Stjernestunder

Der er dage som bliver mindet som stjerne-stunder. 

Jeg har følt mig som en stjerne.. eller nej - egentlig bare lidt som en klovn. Jeg har haft besøg af en fotograf i dag. Jeg er blevet interviewet af en journalist fra Berlingske Tidende, som vil lavet et tema om bloggere i deres sektion LIV - og skulle have taget et billede, så det kunne komme i avisen d. 10/12. Jeg glæder mig til at se, hvordan jeg bliver præsenteret. Det er altid spøjst at se sig selv lige lidt udefra og på afstand i forhold til noget skrevet. Altså sådan for alvor i avisen. Jeg er lidt spændt!

Ud over at have siddet og klippet læderstjerner og beklædt dem med Liberty - inspireret af det nye symagasin 12/2011, som har vist dem i ren læder - (stjernestunder ha ha ha )

så har det også været dagen, hvor Alfred næsten er oppe på knæ for at komme frem. Han har i en uge møffet sig rundt på gulvet, men kommer nu helt op på de små stolper. 

Hold op hvor tiden dog går. Han er 7 måneder nu - sidder, kravler (næsten) og er omkring i alt. Det er helt vild lækkert at se hans glæde ved at kunne selv.

Ida har haft sidste dag i dagplejen. Det er r... hamrende ærgerligt. Hun har været stille og mut - men glæder sig til 1. dag i børnehaven i morgen. Lige nu er det nok mere mig, der er ked af det tab. Reaktionen kommer nok senere for Ida. Heldigvis starter Alfred hos L., så kontakten bliver holdt ved lige. Hvor heldig har man lov at være?

Enden - er ikke altid god

Idag har vi hold afslutning for Ida i dagplejen. Det er med vemod, at Ida har taget hul på de sidste 3 dage. Jeg har så svært ved at acceptere, at vores dagplejer L. ikke længere skal være den del af Ida´s hverdag, som hun reelt er. Ida er meget glad for hende. Mere end vi nok egentlig forestiller os. Det bliver så hårdt for hende at starte i børnehaven. 

Ikke selve starten i børnehaven - men savnet... 

Jeg kan mærke, at Ida begynder at få en fornemmelse for, at der skal ske et skift.. En blanding af spænding, ondt i maven, ked-af-det-hed og nysgerrighed - forfølger hende i disse dag. Her for lidt siden spurgte hun mig lidt bestemt - "Mor - du går ikke uden mig i børnehaven, vel?".

- Nej det gør jeg så ABSOLUT ikke de første par dage. (det rammer mig lige i maven).

Puha - de er nok mere robuste end man lige forestiller sig, ikke?

(Ida´s bukser er syet ud fra Symagasinets drenge-model i blad 11/2011. De har en vildt cool baggy facon og i den lækre camel babyfløjl her og blomstret piping, så bliver det baggy lidt tøset).

1. Advent

Et glimt af advent - et skridt nærmere jul. Vi har lavet vores advents dekoration. Det var i år ikke et kæmpe projekt. Et af vores brænde stykker er inddraget.

Jeg havde ellers købt grankrans og har også et fad, jeg normalt bruger og oceaner af gran i haven - men jeg havde i år mere lyst til at lave den lidt mere rå og naturlig.
Jeg har udover brugt kævlen: 4 bloklys, 4 søm og 4 snemænd med tal fra Medusa.

Der er noget med denne her dag! Denne her tid!
Det triste vejr udenfor - regnen på ruden - duggen på vinduet, stearinlys, julehjerter, ild i pejsen, ungernes latter - den smittende glæde. Der er noget særligt med denne her tid.

Jeg elsker julen - det gør jeg altså... Jeg har småsunget hele eftermiddagen, klippet, klistret og pyntet vores hjem med hjemmelavede røde hjerter, flagranker og dimser og dutter. Henrik har leet af mig og rynket brynene.. hvad er der med mænd og julepynt?

Hvad han ikke ved er, at han i år SKAL lege julemand... (den der ler sidst ler bedst!)

Alene

I biografen... Føler mig lidt gammel. Sidder her på det røde sæde med min cola og mine svampe med overtrukket chokolade.



