Rappedikke

I (heart)

2012-01-27T10:46:00.000+01:00

Kender I til den skik, at Kvinder må fri til deres mand - når det er skudår?

Når ens verden ramler, som vores gjorde her i december, så er det vist helt naturligt, at der går 1000 ting gennem ens hoved. Og af mange omveje er jeg kommet til tanker om en masse formelle ting, om at sikre hinanden og om kærlighed - alt muligt i en pærevælling.

Her gik vi i vores lille osteklokke - og havde taget for givet, at sygdom og ulykke ikke rammer sådan nogen som os. Vi er unge, lever sundt og passer på os selv. Tror du om igen, Christina!
Selvfølgelig har vi ikke helle i livs-legen. Det kan ramme os - vi er taget til fange lige nu.

Nu var det egentlig meningen, at det her indlæg ikke skulle handle om sygdom. Jeg prøver at komme ud over rampen og lægge det lidt bag mig, selvom at det hænger over mig som et tungt tæppe. Jeg savner den rene "luft" omkring mig - og synes at bevæge mig i rigtige retning. Jeg har savnet at blogge frit og glædeligt, men det har og er meget svært for mig at sætte mig ned og skrive om kreativitet, børn og pudsige påfund, når det pludselig ikke giver den samme mening mere. Jeg prøver i skrivende stund at tage skridtet ud lige nu..

Det her handler om, at - Kvinder altså godt må fri til deres mand - i år.

Vi er ikke gift. Vores venner har drillet Henrik i et par år nu - om det ikke snart var tid til at fri. Han er faktisk den sidste i rækken, der mangler at gå på knæ. Han smiler bare fjoget - når de taler om det og jeg har ikke haft mine tanker i den retning eller behovet. Det har ikke være et issue for mig. Kærligheden blev ikke stærkere eller tydeligere af den grund.

Hvis han spurgte ville jeg dog ikke sige nej.

Min veninde korser sig hver gang vi snakker om emnet - hun ser sådan på det, at vi bør sikre os i forhold til hinanden og børnene. Hvis der nu skulle ske os noget. Gulp....

Jeg kommer over alt det her sygdom, men det er nu alligevel kommet for tæt på. Måske har hun ret?
Hun mener ikke, at man kan sikre hinanden godt nok via et testamente - desuden er Alfred ikke skrevet ind i det vi har nu. Så måske burde vi overveje det?

Jeg skrev tidligere, at jeg har tænkt. Jeg har været så bange for en masse ting, jeg har lyst til at kravle ind i hjørnet af vores soveværelse og først komme frem, når alt det her er overstået.
I stedet står jeg oprejst, jeg er positiv og for det meste glad. Det er Henriks fortjeneste. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden ham. Han klarer ærterne herhjemme og står klar når jeg har brug for det. Jeg fatter ikke, hvordan han hænger sammen. Han er udholdende - og den stolpe jeg klamrer mig til, hvis jorden under mig forsvinder. Jeg er ikke bange for at forsvinde ud i intetheden, for jeg ved, at han holder fast i mig. Kender I den følelse?

Jeg er så fandens dårlig til at fortælle ham det.. Mon han ved det? Hvor meget jeg rent faktisk sætter pris på ham i mit liv?

Måske skal jeg overveje at fri til min mand i år?

Hvis kvinder skal fri, så skal det være på en skuddag. Altså hvert 4. år. Sådan hed det sig i hvertfald i middelalderen. Jeg leger faktisk lidt med tanken. Jeg vil gerne fortælle ham, hvor stor pris jeg sætter på ham i mit liv. Hvor tit har vi husket at vise vores kærlighed midt i 3 års småbørns tumult og natteroderi? Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg vil dele resten af mit liv med ham - og hvorfor så ikke at jeg er den der spørger og forholder mig utraditionelt?

Den 24. februar 2012 er det skuddag. Det er den dag, der er skudt ekstra ind i februar måned. Det er den dag, hvor kvinder godt må fri. Det er om præcist 28 dage.

Med fare for at pomfritten læser med bag skærmen på arbejdet lige nu ... jeg overvejer at gøre alvor ud af det. Jeg har i hvertfald mine tanker kredsende om emnet hele tiden. Jeg er bare så lidt modig. Jeg er en labil kylling, og vil stå og tude det meste af tiden, så jeg skal lige tænke mulighederne igennem. Jeg vil elske at være hans - sådan helt ud til det sidste punktum af papiret.

