det nødvendige, vi sparer penge på bleer og alle er glade.

Troede jeg.....

Hvorfor er det lige, at de unger skal undersøge deres afføring eller skide i deres badevand? Ikke at det sker så tit. Men jeg har været så stolt af hende de sidste par uger - lige indtil forleden dag, hvor hele badeværelset blev smurt ind i brun dej. Det var helt sikkert min fejl. Jeg havde ikke fået vendt potten om. Så Ida stod ude på badeværelset totalt hæmmet. Bleen nede om anklerne - lorten splattet ud mellem ballerne og med hænderne velplaceret i centrum.

Arhhh hvor jeg var vred.. på mig selv. Det var helt unødvendigt. Havde jeg bare løbet med hende da hun kaldte. Det er "ris" til egen røv. Så kan jeg lære det.

Anyway - hun er virkelig dygtig. Når vejret bliver lidt lunere - træner vi intensivt uden ble. Tror sagtens hun kan - hun fornemmer klart både når hun skal stort og småt. Det er helt vildt at tænke på, at hun stort set kan have smidt bleen, når lillebror kommer? (såfremt det ikke bliver alt for hårdt for hende at blive storesøster?!)

Det er så bare op til os at sørge for, at potten er leveringsklar.

Lavt blus

De sidste to dage har været helliget familien. Der har stort set været fokus på hygge og afslapning.
Juledag og aften var en af de dejligste af slagsen. Vi stod op uden fart og havde hele dagen til at få lavet mad og gjort klar til  at familien skulle komme.

Min lillebror kom forbi om formiddagen - det er sjældent vi ses, så det var noget af et boost at hilse på ham igen. Min far dukkede også op på det tidspunkt og indtog stuen - læs: vores farvoritplads på madrassen foran pejsen. Han blev hos os hele dagen og slappede af.
Det minder mig lidt om julen hos min farmor. Der ankom vi også tidligt på dagen. Som barn elskede jeg den hygge, ventetiden, duften af maden og hyggen.. dét at familien var midtpunktet og at en masse mennesker samlet.

Ida var alene hjemme med os voksne. Marie var i KBH og holde jul. Der er meget tomt uden hende på sådan en dag. Man kan vende sig til meget, men lige dét, er aldrig simpelt. Både Henrik og jeg fik nævnt hendes fravær en del gange.
Ida havde lige alderen i år til at forstå julens principper. Hun rendte konstant rundt og råbte "Juletræ" - det betød at vi skulle synge "På loftet sidder nissen". Da tiden kom til at danse om juletræet var hun helt overrasket over os voksne, som dansede rundt og fjollede - så hun blev helt stum og forbavset i blikket. Det var noget af et syn.
Gaverne var gode at få - men egentlig var det vigtigst for hende, at vi alle fik en. Næste år er det nok et stort gaveræs for hende?

Jeg fik nogle fantastiske gaver. Henrik havde købt en ny linse til mit kamera. Den er jeg blevet vildt glad for! Nu kan jeg tage billeder langt væk og alligevel komme tæt på. Det har irriteret mig grænseløst at tage billeder til f.eks. Maries gymnastisk opvisninger, hvor jeg slet ikke kunne komme ordenligt tæt på - og så blev billederne rystede og dårlige... Det bliver en fornøjelse med den nye linse.

Og ja - så har jeg fået en smukhedsgave fra Clinique. Med snart 3 børn og ingen søvn, så bliver det nok nødvendigt med lidt hjælp til at få fjernet de sorte poser under øjnene?! All about eyes - har været skrevet p ønskelisten. Og jeg har prøvet den af. Den føles faktisk frisk om øjnene. Tror bestemt også det kan ses?! Så hvis du ser en rynket sveske i sommeren med store udspilede øjne, så er det bare mig.

Det har nu været en dejlig tid! Jeg er helt mættet nu af hygge og hulebyggeri. Jeg trænger i den grad til at komme ud i den friske luft og få vraltet lidt andefedt af sidebenene.

Ønsker jer alle en god dag.

