søndag den 23. december 2012
Julen har sænket sig
Julen har for længst sænket sig over vores lille familie. Jeg synes, at julen i år får sat et markant afsæt i hygge, lys, sysler, familietid og glæde. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget fornemmelsen af glæde har plantet sig i mig. Det er som om, at det sidste år har fået lov til at sive ud af systemet og lade noget mere rart få lov til at spire.
Billederne er taget løbende de sidste par dage - kort fortalt
1# Marie har lavet en masse snefnug af hamaperler. Det pryder vinduerne især nu, hvor de er våde af sne
2# Store bagedag
3 og 4# Vores adventsstage er blevet pyntet af hjemmelavet porcelæn - jeg bliver aldrig træt af at se på Kubus stagen.
5# Jeg arbejder i hærdig på at få Islænderen færdig til Henrik i morgen. Jeg mangler max 20 omgange på rundpinden og at hæfte ender.
6# Julehygge
7# De bedste stærke pebernødder
8#Marie og jeg har leget med krympeplast og fået lavet noget fint pynt til gaver og enkelte hænger nu på juletræet.
9 og 10# Ida og jeg har pyntet juletræ. I år har min far leveret det største juletræ længe. Det fylder godt i stuen og er utrolig fint. Jeg elsker altså julen!!
Jeg håber, at I derude også får hygget jer med jeres familie. Og at I alle får en rigtig dejlig jul. Tusinde tak for jeres opbakning det sidste år. Jeg har været meget åben omkring det hele på bloggen - det har givet mig et frirum, at få råbt højt i alt det her, og jeres kommentarer har medvirket til, at det har været "nemt" at komme til, hvor jer er nu. Tak!
Kærligst fra C
onsdag den 19. december 2012
CentiLong i Julestemning - Vinderne er fundet
Så fik jeg fundet to vindere i puljen. Ja, som I nok har set, så har Lis allerede trukket sine 2 vindere ud og egentlig var planen, at jeg skulle løbe med og vælge en vinder ud til et vestemønster ud af alle deltagere på både Karlssons Kludeskab og Rappedikke.
Lis og jeg er i julehumør og da vi snakkede sammen i dag og blev vi enige om, at vi selvfølgelig også på Rappedikke, skulle vælge en vinder ud til en vest og en vinder til en Veste - ebog.
Vesten, som vises på billedet her, går til:
Og e-bogen bliver sendt pr mail til:
Hvis du er en af de andre 135 her på vores fælles giveaway (TAK for interessen!!), der ikke vandt, så kan du købe mønster på en quiltet vest i vores CentiLong-shop. Du får 3 størrelser tilsendt i ét mønster, så selvom barnet du syr til, vokser med raketfart, så burde der være en chance for at følge med alligevel.
Lis og jeg er i julehumør og da vi snakkede sammen i dag og blev vi enige om, at vi selvfølgelig også på Rappedikke, skulle vælge en vinder ud til en vest og en vinder til en Veste - ebog.
Vesten, som vises på billedet her, går til:
Jeanett Kaaresøndag, 16 december, 2012
I er sku skrappe. Seje ting i laver. Vesten passer Clar
a. Og prøver lykken
Det skal jeg da! Altså til at sy veste. ;-)
Mette (mm.risager@gmail.com)
Hvis du er en af de andre 135 her på vores fælles giveaway (TAK for interessen!!), der ikke vandt, så kan du købe mønster på en quiltet vest i vores CentiLong-shop. Du får 3 størrelser tilsendt i ét mønster, så selvom barnet du syr til, vokser med raketfart, så burde der være en chance for at følge med alligevel.
Glædelig jul til alle fra CentiLong.
Etiketter:
CentiLong,
Giveaway,
Lis Karlsson,
Symagasiner/Mønstre
fredag den 14. december 2012
Tørklæder
Jeg har her til formiddag lavet tørklæder til pigerne. Det bliver deres adventsgave her i weekenden og jeg ved, at specielt Ida bliver glad for det. Hun render tit rundt med mine tørklæder, som egentlig er alt for store.
Jeg postede et billede af det færdige tørklæde på Instagram - måske du kan se det ude i sidepanelet her på bloggen? I den forbindelse har jeg fået et par spørgsmål, som jeg vil forsøge at svare på her.
Stoffet er fra Stof 2000 og båndet med hjerterne i sart lyserød har jeg købt i Stof og Stil. Tørklædet er klippet i et kvadrat og måler 1 meter i siderne. Hele vejen rundt har jeg på overlockeren syet en rullekant og derefter på to af siderne syet hjerter på.
Her er det færdige billede. De er blevet rigtig fine og har kostet under 70 kr at lave 2 tørklæder.