Jeg skal godte mig til Breaking Dawn og bilde mig selv ind at det er ok at savle over en teenager med hugtænder...

Ved det godt. Jeg skal se at blive voksen!

Helt alene - det er sgu ikke helt skidt!


- Posted using BlogPress from my iPhone

Tyvstarter julen

Jeg er langt bagud med julen - men alligevel tillader jeg mig at kører julen lidt mere i stilling her hos os. Vores december bliver noget i low speed i år - jeg skal have nået en masse inden, så julen bliver den samme for ungerne.

Jeg har kastet min kærlighed på retro stagerne, som I kan se på billedet. Desværre har jeg ikke været så heldig at finde dem i de lokale gendere.. (sig til, hvis I så inde men nogen af dem i træ, ikke?)
Disse her er sprit nye og fundet lige her i Rikki Tikki Company.  Den her Medusa - udgave er mindst ligeså perfekt som den gamle i træ. Det kunne være fedt at have et hav af disse stager stående fremme.

Det har været lidt svært ikke at gå amok faktisk - Medusa Jul - er altså noget af det kæreste - og ungerne herhjemme elsker det! Hvis det stod til mig, så havde jeg købt hele samlingen hjem med små dyr, vise mænd, stald og jesusbarnet..


Gammeldags med krybbespil og nisselandskab? Jeg synes det er fedt!

Har I spejlet og vat i strimler klar til formålet?

JEG FORTJENER

.... da 5 timer rengøring, synes I ikke? 

Egentlig er det her billede taget ud fra 2 sammenhænge. Først et bevis på, at der hos mig ikke er perfekt. Jeg skrev et indlæg om vores dage herhjemme - tusinde tak for jeres ord. Det er så dejligt at blive bekræftet i, at man ikke står helt alene - med tankerne om at være der nok.

Jeg synes tiden er knap i øjeblikket! Det indrømmer jeg. Vi får ikke gjort rent - med mindre at Henrik gør det... (og det gør han!)

Men ved I hvad? Vil I ikke hjælpe mig lidt?

I forbindelse med Julia Lahme´s nye bog - "Holder du lige mit diadem, så passer jeg hverdagen imens" er der lavet en konkurrence på Saxo´s facebookside, hvor man kan vinde 5 timers rengøring.

Det synes jeg, at jeg har fortjent! Så kan der også blive gjort rent inden jul hos os. Måske.
Hop lige ind og like Alfred´s nullermand, ikke? jeg vil blive så glad! 

SKAL VI IKKE VISE HVORLEDES BLOGLAND RULES!?

TAAAAKKKK - jeg vil danse tango for jer, hvis jeg vinder!!!

Slut Prut

Nederdelen har fået sin detalje og er nu i shoppen. 

Lidt læder på et diskret (og alligevel ikke) sted - gør det godt. Også for at bryde det karakteristiske hanefjeds mønster.
I kan se nederdelen på Amio.

Rigtig god onsdag!

Ord der smager

Når jeg sidder hjemme foran pejsen med stearinlys, hyacinternes duft og puderne velplaceret i sofaen - kan jeg godt brække mig over den perfektionisme, der lyser ud fra rammen om det "perfekte liv".

Vi er ikke perfekte - overhovedet. Selvom at det er dét, vi gerne vil fremstå som. Her er jeg - jeg er overskuds-mor, får bagt til madpakkerne, handlet stort ind, lavet madplaner, leget med ungerne, lavet lektier, strikket strømper, syet bukser og samtidigt har et kæmpe rum energi til at være super sexy mama for kæreste.

Tror du på det?

Jeg bruger i øjeblikket mine sidste halve timer på at læse i bogen "genvej til gladere børn" - som er en af de bøger, jeg har fået tilsendt til anmeldelse fra Rosinante. Bogen i sig selv er ret god. Meget af det skrevne finder jeg naturligt, i og med at jeg har læst mig til meget af det via min uddannelse og som Mor med erfaringer. 

Dog er jeg glad for, at jeg kan blive mindet om måden at være positivt sammen på - da det hele ind i mellem drukner herhjemme i travlhed, vasketøj, fritidsinteresser, gylp, bleer og lange putte seancer.