Juleferie

En lille hilsen fra en lille frossenpind i vinterlandskabet. Vi er nu gået på juleferie med råhygge i fokus. Pigerne og jeg er alene hjemme dagene op til jul. Det er nogle skønne stunder, hvor der kun er plads til dét vi i øjeblikket har lyst til.

Det er så fint udenfor, om end det er noget så koldt. Ida flipper på tværs, når hun skal ud i vejret. Tror sneen er alt for svær at bevæge sig rundt i, når hun kortbenet og små-kvabset er klædt i en tyk flyverdragt. Det er ret sjovt at høre hende, men må erkende, at jeg ikke gider slæbe rundt på hende. Hurra for kælken.

Vi har fået juletræet indenfor og skal have det pyntet i dag. Nu er det for alvor jul..

Hermed sendes de bedste ønsker om en glædelig jul til jer alle i blogland. Vi snakkes ved i dagene mellem jul og nytår..

En ekstra abe i huset

Jammen det lykkedes så fint... se bare her. Den lille brune ballademager er i hus. Helt vildt fedt, at jeg rent faktisk fik det til at ligne.. 

Jeg har lavet den på hæklenål nr. 2,5 så den er ca. 20 cm lang. Nem at have i hånden for et lille barn. Jeg har lagt en bjælle ind i maven på fyren, så der er godt med lyd på, når man ryster den. 

Vi har døbt ham Sigurd.

Jeg har fået blod på tanden. Der skal flere kreaturer til i det nye år. Så har I gode links til hækledyr, så må I endelig gerne sige til.

Misundelse er en ...

..grim ting, men også en kæmpe motivations faktor.

Jeg bøjer mig i støvet over hende, hende og hendes hækleevner. Jeg er så vild med hæklerier og især de små hæklede dyr man kan lave. Jeg har bare ikke helt knækket koden til at læse og gennemføre en hækleopskrift.. Men jeg tror, at jeg er på vej.

Jeg bliver skide stædig nemlig. Ikke at jeg på nogen måde kan overgå damerne - men jeg vil altså lære det. Så jeg prøver mig frem... ja jeg er vist på rette spor.. Jeg er ved at lave en abe til lille manden.. Opskriften er fundet på denne her side.. Jeg viser resultatet frem, når jeg engang er færdig... Hmm

Julekjole # 3

De sidste par dage er gået med råhygge, julebesøg og kreative timer. Julen inviterer altså til afslapning og overflod af havregrynskugler.
Jeg er så småt ved at gå i stilling til juleferie på bloggen. Pigerne har snart juleferie, Ida fylder snart to år og vi får fint besøg fra KBH i starten af næste uge. Min kære Søster kommer og holder mini-jul, hvilket jeg glæder mig meget til. Vi har ikke set hinanden ret meget i det forgangne år, så der skal virkelig suges til mig.
Bette-søs og jeg!

Desuden har jeg fået lavet Marie´s julekjole færdig. Stoffet er det samme, som på Ida´s julekjole. Men modellen er en anden. Detaljerne er nogenlunde lig - men alligevel ret forskellige.

Kjolerne passer så fint til pigerne - jeg er vild med stoffet. Stoffet er købt i stof og stil :-) Modellerne er begge fra Onion. Enkelte detajler har jeg dog ændret en smule i.

Rigtig god lørdag i blogland.

Agnes i omstaendigheder

Jeg lavede min kjole færdig i går. Jeg har hele ugen arbejdet så små på at få udviklet et mønster til min voksene mave. Jeg er vild med kjoler, som ikke sidder alt for telt agtigt på kroppen. Og med store babbe-lapper og kuglerund mave, vil en vid kjole sidde alt for tønde look a like ud fra mit statur.

Så det har været lidt en udfordring. Jeg er ikke god til at tegne mønstre ud i det fri. Og hvordan skulle jeg lige gøre ekstra plads til en voksende fodbold? 

Altså udgangspunktet er en slå om kjole, men med overskæring over brystet. Der næst har jeg prøvet at justere lidt omkring maveregionen. Hemmeligheden er nok, at kjolen er lavet af twill med stræk. Så kan alt jo næsten lade sig gøre?!