Det kan varmt anbefales at lave dem selv.
torsdag den 13. december 2012
Det nye job
Da jeg blev ramt af canceren sidste år i denne her tid, væltede min verden. Nej, det er egentlig misvisende at skrive. Faktisk har jeg stået oprejst hele tiden, men jeg har stået med følelsen af, at være pakket ind i et fluenet; Jeg var med i det hele, men har kun kunnet se, mærke og føle en brøkdel af, hvad jeg plejede. Jeg har med sikkerhed beskyttet mig selv, ved at gemme alt væk, der kunne være svært at håndtere følelsesmæssigt? Når jeg tænker tilbage på det nu, kan jeg se, at jeg hverken har været overdrevet glad - eller modsat, har jeg heller ikke tilladt mig at være ked af det og lade mig opsluge af den angst, der fulgte med sygdommen.
Nu hvor jeg er på den anden side og har fået mulighed for at trække vejret lidt dybere, er min verden blevet mere tydelig. Jeg forsøger at slippe og komme videre - men med erfaringen rigere; lad være med at bruge tid på bagateller men koncentrer dig om det, der gør dig glad!
Som jeg har nævnt tidligere, men ikke sagt højt endnu, så har jeg fået nyt job - en helt anden boldgade (og alligevel ikke) men den beslutning giver mig ret meget energi og glæde.
-----------------------------
Alt det nye
Alt det nye
Igår var jeg på mit arbejde for at holde afslutning og sige farvel. Det var meget vemodigt, selvom at det har været min egen beslutning, at sige mit job op. Det var dog svært at skulle sige farvel, samtidigt med at vise taknemmelighed for den omsorg, som de har give mig det sidste år. Jeg ved, at jeg vil holde lidt kontakt med mine kollegaer, så det var ikke så svært at gå ud af døren - for sidste gang som medarbejder. Især fordi de har givet mig den bedste opbakning i forhold til, hvad jeg skal til at lave nu.
Jeg til at vende mig til at være et sted, hvor mine kollegaer tænker i samme snævre baner som jeg; farver, billeder, snit, mål, garn, stof, pasform, stil/mode etc..
Jeg skal vende mig til, arbejdet bliver dynamisk, med rejsedage i København, hvor der skal tages billeder til magasinerne, dage hvor jeg skal sidde hjemme og skrive tekst og dage i Kolding, hvor jeg skal sidde sammen med en masse søde kollegaer, hvor skrivebordene er fyldt med fed inspiration, og hvor design og kreativitet er i højsædet.
Jeg skal til at vende mig til en hverdag, hvor jeg selv er i fokus.
Jeg kan allerede mærke, at det bliver helt vildt godt! Og hold kæft jeg glæder mig!
SGU!
Etiketter:
Cancer,
Drømme,
Jacobsen Publications,
Job
onsdag den 12. december 2012
Skal du til at sy veste?
Det har vi i hvertfald været i gang med i temmelig lang tid. Vi har tegnet, justeret, syet op og klippet lidt til igen og igen. Det er blevet til ret mange lækre veste faktisk - og nu har vi en færdig e-bog klar i CentiLong shoppen.
Måske I allerede har været på besøg ovre hos Lis? Ellers anbefaler jeg, I smutte en tur derhen. På Lis´blog blev der i går startet en giveaway, hvor vi der udlodder en vest + 2 e-bøger på et vestemønster.
Derudover kan du faktisk inden du smutter forbi Karlssons Kludeskab, lige smide en kommentar under indlægget her - så får du nemlig lige et ekstra lod med i puljen. ;-)
Etiketter:
BettyP,
CentiLong,
Fællesskab,
Lis Karlsson,
Vest
tirsdag den 11. december 2012
HangArounds
Jeg blev helt solgt, da hun for nyligt viste de små pingviner frem. Eller hvad med pakken med egernet, dådyret og ræven? De er enormt søde at have hængende på juletræet eller i vinduet, mens solens stråler reflekterer gennem plexiglasset.
I skal næsten gå en tur forbi Sidsels shop på Etsy - så I kan se hele hendes samling.
mandag den 10. december 2012
Gymnastik- /Heldragt
Snart er min julegave til Ida færdig. Hun har i lang tid ønsket sig en gymnastikdragt med glimmer. Inspirationen har hun fået fra Maries konkurrencedragter og tit stået og sukket, når Marie har haft sine dragter på.
Jeg har aldrig før syet gymnastikdragter, så jeg har været meget spændt på, hvordan den kom til at se ud.Jeg er knap og nap færdig med dragten. Jeg mangler at sy elastik rundt i halsen og at lægge ben og ærmer op. Dragten har jeg syet ud fra et Burda mønster. Dog har jeg tegnet videre på modellen, da der ikke var lange ben på nogle af dem. Jeg har ikke kunnet justere på dragten endnu - det er jo en overraskelse, så om pasformen passer, ved jeg ikke. Umiddelbart ser det ud som om, at det lykkedes, dog skal der nok syes lidt ind i siden.
