Lige nu synes jeg i hvertfald at genkende mine tanker og følelser, når jeg ser tilbage på samtaler med veninder. En helt normal fase efter graviditet og fødsel.
Kan man kalde det sådan en slags identitetskrise? Eller bare et tankeflip efter at slippe for baby hængene i boobsen?
Lige nu stiller jeg mig selv 17. millioner trilliarder spørgsmål, som mit lille hovede slet ikke kan gennemskue eller hitte rede i.
Jeg har en idé om, at min manglende nattesøvn - spiller mig et stort pus. Måske er det min rolle som mor/kvinde som bliver sat op mod hinanden - det er jo tiden ikke sandt?
Efter en graviditet skal der ændringer til. Det har jeg prøvet nogle gange og mindes perioder, hvor jeg går i panik og tænker - jeg skal finde mig selv. Hvor er Chris henne? Haaallooooo pomfrit, jeg taler til dig?
Efter Marie klippede jeg mig korthåret - farvede det rød og startede på uddannelse. Pyha - lettelse igen... Christina var vendt hjem og mestrede nu to roller.
Den som mor og den som selvstændig/egoistisk kvinde.
Tro mig - jeg har et stort behov for at være selvvisk! Især nu hvor jeg er mor til 3.
nå! Men nu hvor jeg tænker tilbage til tiden efter Ida´s fødsel. Den lille statsmedister. Pyye... hun når til tops, klart!
Hendes natteroderi tog pusten fra os, min mor døde i starten af min barsel, hvilket jeg også skulle lande i. Den søgen efter en ny idenditet i mor-identiteten - har slet ikke været en mulighed på det tidspunkt.
Det er som om, at det hele står lidt på spidsen nu. Jeg skal søge... i hvertfald efter alle svarene på mine mange spørgsmål i mit hovede.
Det havde sgu været lettere, hvis jeg kunne klippe mit hår af og farve det rødt igen. Men det vil ikke være kønt. Ingen tvivl om, at jeg vil ændre karakter og dermed også identitet - men nok mere indgroet i mor-rollen - med fod i kone-rollen - for mine tissemandskrøller på længden 2-3 cm, farvet rødt, vil ikke hjælpe mig i den retning, jeg selv stiler mod. (prruuuu siger hesten i puslespillet bag mig - igen bliver jeg mindet om min placering godt og grundigt i lortebleer og babymos. )
Hvad vil jeg så?
I have no idea!?
(jo og så alligevel)
Jeg vil gerne en helt masse. Havde mit døgn bare flere timer, så jeg kunne mester alt det, jeg så gerne ville? I stedet er der kloge, der nævner ordet prioritering. Ja tak - det er jo nemmere sagt end gjort!
Hvad skal jeg vælge fra?
Min blog? Den tager tid - men har banet vejen for en masse venskaber, bekendtskaber endda etableret kontakter, som kan gøre min søgen lidt mere direkte mod mine specifikke tanker!
Nej - bloggen bliver ikke valgt fra - dog har jeg tanker om at ændre lidt på den. Mine tanker kredser om at lave en ny, som ikke omhandler familie, børn og barselsfnidder. På det område trænger jeg til nyt luft under vingerne.
Nyt luft i det hele taget. Jeg tror det handler om den hule Alfred og jeg befinder os i. Jeg er klar til at bevæge mig ud nu.
Jeg går og pipper for mig selv. Snakker med mig selv om mit værd - kan jeg godt? Er jeg dygtig nok? Hvor ligger mine kompetencer? Hvilke skridt skal jeg tage? Hvor erhverver jeg mig det sidste?
Måske det er nemmer med røde tissemandskrøller!
Skønt indlæg, og hvor er jeg glad for at det ikke kun er mig der har identitets krise (om mab vil). Jeg har også behov for noget nyt, nyt og ikke mor relateret - håret er ikke blevet klippet et godt stykke tid, for der skal ske noget nyt men jeg ved bare ikke hvad (bare jeg dog turde give frisøren frie hænder...)
SvarSletRigtig dejligt eftertænksomt og personligt indlæg du har begået. Jeg tror, at alle har tidspunkter i livet, hvor vi kigger på os selv, vores hverdag og vores tilværelse. Og det er da et sundhedstegn. Selvom processen, tiden og timingen kan trække tænder ud. Fordi man er lidt i limbo i den periode.
SvarSletMen jeg tror, at du pludselig finder vejen. Den vej, som du nu skal slå ind på, på vej ud af din hule. ;-)
Mange hilsener
Katrine :-)
Der er ingen tvivl om at man, efter 6-12 måneder som "malkeko" har brug for at finde sig selv igen. Alfred er jo også ved at finde ud af at der er andet i det her liv end dine dejlige babser.
SvarSletNår han stater i dagpleje, så får du nogle timer til/for dig selv hver dag og så falder tingene nok bedre på plads.
Sådan helt egoistisk, så håber jeg ikke at du stopper med at blogge :-)
Håber du finder ud af, hvad der er det rigtige for dig. Kan også huske fra min egen graviditet, at jeg skulle finde mig selv igen. Og det tager tid! Tid man ikke føler man har...
SvarSletAlleførst skal du huske, at du har lavet en fantastisk blog - det er en ret central kompetence!
SvarSletDernæst kan jeg anbefale at læse "Viljen til Sejr 2" af Arne Nielsson og Bjarne Lellek. Den har hjulpet mig, når den type livsspørgsmål dukker op.
Jeg har ikke børn, men en lille troldinde på vej til januar, og allerede haft en del indre diskussioner om fordelingen mellem arbejde,ambitioner og rollen som mor.
Jeg ville savne din blog med barselsfnidder og det hele, men nu er det jo ikke mig men dig selv, du blogger for, så go for it... Prøv dig frem, hvis du er i tvivl også når det kommer til de andre aspekter, hvor der er brug for luftforandring :)
SvarSletKh Line
Hmm, søde Christina.. Jeg tror bare ikke det bliver nemmere med røde tissemandskrøller. Men jeg glæder mig til at se hvad det er du stiler imod. Ny luft under vingerne kan vi alle trænge til fra tid til anden gennem livets faser, og jeg er stensikker på at du er på vej lige præcis der hvor du ønsker at være.
SvarSletKram Maria
Åhhhh hvor jeg kender de tanker :-)
SvarSlet