Jeg skal bare lige finde ud af, hvordan man gør, når man er kvinde.

Går man på knæ? Køber man ring? Det skal gøre ordentligt, hvis jeg skal gøre det. Gad vide, hvad en mand ville tænke om at blive friet til?

Fuck traditioner ikke?

Nu må vi se om jeg tør...

Hvad nu hvis han siger nej?

Ord der ikke spiller

2012-01-16T10:30:00.002+01:00

Jeg synes, at det er tid til en statusopdatering her på bloggen. Jeg skylder jer nemlig alt mulig tak. De sidste 3 uger har jeg fået kommentarer, mails, sms og blomster, som har givet mine dage farve og god energi.

Ugerne har været så surrealistiske for mig - og min familie. Der er sket så mange ting, vi har gjort os så mange overvejelser - og der er ting, som giver så meget mere mening i vores liv. Men som samtidigt også tager pusten fra os.

Jeg skrev i forrige indlæg, at der var blevet fundet cancer i min skjoldbugskirtel og at jeg skulle igennem endnu en operation, for at få fjernet den sidstes stump kirtel, der sad tilbage. Forrige fredag blev jeg opereret - det var en sej omgang - det tog lang tid og jeg har kæmpet mig igennem dagene efter - både fordi at det har gjort så ondt - men samtidigt har det psykiske i, at jeg igen ikke har kunnet være der for de mindste børn, også smertet mig. Alfred har igen kun søgt sin far. Jeg har i over en uge - svigtet ham - igen. Det kan man altså godt mærke på de små. De reagerer promte.

Men når det er nævnt, skal jeg heller ikke sejle mere rundt i den sø, for det er ingenting, at være fraværende for mine børn en lille uge eller 14 dage, vel?

Jeg har været bange. Jeg har grædt ugen op til den sidste operation. Jeg er normalt typen, der gemmer tingene væk, skøjter igennem uden de store følelsesmæssige udsving. Det har jeg lært fra barnsben, at det er godt at være stærk. Men denne her situation har været så rædselsfuld. Uvisheden, de tusinde tanker om børn, familie, moderløshed, sygdomsforløb og alt muligt rædselsfuldt - kører rundt i en pærevælling.

Cancer og familie.

Det er to ord, der bare slet ikke spiller. Det er to ord, som burde være forbudt at koble sammen. Her hos os er det blevet tvunget ned over hovedet på os - og vi prøver at få hverdagen til at fungere med lyden af disse stavelser.

Fredag d. 13.
I fredags fik jeg svar på prøverne fra sidste operation. De har nu fjernet resten af skjoldbugskirtlen og en lymfekirtel, der sad i samme område. Begge er der fundet cancer i.
Min kæreste og jeg sad på OUH og talte med en læge, der gav sig tiden. Vi gik derfra i tåge - jeg med en mappe under armen; "jeg har fået kræft, hvad kan jeg selv gøre".
Jeg skal nu igennem et større behandlingsforløb - har dog ikke styr på alle detaljer endnu.

I fredags hvor min kusine kom ud for at hjælpe mig med Alfred - inden vi skulle på OUH - jokede vi faktisk lidt om datoen for dagen. Et eller andet sted skulle jeg nok have afvist, at vi kunne komme til samtale lige der. Men mon det have gjort en forskel, at vi tog derud i dag?
Fredag d. 13. vil nok fremover være en dag, hvor vi ikke tager de store beslutninger herhjemme!

Hvordan har jeg det så? Jo - jeg hænger sammen. Jeg er nød til at være til stede herhjemme - min børn behøver mig, min kæreste behøver mig - vores hverdag skal fungere, trods den her sygdom. Mine unger skal have en mor, der hænger sammen og det synes jeg at mestre lige nu. Jeg tror ikke helt, at det er gået op for mig, hvad der er sket, men lige nu klarer jeg det.

Marie har her i weekenden fået at vide, hvordan det ser ud. Kræft er bare et grimt ord, som kan sætte alverdens ting i gang - især i en pige på 9. Vi fik snakket lidt - "mor, kræft er noget man kan dø af". Ja, det kunne jeg jo kun bekræfte hende i, men fik også forklaret at der er forskel på kræfttyper og at jeg selvfølgelig bliver rask. For det gør jeg! Det er fundet tidligt og chancerne for helbredelse er store!
Marie har ikke nævnt sygdommen efterfølgende, men vi har åbnet op for snakken, så hun kan få sat ord på tankerne - det værste vi kan gøre er at holde det hemmeligt, - hun ved udemærket godt, hvad der sker omkring hende.