Det hele handler om måden vi er sammen på. Det komme ikke bag på os vel? Lad vasketøj, støv på hylden og beskidt service ligge og vær sammen! Bare vi er sammen. Og ordenligt, ikke sandt?

I bogen bliver der i et afsnit skrevet om kontakten mellem mennesker. Et afsnit som jeg har funderet over i et par dage. Jeg har smagt på ordet kontakt. Det smager godt - men min eftersmag har været lidt bitter.

Kontakt mellem mennesker kan opstå ved at tale med hinanden eller ved at gøre noget sammen. Enig.

Man kan også snakke sammen og være sammen om noget - UDEN at der er etableret kontakt. Enig. Kontakt er vigtig for os alle. Især vores børn. Enig.

Men hvordan går det så lige her? 

Vi er ikke perfekte overhovedet! Glem alt om indlæg som oser af overskud og krea. Det er noget jeg bliver nødt til at poste - for at give mig selv en fornemmelse af, at det ser godt ud.

Puha - 3 børn, ingen søvn, fritidsinteresser, en 3 årig i selvstændighedsfasen, en præ-teen med Justin Bieber på hjernen, et hjem der sejler? Hvordan er vores kontakt?

Den er ikke skide god - altid. 

Jeg forsøger virkelig! Ud over at være træt - så forsøger jeg (se allerede der en undskyldning for ikke at være perfekt) på at være i kontakt med børnene hele tiden. Men ind i mellem har jeg sgu ikke overskud. Jeg er for træt. "mor jeg vil ha´!, mor kan du ikke lige? Wrææælllll!!! Insisterende Alfred, mælk der løber til, kartofler der koger over - ud over det vasketøj der ligger på køkkenbordet? Nullermænd der angriber alt der kravler omkring... Jeg magter sgu ikke altid at være nærværende og tilstede. 

Er jeg så en dårlig mor? Nej - jeg forsøger at være der. Gør mit bedste.. at jeg taber mit hoved ind i mellem...undskyld undskyld... er jeg den eneste der kan finde på det? 

Der er da en grund til at Ida som 1,5 årig kunne sige for hevede (helvede).

Nuvel - nu skal I ikke få det indtryk af, at den bog bringer noget dårligt med sig. Rent faktisk har det været godt at se tingene lidt udefra. Som I kan se, så har det bragt mange tanker med sig, at læse den bog. Kan varmt anbefalde den!

Jeg har lige været til svømning med Alfred. Han elsker det. Jeg bliver så varm om hjertet, når jeg ser hans glæde med vand sprøjtene omkring sig. Vi har været i så god kontakt i dag. Om lidt skal jeg være i så god kontakt med Marie, der kommer tidligt hjem fra skole! Ida henter vi efter lur i dagplejen - uha kontakten kommer på prøve - men den vil være der. Det har jeg besluttet!

Min samlever? Ømmm - gad vide om han ikke kommer i tvivl ind i mellem - om der er kontakt? Hvis han har betænkligheder - vil de været berettiget. Jeg har stemplet ud til den tid han kommer hjem fra job - der er jeg træt og flad. Der har jeg aller mest lyst til pause. 

Gud fri mig vel at blive mødt af et menneske, som er fysisk til stede, men psykisk gået i seng. "Beklager Skat - hvis du læser dette her" .

Jeg glæder mig til at få den gode smag i munden igen. Jeg er sikker på, at bitterheden forsvinder og sødmen kommer igen! Kontakt? Vi kan ikke være perfekt hele tiden. Og det er ok... tror jeg!

(Selverkendelse? Nej jeg har haft en fantastisk weekend med mine bedste veninder på Popop´s fantastiske marked - det er et boost der vil noget!)

Hanefjed

Jeg er VILD med hanefjed´s mønstre. Lige nu kunne jeg gå helt agurk i det sort/hvide print og drømme mig tilbage til tiden, hvor det var helt på sit højste. Der er lidt god stil over udtrykket - kan ikke helt beskrive, hvordan jeg har det med dét, men ord som old classic ligger ret godt i min mund.