Jeg har lavet indsnit på ryggen, så den ikke poser alt for meget på lænden. I forvejen er jeg ved at erhverve mig en kasseform bagtil, så det kunne kun gøre positivt med lidt form på kjolen. Ærmerne har jeg lavet lidt i Yvonne stil. Vi er jo blevet spammet  af Olsen Banden de sidste par lørdage, hmrf - jeg sidder dog mest og suger detaljer til mig. Yvonnes stil er så cool. Og hendes asymetriske ærmer måtte jeg bare kopiere.

Min detalje på maven er jeres fortjeneste. Tusinde tak for jeres vurderinger. Jeg har suget til mig og besluttede mig for at føre det ud i livet. Jeg har placeret den lidt skævt på maven, så det ikke ligner en skydeskive.

Kjolen er super fin i pasformen. Jeg havde slet ikke regnet med, at det ville lykkedes i den her forstand. Jeg bliver rigtig glad for den. Ind i mellem bliver jeg slet ikke tilfreds med tøjet til mig selv. Særligt fordi jeg har siddet med det i hænderne. Så når jeg rammer hovedet på sømmet, så er det ret tilfredsstillende! 

Og så kan jeg sørme spænde buen mere i den... Superb!

Og tjek så lige mine nye vinterstøvler. Det er en julegave fra min kære Far!

Jeg kan altså nok ikke lave denne her kjole på bestilling til andre i venteposition. Desværre. Men rammer nok mere plet, hvis det er til jer uden kage i ovnen.. :-) Kan købes i almindelig udgave her.

Rigtig god fredag i det skønne vejr!

Julekjole # 2

Ida havde sin nye julekjole på igår. Den er lidt stor i det. Hun er stadig i størrelse 80 - og jeg har lavet kjolen i 92. Men den er super fin til hende alligevel. Her viser hun den frem. Godt træt efter en hyggelig juleafslutning i dagplejen. I favnen er hendes Nuller.

Jeg ved ikke præcist, hvordan det kom så vidt, men den klud er hendes et og alt. Den er mindst lige så vigtig som hendes sut. 

Jeg brugte den meget, da hun var spæd. Rent faktisk havde jeg sovet med den under min natkjole et par dage inden hun kom til verdenen. Så kunne hun have "Mor" tæt på, når hun lå for sig selv i liften. Den har været guld værd og en kæmpe trøst for hende i de stunder, hvor hun har været ked af det.

Nu er den noget af det vigtigste for hende. Den lugter ikke længere af "patsved", men af Ida. Heldigvis må den godt vaskes i ny og næ... 

Nuvel - Kjolen! Den er i brug og virkelig i vinkel. God onsdag i blogland.

Jeg sidder liige og leger

Jeg klippe og klister med stof og papir. Jeg er i flow-tilstanden!

Jeg skal sy kjole til mig selv. Men jeg har planer om at applikere på den.. Prøv lige at se med her;

Det er lidt svært at tage et billede af sig selv, især når man skal holde maven i ro... hmm ja - den er ved at blive stor - trods uge 21 + 3

Kjolen er ikke klippet ud endnu. Den bliver ikke sort - så det er kun udtrykket I skal tjekke ud.

Kunne det ikke godt gå? Eller er det passé at fremhæve maven? Jeg kunne ellers godt se det fede i det! Vær ærlig - be be.

I dag blev det min tur

... til at åbne pakken i den Kreative Pakkekalender.

Jeg har modtaget gave fra Sigrid, som har bloggen Sigrids site. Jeg har ikke fulgt Sigrid før nu, men kan se, at hun er en super strikker og elsker fodbold.

Jeg har modtaget denne her pakke, som inviterer til råhygge herhjemme.

Det der rørte mig mest, var hendes søde kort der fulgte med. Det oser af indlevelse.
Jeg tillader mig at lade jer få fornøjelsen:

Hej Christina
Put nogle lækkerier i kræmmerhusene, lav en kop the - brug endelig grydelapperne så du ikke brænder dig. Sæt dig i din bedste stol, nyd dine to prinsesser - og den kommende prins(sesse), og drøm om den bog du skal skrive.
Jeg håber at det må blive en lille god stund for dig.
Kærlig hilsen Sigrid.