Nu og her - ungerne er afsted - kæresten er på job - hverdagen går videre. Jeg selv sidder her og spytter i min kaffe, smager på ord - fravælger og sorterer. Jeg skal vende mig til tanken om, at jeg alligevel ikke skal tilbage på arbejde lige om lidt.

Der er meget jeg skal vende mig til.

i perspektiv

2011-12-30T14:45:00.003+01:00

Jeg sidder lige nu og tænker i stilheden. De to små sover og roen omkring mig klemmer om mig og tømmer mig for luft, som var jeg fanget i en skruetvinge.

Her går vi rundt og tager hverdagen for givet - og ind i mellem bander den væk. Beklager os over bagateller som vasketøj, natteroderi, nullermænd, mænd der efterlader gulerodsskræller i vasken - ting som i eftertænksomhedens stund ikke betyder en skid!

Jeg sidder her i stilheden og tænker - tænker over, at jeg sgu godt kan opføre mig lidt barnligt. Er det fordi vi har det for godt, at vi ind i mellem brokker os over ovenstående ting? Gør vi ikke alle det?

Jeg er blevet godt og grundigt sparket i røven i går. Et grimt spark, som har fået mig til at indse, at hverdagen er til for at gøre mig lykkelig. Giv mig så meget hverdag, så jeg bliver fyldt til randen. Giv mig så meget unger, mand, larm, natteroderi, bussemænd og stjernestunder, så jeg næsten brækker mig.

Jeg er blevet så slemt overrasket i går, så jeg pludselig får sat tingene i perspektiv. Det er måske et ravruskende forkert ord at bruge, for jeg har mit liv i perspektiv. Jeg er lykkelig, men ind i mellem tager jeg det forgivet.

Bloggen her holder en lille pause - en gang først i det nye år vil jeg være tilbage igen. Lige nu skal jeg koncentrere mig om at få løsnet lidt for skruetvingen, så jeg kan trække vejret igen.

Nu skriver jeg det -

-havde ellers sagt til mig selv, at jeg skulle holde tvingen stram indtil jeg er fri og kan trække vejret normalt igen. Fri for den stump cancer de fandt i den bortopererede knude. Fri for den ked-af-det-hed, som er ved at kvæle mig lige nu.

Jeg skal under kniven igen i næste uge - og kan givetvis blive "raskmeldt" straks efter. Men hvor er det bare noget pis-lort! Jeg beder til, at de ikke finder mere andre steder.

Kan jeg nu ønske jer alle et godt nytår med sådan et lorteindlæg? Ja det kan jeg, for det er hvad jeg ønsker for jer alle! Jeg selv glæder mig til det nye år! Gu´ gør jeg så!

Godt nytår!

Halsedisse i skind

2011-12-28T18:00:00.000+01:00

I dagene op til jul, hvor jeg stadig gik rundt med plaster og en meget lidt pæn hals, måtte jeg være lidt opfindsom, da jeg skulle på café´med et par veninder. Jeg havde det sådan, at jeg ikke kunne have en charmeklud tæt på halsen og et af de strikkede af slagsen var bandlyst - det ville bare hænge fast i plastret.

I stedet fik jeg taget mig sammen til at lave et i skind, som jeg har tænkt på i lang tid. Det er lavet i en tynd og blød skindtype (aner ikke hvad det er, faktisk) - og så har jeg foret det liberty´s fine print - Phoebe i gul.

Hvis du overvejer at lave et tilsvarende, så husk at få købt læder-nåle hjem til maskinen - nålene skærer igennem stoffet. Jeg har lavet mit i målene - 65 x 20 cm + sømrum. Jeg havde en passende lynlås liggende, som er sat mellem lagene.

Jeg synes, det er ret fedt med skind og læder i øjeblikket. Det rå blandet med Liberty´s blomster-ynde går ret godt sammen.

Smid lige en kommentar, hvis du kaster dig ud i lignede projekt, jeg vil smadder gerne se resultatet!

Hvis du ikke har lyst til at lave den selv, men ønsker dig en, så laver jeg den gerne på bestilling.