Jeg har lavet denne her lårkorte nederdel i hanefjed´s mønstret lunt isoli. Man forbinder slet ikke isoli med nederdele - men jeg har gået og tumlet med tanken i nogle dage. 

Det er prøvet af - det fungerer til højeste karakter og virker efter hensigten perfekt til årstiden.

Denne her nederdel kommer i shoppen i morgen. Jeg skal bare lige have den pyntet med lidt læder først.

Kan I følge mig?

Hanefjed er ok for tiden ikke sandt?

Det store spring

Ida skal starte i børnehave om små 14 dage. Puha det er ikke sjovt, at den lille pludselig er stor og skal til at stå på egne ben. For det er sådan jeg ser det, når vores små pus skal starte i børnehaverne. 

Jeg var nede i institutionen for at booke tid til et besøg med Ida. Jeg fik en stor klump i halsen - hold da op et forum. Mange børn, meget larm, tempo og ganske få voksne.

Alt det her komme ikke bag på mig.

Men lille Ida. Som for et år siden knap nok kunne klare legestuen uden af klistre sammen med vores dagpleje mor. Hvordan skulle hun klare sig i den nye situation? Ville de kunne rumme hende, hvis hun nu bliver utryg?

Vi har været på besøg. Ida ville ikke med hjem igen. Hun kendte 3-4 på stuen og klatrede rundt på væggen. Jeg tror ikke, at jeg skal bekymre mig. (selvom at det er svært at lade være).

Vores dagpleje mor er verdens bedste. Hun elsker vores børn, hun rummer dem alle og de har deres dage hos hende i trygge omgivelser. Alt det kommer vi til at savne. Ida kommer til at savne hende! Rigtig meget.. 

Heldigvis har Alfred fået hendes plads. Men det bliver jo ikke helt det samme for Ida.

Men måske det er sådan det er? Børnene bliver ældre og skal videre? Ida er sikkert klar. Er jeg?

Det lykkedes

Det er så fedt, når jeg rammer hovedet på sømmet hos Marie. De bukser jeg nævnte for jer forleden, er gået lige i hjertet på hende.
Tænk sig, at jeg skulle være så heldig. Faktisk har jeg ikke lavet tøj til hende længe, da hun ind i mellem brokker sig over, at det ikke er ligesom de andres tøj. Det er vildt tidligt, at de går op i mærker og hvordan veninderne ser ud.

Dog lykkedes det for mig. FEDT!

Bukserne er syet op i et par af symagasinets teens styles fra blad nr. 11/2011. Et par fine loose chinos med store lommer og pink piping.
Stoffet er fløjl med stretch fra stof2000.

Den her buksemodel har det fine chinos over sig, samtidigt med at det fungere som lidt afslappet stil, som Marie elsker... Hun snakker nu om et par i grå med gule detaljer.. ved ikke helt om det passer sammen... Nu ser vi om tiden bliver til det.

.

Jeg lader mig inspirere af Magiske Måneder -og nyder hyacinterne som er hentet hjem. Hyacinterne giver mig følelserne af noget der er afsluttet, et endt kapitel, en ny årstid - et skift.

Jeg ønsker mig for alt i verden et skift herhjemme. Lille manden sover så usammenhængende og dårligt, så vi alle er lidt plaget af det. Snot og tænder er den helt store synder.

Lige nu - jeg har afsluttet den hæklede gave til nyfødte Clara. Den er blevet så god!

Det oser af overskud, trods alt? Det er snyd med snyd på!

Min tid - en lille stund

Alfred kaster med snot i lange baner på 3. uge nu.. Han er så træt af ikke at kunne trække vejret gennem næsen, så hans nætter er umulige og dagen på maven er ulidelig, så hans humør er nærmest kun til at hænge i arm.

Hele formiddagen har vi tusset rundt - ham i viklen - hvilket han elsker. Det er dejligt at han er glad... Lige nu... er han væltet omkuld.

Lige nu..... nyder jeg bare at stoppe lidt op og nyde min egen tid og en god kop kaffe.

Kan I huske jeg skrev om at jeg var ved at hækle omslag til vores krus uden hank - og at H. skreg af grin? Hækleprojektet er droppet.. til fordel for disse her skønne krus.