Tusinde tak til Sigrid.

Julekjole # 1

Jeg har været i gang med året første julekjole. Marie efterspurgte, om jeg ikke ville lave en til hende i år. Jubii - jeg troede faktisk at det var ved at være slut med det hjemme syede tøj til hende. Hun er ved at være så stor, så hun rent faktisk har en mening om tøjet - især det jeg laver.

Jeg købte stof ind til en til begge piger. Det bliver to forskellige modeller, men med samme to stof-prints.

Her er et lille sneak peak på Ida´s kjole. Jeg har syet den i 100% bomuld fra Stof og Stil. De har altså meget fint at vælge mellem. Disse to prints har jeg mixet lidt rundt på kjolen. Der skal egentlig ikke meget til, før en kjole ser lækker ud, når man betrækker en knap og laver ordentlige afslutninger selv på vrangen.

Ida skal have sin nye kjole på i morgen. Vi skal til juleafslutning i legestuen. Nu må vi se, om Julemanden kommer forbi dernede. Tror det ikke. Ida var monster ræd for ham i lørdags til juletræsfest. Hun klamrede sig til mig, som en lille abeunge. Kan lige forestille mig, hvordan 25 børn i dagplejen i morgen vil gå agurk.
Hvorfor er børn altid bange for Julemanden de første par år? Selvfølgelig hans ansigt uden mimik, det grove skæg og hans larmende attitude. De kan jo slet ikke aflæse ham. Men han kommer jo med gaver!?

Det er så vildt, at december går så hurtigt. Jeg kan slet ikke følge med. Ida og Marie holder afslutning til div. fritidsinteresser og næste uge - ja der går vi på juleferie. Jeg glæder mig virkelig. Det bliver så dejligt at samles med familien.

En snak om mormor trusser...

Jeg sover så mega dårligt i øjeblikket. Ikke på grund af Ida som vanligt, nej jeg vågner bare op og ligger og spekulerer. Irriterende ofte efter en drøm. Jeg har altså de vildeste drømme her i min graviditet - de både totalt latterlige, men også trælse og triste drømme.

Hormonerne fiser rundt i kroppen og jeg ved, at drømme er nogle af de ting, der oftest følger med. Men ind i mellem er de sgu ret trælse. Især hvis de er grobund for tankestrøm på et meget dumt tidspunkt om natten.

Forleden nat trak tænder ud. Uden at vide, hvad der fik sat det i gang lå jeg og tænkte på mig selv som en sur gammel karklud. En af dem, som man normalt ville kyle fluks i skraldespanden.

Jeg ved ikke, om det er et led i det at være gravid og blive mor igen, men pludselig følte jeg mig virkelig "for meget mor" og alt for lidt "kæreste". Og hvad f... kan Henrik bruge dét til, når man ligger ved siden af prustende og snorkende med mormor trusser og store kirtelfyldte jader hængende i armhulen og cowboy-kusse? (sorry - fik I set temadag på DR2 om kvindens køn?)

Min graviditet inviterer ikke til badutspring på madrassen - det ville være det samme som at invitere til åbenhus for Mr. og Mrs. Plukve. De vil være længe om at stoppe igen - så det vil være lidt det samme som at køre mod strømmen på motorvejen. Det kan kun gå galt, jo længere man kommer. Altså det er at lukket land pt.

Jeg husker svagt, at Henrik for sjovt og med et glimt i øjet sagde, da vi så de to streger på graviditetstesten, at   han da godt kunne nappe et ekstra år cølibat igen. Der var ikke nogen skjult hentydning i det - sådan er realiteterne altså - og gud hvor må det være kedeligt. Det synes jeg i hvert fald.

Når jeg så ligger og tænker over det, de mørke timer på døgnet, så har jeg altså ikke glimtet i øjet. Det er sgu ikke sjovt. Selvom at vi nok overlever lidt på humoren. Det er totalt deprimerende at føle sig som en stor rugemaskine, som rent faktisk slet ikke er god til at ligge på æg.