Jeg var ude i lidt overvejelser i forhold til, hvordan dragten skulle se ud. Skulle jeg sy flammer hen over brystet, skulle den ene skulder + ærme være sart lyserød og resten lilla? Men da jeg postede lidt tegninger på instagram, fik jeg begrænset mig til blot at lime lidt palietter på.
Om det holder, finder jeg ud af, men nu fik jeg prøvet at sy dragten - så nu tør kaste mig ud i applikationer på sportssatin etc. Det synes jeg ikke er helt nemt.
Sportssatin er fra Stof2000
Jeg er helt vildt spændt på, hvad lille Ida siger og om hun bliver glad for den.
Etiketter:
Gaver,
Gymnastikdragt,
Jersey
onsdag den 5. december 2012
.
Ida holder fri i dag. Vi har det meste af formiddagen siddet ved bordet, klippet, klistret og nydt, at vi bare har tiden for os selv. Nu hvor jeg har fri i december, så snubber jeg nogle fridage med ungerne hver især.
Ida er meget optaget af at lave puslespil i øjeblikket. Næsten hver dag jeg henter hende i børnehaven, sidder hun stille for sig selv om pusler. Ofte sidder hun med spillenes bagside opad og sætter brikkerne på plads uden af se dem ordentligt. Spillene er lavet uendelig mange gange, så måske de er lidt for nemme efterhånden.
Ida fik i adventsgave et nyt puslespil fra Helsemarie. Spillet er af mærket Marbushka - økologiske, fair trade, håndlavede af træ og smukke at se på. Jeg bliver fanget af illustrationerne på Marbushka spillene - de er utrolige flotte i farverne og Ida nævnte selv i dag, at hun synes at billedet på puslespillet er flot. Spillet her hedder "Omsorg". - velvalgt ikke sandt?
Hvis I mangler mandelgaven eller en ekstra gave til jeres yndling - så prøv lige at se vendespillet "Menneskene omkring os" eller brætspillet "Stjerne Eventyret" - de er virkelig fine de spil!
Etiketter:
Gaver,
Jeg anbefaler
tirsdag den 4. december 2012
Jeg ønsker mig i julegave
Jeg har prøvet at begrænse mig i år. Men alligevel er det håbløst for mig, når jeg først kommer igang. Men her er et lille udsnit af dem, jeg vil blive glad for at have liggende under træet. Jeg ved godt, at et kamera er helt i overkanten - jeg har et Canon i mindre udgave, men det skulle altså med på listen. Det her kan nemlig lidt mere.
Måske der kunne ligge en lottokupon med en halv million, så jeg kunne købe mig det ;-)
- Ipad taske fra Bark Chromexcel. Det er kræs til udstyret og det er lækket det itui.
- Cardigan fra Lollys Laundry
- Canon Eos 60D
- Øreringe fra Pernille Corydon - jeg har kigget på dem så mange gange og jeg elsker hendes stil. Hendes ringe er også smukke.
Hvad ønsker du dig?
Etiketter:
Foto,
Jeg ønsker mig,
Jul,
Smykker
mandag den 3. december 2012
Vinter
Vi har også været ude i vintervejret.
Alfred oplever for alvor vinterens "barske" luner. Sneen var han vildt begejstret for - såfremt at han ikke skulle gå for meget rundt i den. Det var åbenbart for tungt at komme omkring i. Da han så trillede ud af Ida´s arme på kælken og stod på snuden i sneen, så mistede han lidt gejsten for farten på kælken.
Jeg synes at sneen er velkommen ligesom ungerne. Ungerne elsker det, jeg nyder den smukke natur og er taknemmelig for at vi har have.
Bare det bliver en hvid jul i år!
søndag den 2. december 2012
Smækbukser
Jeg har i løbet af sidste uge strikket et par smækbukser til Alfred. Et par bukser med korte ben. Jeg har strikket buksedragten efter Sys Fredens "Børnestrikket". Opskriften er nem at gå til og er ret kære med de korte ben. De er strikket i Karisma´s mintgrønne uld.
Smækbukserne er super fine i denne her tid. Men jeg forestiller mig også, at de er nogle gode bukser at have på til foråret, hvor det er lidt for varmt til en strikket trøje. Et par gummistøvler og disse bukser - det kunne været ret kært.
Hvad der ikke er så fedt er dog, at Alfred i aftes tabte halvdelen af kødsovsen ned i uldbukserne her. Nogen forslag til hvordan man får det af? Kan uld tåle Vanish?
Etiketter:
Lidt til Drengene,
Strik,
Strikkeopskrifter
Abonner på:
Indlæg (Atom)