Kruset her er fra Rosendahl - og vi har fået 6 krus hjem i  forskellige farver. Jeg erkender - de er sgu fede . Jeg tror, vi skal ønske os tilsvarende skåle til serien i julegave.

Nu har vi efterhånden ret mange forskellige krus stående på hylden. Det ser lidt fedt ud med forskellige farver, stile og forme. Det er lidt fedt med stil-forvirring. 

crochet breast

Billedet lånt her

Bare så man ikke kommer i tvivl, ikke?

Det er f... god humor og fed idé.
Havde jeg ikke lakket godt mod enden med det ammeri, så havde jeg klart hæklet sådan en hue til Alfred.

Så jeg hækle-høns derude... frem med det hudfarvede garn og lav lige sådan en lille top her..

Ene tid

For en gang skyld har lige et par timer for mig selv, hvor jeg kan kaste mig ud i projekter til os selv. Ida har her fået en vest, som har ligget afklippet en uges tid. Jeg har længtes efter at få den færdig, så jeg kunne se den færdig og nyde den flotte senneps farvede babyfløjl. Den blomstrede poplin er fra Stof2000 og særdeles lækker!
På ryggen har jeg applikeret en hjerte kløver - viser den frem, når jeg har fået medisteren i den ;-)

Mønstret er fra Symagasinet 11/2011.. .. Hov - se lige, hvad jeg opdagede inde på Alt om Håndarbejdes blog?

Orange

De farver i naturen netop nu er ekstremt smukke. Lige her inden bladene falder af og svinder ind på jorden. Vores have sprudler af orange, gule og brune farver og jeg kan stene over indtrykkene herinde bag ruden.

Igår var Alfred og jeg ude at trille en lille tur i skoven og fik nydt farvespillet og den våde duft af falmende skov. Efteråret er min yndlingsårstid.

(Alfreds hjemmestrikkede hue lyser op med den orange kant. Kontraster - jeg elsker det. Ikke mindst hvis man sætter en pom pom i toppen i samme farve.. Det er altså lækkert)

Identitet og pubesstubbe

Jeg reagerer på den helt rigtige måde.. tror jeg.

Lige nu synes jeg i hvertfald at genkende mine tanker og følelser, når jeg ser tilbage på samtaler med veninder. En helt normal fase efter graviditet og fødsel.

Kan man kalde det sådan en slags identitetskrise? Eller bare et tankeflip efter at slippe for baby hængene i boobsen?

Lige nu stiller jeg mig selv 17. millioner trilliarder spørgsmål, som mit lille hovede slet ikke kan gennemskue eller hitte rede i.

Jeg har en idé om, at min manglende nattesøvn - spiller mig et stort pus. Måske er det min rolle som mor/kvinde som bliver sat op mod hinanden - det er jo tiden ikke sandt? 

Efter en graviditet skal der ændringer til. Det har jeg prøvet nogle gange og mindes perioder, hvor jeg går i panik og tænker - jeg skal finde mig selv. Hvor er Chris henne? Haaallooooo pomfrit, jeg taler til dig?

Efter Marie klippede jeg mig korthåret - farvede det rød og startede på uddannelse. Pyha - lettelse igen... Christina var vendt hjem og mestrede nu to roller.

Den som mor og den som selvstændig/egoistisk kvinde. 

Tro mig - jeg har et stort behov for at være selvvisk! Især nu hvor jeg er mor til 3. 

nå! Men nu hvor jeg tænker tilbage til tiden efter Ida´s fødsel. Den lille statsmedister. Pyye... hun når til tops, klart! 

Hendes natteroderi tog pusten fra os, min mor døde i starten af min barsel, hvilket jeg også skulle lande i. Den søgen efter en ny idenditet i mor-identiteten - har slet ikke været en mulighed på det tidspunkt.

Det er som om, at det hele står lidt på spidsen nu. Jeg skal søge... i hvertfald efter alle svarene på mine mange spørgsmål i mit hovede. 