Jeg trænger også til at være andet end Mor! I må ikke tænke, at jeg ikke glæder mig og at jeg ikke er glad... jeg savner nu bare lidt rumme mere kvinde. En gravid pige - er vel kvinde med stort K. Men ærligt talt - hverdagen har dog taget en drejning, hvor nogle trængsler bliver sat i bero. Ikke af lyst med at nød.

Kan I følge mig? Jeg glæder mig til at kunne hoppe i et par andre undergøjser end et par af de meget højtaljede i 100 % bomuld. Og at få mine babbelabber tilbage - som ikke tynger, har strækmærker og synlige blodårer og ømme som bare f....

Er jeg utaknemmelig? Nej - jeg savner bare lidt. Og giver så ellers manden ret i, at udsigterne godt kan være lidt lange..

Øf Øf på en mandag i december.

Diller - Daller

Jeg har fået mig en kæmpe overraskelse i dag.

Jeg er blevet scannet og alt ser godt ud. Det var en super grundig sygeplejerske der gennemgik barnet. Marie slugte det rådt.

Da vi spurgte til kønnet - var der tilsyneladende en navlestreng i vejen. Lige indtil den vendte sig, så der var dømt røv på skærmen.

Der var (vist) ingen tvivl. Det er en lille dreng.

Det er jo fantastisk! Og her gik jeg og troede det omvendte. Sikke en overraskelse!

+ Lun i Liberty +

Jeg er mega træt af vores stue. Eller jeg er træt af farvespillet dernede. Jeg har altid holdt mig i nogenlunde samme nuancer, så der ikke så så rodet ud. Jeg kan bare mærke nu, at der må ske noget. 

Jeg har betrukket puderne med noget Liberty stof i forskellige nuancer. Jeg mixer både grøn, lilla, lyserød og grå, hvilket fungerer ret fint.

Forleden dag fik jeg så revet alt mit liberty ned af hylden. Jeg har ret meget liggende, men efterhånden er det stykker, som jeg ikke kan bruge til store ting, men mere som applikations stykker eller f.eks. ærmer på pigernes kjoler. Derudover trænger jeg også til at få en god undskyldning til at få lov til at købe mig nogle nye prints. 

Jeg har taget tilløb til at få lavet mig et tæppe, som jeg har drømt om i lang tid. Jeg har bare været for øm overfor stofferne. Nu har jeg taget hul på det - og hvor bliver det godt.

Jeg har revet stoffet ud i 15 x 15 cm stykker. Og så brugt alle farverne i et stort virvar. Jeg tænker at når jeg nu er i gang, så skal tæppet være på størrelse med en alm. dyne.
Tæppet skal quiltes i tre lag. Jeg har bare endnu ikke fundet ud af, hvordan det skal afsluttes. Om det vil være kedeligt bare at lave en bagside - eller om der skal kant på forsiden....

Grib idéen - hvis du trænger til mere spræl i stuen..

What a night

Igår da jeg hentede Marie fra SFO, havde hun hoste flip. Hun havde spist et stykke gulerod, som tilsyneladende kun ville halvt ned i halsen, så hun hostede helt ustyrligt og havde lidt ondt. Jeg tænkte dog, at det skulle nok passere, når hun fik lidt at drikke og sådan.

Efter 3 timer var hendes tilstand ikke bedre. Såfremt at hun sad stille, hostede hun ikke. Men Marie har krudt i røven - det blev ikke bedre.

Jeg besluttede at køre på skadestuen efter snak med vagtlægen. De tager åbenbart sådanne ting temmelig alvorligt, så vi kom ret hurtigt videre, trods den meget lange kø i forhallen. 

Marie fik tilbudt en danskvand, hvilket gerne skal sætte skub i sådan et stykke på tværs. Måske skete det dér, det ved vi ikke. Men klumpen var heldigvis væk - kunne lægen se, da han havde et kamera gennem næsen på hende. 

Jeg er slet slet ikke god til sygehuset i forbindelse med mine unger. Jeg prøver virkelig at være hård og sej. Marie var super dygtig. Er der nogen der har prøvet at få et langt rør gennem næsen og ned i halsen? Det har jeg - og det er ikke fedt overhovedet. Får nærmest brækfornemmelser ved tanken.. Men Marie var sej. Det var hun sgu!

