Sprænger alle kurver

Jeg har sgu gjort det.. og jeg er skide stolt! Jeg har gået tiden ud - næsten. Og har stukket alle rekorder, hvad angår babyvægt og plukveer!

Jeg har ikke født endnu.. tænk engang. Det er helt vildt overraskende. Alle ods har faktisk været lidt imod mig, da plukveerne har drillet bigtime de sidste mange uger. Alfred ligger stadig trygt og fint inde i min mave, selvom at der har været optræk de sidste par dage.
Jeg har været så tæt på at varsle babysitterne for natten, da jeg har været i tvivl om de sammentrækninger der angreb mig ikke nappede noget mere end ellers. Trods det - er der faldet ro på vommen, så snart jeg har lagt mig til ro i sengen.

Egentlig er det lidt hårdt at gå der midt i al den spænding og forventning. "nu sker det snart - nu får vi ham snart at se". Og så går der ro på det hele igen. Det er drilleri i den værste klasse. Jeg (VI) er ved at sprænge af nysgerrighed og utålmodighed. Jeg er ved at sprænge - fordi jeg bare bliver større og større.

Jo for jeg har nemlig også trodset min egen kurve, hvad angår barnets vægt. Ida blev født på det her tidspunkt og vejede 2460. Alfred blev igår vurderet til at veje 2900 g. Jeg blev så lettet og undrer mig stadig over, at jeg har gjort det - denne gang. Alle de bekymringer og plukveer så tidligt i graviditeten. Nu står jeg her og går sikkert tiden ud eller over.

Jeg har været sygemeldt i lang tid. Det har kostet meget. Savnet til mit job, børnene ikke mindst. Dårlig samvittighed - især overfor mine egne unger. Jeg har været hæmmet og virkelig taget hensyn til graviditeten. Det har svaret sig og nu hvor jeg står her ved endestationen og venter på det sidste tog til destinationen, har jeg sejret og det har været rucheturen værd!

Mine sidste dage - tavsheden på bloggen - har været så anderledes og givende for mig. Ud over at have nydt forårets første sol, så har jeg også fundet en helt anden ro i mig selv. Jeg har passeret de værste hurdler - Alfred har det godt, kommer ud til tiden - altså - jeg kan slippe grebet om bekymringerne og angsten.

Det har gjort en kæmpe forskel. Jeg har fundet mentalt overskud frem nu, trods at jeg faktisk er lidt træt i kroppen generelt. Pigerne og jeg har indhentet nogle ting - min lunte har været knap så kort - jeg har kunnet give mere til dem, eftersom at der ikke har hængt denne bekymringssky over mit hoved. Tro det eller ej. Det har ikke oset af overskud - what-so-ever.

I disse spændingsdage får jeg gjort klart på lillebrors værelse. Det er vildt hyggeligt at finde sagerne frem og få lavet værelset drenget. Det er jo ret nyt for mig at tænke i blå og grønne farver. Vi er klar nu - jeg er klar til at vise Alfred dagens lys - og de andre funklende stjerner i hans univers.