Det havde sgu været lettere, hvis jeg kunne klippe mit hår af og farve det rødt igen. Men det vil ikke være kønt. Ingen tvivl om, at jeg vil ændre karakter og dermed også identitet - men nok mere indgroet i mor-rollen - med fod i kone-rollen - for mine tissemandskrøller på længden 2-3 cm, farvet rødt, vil ikke hjælpe mig i den retning, jeg selv stiler mod. (prruuuu siger hesten i puslespillet bag mig - igen bliver jeg mindet om min placering godt og grundigt i lortebleer og babymos. )

Hvad vil jeg så? 

I have no idea!?

(jo og så alligevel)

Jeg vil gerne en helt masse. Havde mit døgn bare flere timer, så jeg kunne mester alt det, jeg så gerne ville? I stedet er der kloge, der nævner ordet prioritering. Ja tak - det er jo nemmere sagt end gjort!

Hvad skal jeg vælge fra? 

Min blog? Den tager tid - men har banet vejen for en masse venskaber, bekendtskaber endda etableret kontakter, som kan gøre min søgen lidt mere direkte mod mine specifikke tanker! 

Nej - bloggen bliver ikke valgt fra - dog har jeg tanker om at ændre lidt på den. Mine tanker kredser om at lave en ny, som ikke omhandler familie, børn og barselsfnidder. På det område trænger jeg til nyt luft under vingerne. 

Nyt luft i det hele taget. Jeg tror det handler om den hule Alfred og jeg befinder os i. Jeg er klar til at bevæge mig ud nu.

Jeg går og pipper for mig selv. Snakker med mig selv om mit værd - kan jeg godt? Er jeg dygtig nok? Hvor ligger mine kompetencer? Hvilke skridt skal jeg tage? Hvor erhverver jeg mig det sidste?

Måske det er nemmer med røde tissemandskrøller!

Hygge med omtanke

Næsten hver jul holder vi et privat arrangement, hvor min kammerat Kent kommer hjem til os og skaber det helt store marcipan univers for en flok konfekt glade mennesker.

I julen høre der konfekt til. Ofte står vi inde i varmen med ungerne omkring os og ruller havregrynskugler, smutter mandler og laver marcipan snitter. Konfekt er hjemmelavet og er en tilbagevendende hyggelig og social begivenhed.
Jeg har enkelte år afholde disse dage, hvor jeg med veninderne over en god omgang sludder, latter og med chokolade i mundvigene, laver en masse lækkert konfekt under kyndig vejledning fra Kent.

Her i oktober kom vi til at snakke om det igen - Kent og jeg. Om vi ikke skulle lave en dag igen. Selvfølgelig!!!
For netop de materialer, som Kent medbringer og vejleder os igennem, gør at det konfekt, vi hver især får med hjem er i den eksklusive klasse. Og når jeg nu er så chokolade-glad - dagene er allerede krydset af i kalenderne.

Efterfølgende har Rosanna og jeg tænkt - hvordan kunne vi overtale Kent til at lave det her til noget mere end bare kalorier, snask og hygge - for os - kun?

Billedet fundet på pinterest

Hvorfor ikke dele lidt af den gode dag til andre mennesker - som har et større behov end os?

Her tænker vi - Mødrehjælpen. Der sidder familier rundt omkring i Danmark, som ikke har råd til at lave konfekt med deres børn, de har måske ikke engang råd til at smæske sig i overflod af julemad, som vi andre gør - eller har råd til julegaver til børnene.
Hvorfor kunne vi ikke hygge med omtanke?

På grund af den tankestrøm, har vi faktisk fået stablet et arrangement på benene. Vi vil gøre en forskel - så vidt det er os muligt. Så jeg kan kun gøre ét - at sende jer videre til Claro Que Sí.
For du har faktisk mulighed for at være med!

Så kan Joakim B. Olsen stikke sit kyniske menneskesyn godt op i røven - vi er nogen, der har hjertet placeret rette sted!

Bissede Bisser

De to grønne bønner, der hænger ud af Alfreds mund, kunne godt erstatte de to nye bisser, der er stukket frem i hans undermund.
Deres herkomst fylder i hvertfald lige så meget som de grønne dimser der.

Alfred er ramt - han har nu feber for 3 dag i træk, sover dårligt om natten, hænger i vores arme og er pyldret. Det er så synd at han skal have det så dårligt.. Det er jo bare tænder... (?)