Betaenksomhed

Jeg har siddet de sidste par dage og læst lidt fagbøger og virkelige historier om opdragelse, svigt, mønsterbrydere og om dét at komme godt på vej.

Jeg har været lidt opslugt at andres erfaringer og historier. Dog er jeg blevet rørt i min grundvold over skæbner - men når jeg så får læst mig gennem, så kunne det jo have været min egen historie, jeg gennemgik? Det er egentlig ret finurligt at tænke på sin egen barndom og sige tsk - det er jo ingenting! (?)


Selvfølgelig er det ikke bare ingenting dét jeg har gennemlevet. Når andre hører mine erindringer, så kan jeg godt fornemme, at det rører, men jeg tænker bare ikke over det, som værende noget voldsomt. Måske fordi jeg har gennemlevet, bearbejdet og er kommet videre?

Jeg forsøger at lave en plan over, hvordan jeg gerne vil skrive min bog. Der er så mange måder at vinkle den på egentlig. Jeg tror dog, at jeg er ved at få lavet en god skitse. I går sad jeg i knap et kvarter, åd mig gennem et net mandariner og skrev stikord ned om de vigtigste ting i min barndom - som skal med i bogen. Siden blev udfyldt med ting der kræver meget plads til uddybelse. Allerede der har jeg stof til en ½ bog.

Nu mangler jeg blot at lave stikord til mit voksenliv og teoretiske diskussioner, hvilket i den grad også stjæler plads.

Det er en fed proces at være i. Nu skal jeg jo bare have lov. Jeg har jo nogle mennesker tæt på, som jo er en stor del af mit liv - idet også bogen....

Den lille forskel - er stor for andre

Det er meget oppe i denne her hjertetid, at man skal hjælpe andre. Der er mange veje at gå, når man skal gøre en forskel. Og det kan rent faktisk være svært at vælge ud, hvem der har mest brug for hjælpen? Og hvem skal vælges ud?

Der er mange områder, som rammer mit hjerte. Ofte fordi jeg kan forholde mig til tingene og fornemme, at jeg rent faktisk hjælper en særlig gruppe. Kræftens bekæmpelse får altid en skilling med på vejen, især fordi vi har haft sygdommen tæt indenfor i familien. Hele sidste år støttede jeg julemærkehjemmet og havde en applikation sat på min mail, når de blev sendt afsted. Jeg deltog i "Støt brysterne og vind en gave". Jeg har i år lagt en gave ud i forbindelse med "Mødrehjælpen", og bakker op om projektet "Hjerternes fest" - og jeg finder det tilfredsstillende at give af noget, jeg har egentlig ikke står og mangler selv. Jeg vælter mig jo egentlig i overflod, hvor andre mennesker mangler - i den grad.

Jeg kan dog ikke smide alt ekstra ud af vores budget - så jeg kan være med alle steder. Selvom at det ville være ønskværdigt.

Dog gør jeg lidt forskel, når jeg køber produkter af Urtekram. Ofte har jeg købt deres body care serier - som body shampoo og cremer etc. Men deres mel, ris, bulgur og lignende finder tit vej i kurven.

Så ofte køber vi økologiske produkter fra Urtekram, men jeg er ligesom blevet gjort opmærksom på, at jeg rent faktisk støtter noget andet end økologien ved at købe de lækre produkter. Som jeg forstår det dækker fairtraide over skrappe regler både for varenes indhold og for de vilkår, som dyr og mennesker bag produkterne lever under. F.eks. er body serien ikke testet på forsøgsdyr og deres fødevarer er produceret under Faritradeordninger, der støtter økonomisk sikkerhed og rimelige sociale vilkår i fjerne lande. Du kan læse mere om fairtraide her.

Jeg synes det er vigtigt, at vi gør en forskel. Uden tvivl. Men det kan også være umådeligt svært at vælge ud. Fairtraide er vigtigt at tænke over, når vi går ud over landets grænser. Men jeg synes også at det er væsentlig at yde en forskel indenfor landets grænser. Ikke mindst i denne her tid, hvor en familie kæmper for at overleve for 55 kr om dagen, hvor hjemløse og deres hunde dør af kulde udenfor.. jeg kunne blive ved. Måske det er en politisk debat der skal i gang?

