Altså inden du læser videre er jeg lige nødt til at pointere, at jeg altså er glad for at amme og er taknemmelig for at det fungerer. Det er dejligt, at jeg har muligheden for at tilbyde Alfred brystmælk - der er jo skrevet tykke bøger om, hvor godt modermælk er for de små. Samtidigt er der nogen der påstår, at modermælk giver kloge børn?! Derudover så nyder jeg i fulde drag den bonding der sker mellem os. Den helt tætte følelse der opstår mens han spiser er magisk. Jeg føler mig dybt afhængig af ham i en eller anden forstand. Det er der nok ikke nogen psykologer der skal freud-analysere på. Alle der har ammet - ved hvad jeg snakker om?!
Men jeg bliver altså nødt til at undre mig lidt højt nu. For jeg famler mig lidt frem, hvad angår brysterne og mælken. Altså jeg tænker ret meget over sagerne.
De sidste par dage har jeg gået rundt og forsøgt at undgå ammeindlæg. Hvorfor fortæller jeg om senere. Det er en fin fornemmelse, at få lidt mere ventilation til brystet, men hvor er det uhensigtsmæssigt, når mælken løber til. Når Alfred spiser, så løber mælken til ved det andet bryst. Så løber det igennem blusen og jeg bliver våd. Jeg har fundet ud af, at det hjælper at "ringe på klokke" og holde på "knappen", så jeg ikke gennemvæder trøjen. Det fungerer.
Men når han grynter henne i vuggen eller græder når han vågner, så løber det også til. Der fiser jeg så rundt med begge pegefingre på vorterne gennem trøjen og kan egentlig ikke stille andet op, før det holder op med at spænde. Dyt dyt - siger jeg bare.
Heldigvis tager det ikke lang tid før det stopper, men Henrik kigger skævt til mig og griner, især hvis jeg en enkelt gang glemmer at holde igen - så får jeg to store våde plamager, som giver skjolder når de tørrer. Det er ret ufixt.
Men de der ammeindlæg - altså jeg har prøvet 2 forskellige. Dem i vat og dem i uld.
Når jeg bruger dem i vat, så forbliver jeg tør. I hvert fald udenpå. Men de bliver lynhurtigt våde. Når de så tørrer, så bliver de stive som knækbrød og absolut ikke rare at have på. For det andet, så synes jeg faktisk, at jeg ser komplet ucharmerende ud, når jeg kigger mig i spejlet. Når man har bh på og et ammeindlæg inden under, så vulger (mit ord for krøller) det sammen og får mine bryster til at se deforme ud. De er jo store nok i forvejen og med et indlæg som krøller, så ser det altså underligt ud. Får jeg så øje på mig selv i spejlet og ser på trøjen, at det ene ammeindlæg sidder skævt, så ligner jeg en kamel med puklerne forkert sat på kroppen. Pludselig peget det ene bryst nedad og det er jo ikke fordi de i forvejen er lige store? Nej, det højre bryst hamstrer mere mælk hjem til lillemanden end det venstre.. Ja - jeg skifter jævnligt side og har en elastik på armen som skifter plads, når han har tømt dennes side. Så det er ikke fordi det er mest bekvemmeligt at han spiser på højre. Det ser bare dumt ud. Nora Malkeko med asymmetriske mælkekasser.
Så har jeg prøvet uldindlæg. De er behagelige at have på, men holder desværre ikke tæt. De bliver også våde og stive. Det er desuden besværligt at skulle vaske uld hver dag og det kræver for mig en 10-15 indlæg om dagen, hvis jeg skal holde mig tør og varm. Det bliver for dyrt i uld.
Det værste er altså at tage dem ud af bh´en. Jeg siger jer, det er pinefuldt!
Når jeg har brugt de uldindlæg og skal amme - så hænger ulden fast i mine brystvorter. Det er ikke sådan, at de lige slipper igen - nej vorten skal hives noget ud fra kroppen før det slipper. Det gør f... ondt!
Han har et godt sug, Alfred, så de er ømme - så det hjælper ikke lige, at de indlæg hænger fast. At jeg så tilbyder ham en nullermand at suge på efterfølgende, må da være noget af det mest afskyelige. De er nærmest umuligt at få vasket af - uldnullerbasserne.
Så I kan nok godt høre, at jeg er lidt i et dilemma. Jeg fungere bedst uden indlæg - men bliver sjasket til hver andet minut.
Kan I nikke genkendende til det eller er det igen mig der er sippet?
What to do?