Om ikke andet. Jeg forsøger at gøre noget noget - både for fairtraide og for mine medmennesker. Hvad tænker du?

Dyb koncentration

Marie begynder mere og mere at interessere sig for det kreative. Det er så fedt at se, at hun rent faktisk kommer og lurer over mine skuldre og spørger ind til tingene.

I sidste uge skulle hun lære at strikke. Vi har prøvet til tidligere, men det har knebet med koncentrationen, så interessen faldt temmelig hurtigt. Nu er hun begyndt at strikke rigtigt og kan godt finde ud af det. Hun sidder meget spændt i kroppen og nørkler og garnet på pinden bliver længere og længere. Vi har endda skiftet farve på garnet nu..

Der er nu heller ikke noget mere hyggeligt end at sidde sammen foran ilden med hver vores kop te og strikketøj.. Gad vide, hvad det bliver til hendes strik. - Det afhænger nok af interessen!

Top Model

Ja I skal ikke komme her og sige, at min pige ikke har sans for at posere foran kameraet. Måske hun bliver fremtidens reality star i Topmodel?

Hun er i hvertfald skide sjov, når hun ser mig med kameraet. Nu er det ikke længere naturligt og ægte, når hun bliver foreviget. 

Her sidder hun i sine nye retro bukser.

Bukserne er totalt fede i det her design. Jeg elsker denne kassemodel. Det kræver dog en gang sutsko - ellers flipper hun fuldstændigt ud, når de rammer gulvet. Hidsigprop - som hun jo er.
Bukserne er en Elsebeth Gynther model. Den er rigtig god til de mindste. Jeg har lavet dem utallige gange og bliver aldrig træt af dem. De kan jo ændres på i uendeligheder.

Piger i smækbukser - I like very much!

De kaempe store og rummelige + ´er - vil du vaere med?

Jeg er så beæret over, hvad vi kan gøre for hinanden - os alle på kryds og tværs. Også udenfor blogland.

Forleden dag sad jeg og så regional nyhederne her på Fyn. Et indslag om folkekirkens nødhjælp og om generel fattigdom i Danmark, som til stadighed vokser og vokser. Hvorfor mon?

En mor til 3 børn fortalte hvorledes hun havde mistet sin mand grundet sygdom for ca. et ½ år siden. Nu sad hun så hårdt i det - på kontanthjælp, da hun ikke kunne arbejde pga. slidgigt og var ikke kommet videre i systemtet. Vi har alle hørt om de ben der er i vejen, når vi skal bede om hjælp hos det offentlige?

Nuvel denne Mor her har kun 55 kr til mad og tøj til sig selv om ungerne. Det skærer hende i hjertet, at hun ikke kan infri børnens ønsker i julegave. Det er der simpelthen ikke råd til. Ej hellere julemaden, som vi andre æder os mega dårlige i. Det er virkelig kummerligt, synes jeg.

Men midt i alt den elendighed - opsnappede jeg nogle snakke her i blogland. Marina og Trine, pigerne med det store overskud. De har lavet en blog til ære for indsamling til mødrehjælpen. Der er en masse, som donerer gaver ind på bloggen - du giver lidt af de overskydende kr til mødrehjælpens julehjælp og får 1. lod pr. 50 kr, du smider i puljen.

Jeg har doneret en lille ting til Hjerternes fest. Jeg synes også du skulle være med. Og gøre den lille forskel for de små familier, der knap nok har råd til mad på bordet. Det er da i denne her tid - det mærkes aller mest.

Klik her og være med!

Wish upon a star

Jeg er i gang med at lave smækbukser til Ida. Hun mangler i den grad bukser og jeg elsker altså piger i smækbukser...

Jeg måtte dog denne gang udvide min udgave af slagsen. Stærkt inspireret af Line, har jeg applikeret stjerner. Desuden har jeg lagt et 70´er læg i kanten af benene.
Jeg har ikke lavet læggene korrekt - for det første har jeg ikke knækket koden, præcist endnu. Og da jeg fik dem lavet, så det lignede et rigtigt opsmøg, besluttede jeg mig for, at stikke dem fast i kanten med usynlige sting, da jeg sagtens kunne se Ida vælte rundt i dem.

Hun  har ikke prøvet dem af endnu.. Det kommer en af de næste par dage. Så får I se.

Behøver jeg sige, at jeg er vild med køkkentern?

Hvis du er heldig...

er det kun til låns?!

Igår sad jeg i bilen på vej hjem fra Odense med trætte piger på bagsædet. Marie var blevet hentet til gymnastik og vi sad og snakkede konkurrencer, juleafslutning og split-spring.

Pludselig begynder Fisen bagved at øffe. Umotiveret kom det fra hende; "Min Moar!"
Jeg svarede hende tilbage; "Ja, det er din mor - det er også Marie´s mor". I håb om, at en pige på knap 2 overhovedet forstår sådanne termer.
Ida begynder med lidt hidsighed i stemmen; "Ikk Mie´s moar - Ida´s moar!"
Marie og jeg sender hinanden et smil - heldigvis er Marie så stor, at hun ikke falder i den samme rille. Sikke en fest vi kunne have i bilen.
Jeg responderer igen på Ida´s ord. Hun skulle jo nødig føle, at jeg pludselig ikke var hendes mere. "Ja - Ida, det er din mor. "


.. og lod den ellers ligge - jeg vidste jo godt, hvad jeg var oppe imod. Jeg gad simpelthen ikke tage den diskussion med hende.. jeg ville ikke få en dyt ud af det, andet en en sønderknust lille pige.

Jeg troede så, at Ida glad havde lukket den af.  Hun sad nemlig mussestille og Marie og jeg tog vores snak op igen. Ida havde dog ikke sluppet emnet, overhovedet!

"MIN MOAR - Mie ikke låne Mor mere!!!"


Den tænkte jeg lidt over.. Med et smil på læben. Hvis hun kunne, ville hun ikke dele mig med nogen. Ej hellere sin kære storesøster. Marie grinede og Ida var tilfreds. Der var fred i bilen og snakken tager vi op igen en dag, hvor Bette Fiser forstår.... Lige i det sekund var hun nok bare ked af ikke at være med i vores samspil. Det er utroligt, hvilke følelser der opstår i sådan et lille menneske.

Finish! Finito!

Jeg har fået afsluttet den lille hæklede slå om trøje. Jeg tror, at jeg nu har bestået min hækleprøve! Altså den her trøje er umådelig nem at gå til, selv for en begynder.. nu skal jeg udfordres lide yderligere.

Trøjen er bare blevet så fin med kantebåndet og betrukket knapper. Nu må vi se, om det overhovedet er en lille pige vi venter os. Maven skal scannes d. 10 december. Bliver det en dreng, bliver trøjen sat til salg. 

Jeg ved ikke, hvorfor jeg tror, at det er en pige - tror måske ikke, at jeg kan finde ud af at lave andet.. Statistikker kan godt brydes - det har jeg nemlig set her. Så mon vi bliver overrasket? Det kunne jo være en lille med knage! Uff, det bliver spændende..Vi kunne godt bruge nogle briotog og legetøjsværktøj til at neutralisere prinsesse-helvedet. Selv Ida - snart 2 år - fiser konstant rundt i tylskørt. Det er dælme for tidligt!

Jeg har været godt kørt fast i mine kreative idéer. Eller mangel på samme. Men i går aftes kom der gang i hjulet igen. Det har været så frustrerende ikke at have hovedet fuld af nye sager. Der har bare været tomt. Så er det altså lang tid at gå hjemme, hvis der ikke popper lidt nye idéer frem. Jeg er mega træt af at sy lommer med kantebånd, nederdele og posebukser. Det er dejligt, at folk gerne vil have mine klude, men jeg trænger i særdeleshed til at have fingrene i noget ukendt.

Dejligt at det er retur igen! Kender I ikke det? At man er fuldstændig idéforladt og tom?