Alt for meget

2011-12-28T10:15:00.000+01:00

Igår havde Ida 3 års fødselsdag. En dag, hvor vi forældre ville gøre alt det bedste for hende og give hende en dag, som hun mindes altid. Mon ikke det er alle forældres hensigt?

Tidlig morgen vågner hun selvfølgelig før alle os andre, så selvom at vi havde planlagt at stå tidligt op og vække hende med sang, så endte det med at vi mødtes over morgenbordet. Allerede der kunne vi fornemme, at hun enten var mega træt eller på vej til at blive syg. Hun var pyldret og ville aller helst bare gå rundt med sin sut og klud og ellers være i fred.

Hvor vi sad der og sang for hende, fandt gaver frem og spiste morgenmad - blev hun mere og mere indesluttet og "sur".

For at gøre en lang historie kort; Ida var mættet. Træt af tumult, gaver og "fester". I løbet af formiddagen, hvor vi var alene ungerne og jeg, kom det så småt ud af hende -

Mor, jeg vil ikke have gaver. Jeg vil slet ikke have så mange. Kan du ikke tage dem igen?

Så den smukke dukke fra Wenche, den detaljerede prinsesse kjole og de andre gaver hun fik - fik lov til at stå pænt fremme på hylden og er ikke blevet kigget til siden. Grønne Kaj fik lov til at blive hendes støtte på dagen. Vi andre kunne ellers ryge og rejse.

Heldigvis - synes vi - fik vi lov til at fejre en lille times lagkage og sang efter aftensmaden. Om Ida ville have manglet det? Det tror jeg faktisk ikke. Men det er igen vores/mine forventninger til sådan en dag.

Det er r.. og nøgler at have fødselsdag i julen! Alle de gaver som ungerne får juleaften - ødelægger så meget fødselsdagen og det at fejre "mig". Hun kunne slet ikke rumme mere og gad faktisk ikke besøg. Så nu er vi gået i tænke box.
Hvor vi alle mere eller mindre er mættet i efter julen, så tror jeg faktisk, at vi fremover vil holde en fødselsdagsfest for hende i maj/juni i stedet. Det vil hun få meget mere ud af!

Idag leger vi hjemme - uden nogen planer - hun går og synger i skrivende stund. Endelig luft!
(Tror godt jeg ved hvordan hun har det!)

Rigtig god bag-jul!

et smugkig

2011-12-22T08:47:00.000+01:00

Ida har fødselsdag d. 27. december og hendes gave er netop kommet ind af døren med posten.

Er der noget der rører mig dybt, så er det at åbne en pakke og se sådan et lille dukkebarn ved navn Liv. Det er selvfølgelig hende her, der står bag det enorme stykke håndværk og hun fortjener alt mulig ros for arbejdet.

Jeg har lige så forsigtigt pakket barnet ind i gavepapir. Jeg glæder mig så meget til at se Ida´s ansigtsudtryk, når hun pakker Liv ud.

Navlerpilleri i det lille hjem. Det er ok, ikke? Bare ungerne hygger sig!

2011-12-21T11:37:00.000+01:00

Nu starter de fede tider for ungerne. De begynder at få mere og mere ud af hinanden og det rører mig dybt, når jeg kan fornemme på Alfred, at hans hjerte springer over, når han hører lyden af begge sine søstre. Han kan ikke sidde stille, vender og drejer sig for at høre, hvor lyden kommer fra.

Specielt de to små får rigtig meget ud af hinanden.
Ida og Alfred var i bad sammen forleden og det var hylende morsomt at sidde udenfor og kigge med. Der er noget særligt, når man oplever sine unger sådan. Nu hvor Alfred kan kravle og komme op at sidde undervejs - hans verden er blevet kæmpestor - så er han blevet meget mere interesseret i Ida. Her er de i bad sammen for første gang, hvor Alfred ikke behøver en hånd i nakken. De skraldgriner og krammer konstant.

Dagene herhjemme er lidt trælse i øjeblikket - hvis jeg skal skue fra min egen lille navle. Jeg er stort set ikke sammen med Alfred - jo hvis jeg smider mig på gulvet med ham, hvilket jeg ikke gør ret længe af gangen, da han kravler over mig, begraver hovedet mod min hals og små-river med sine små fingre. Det gør ondt og hiver i mere end blot mit operationsar. Jeg hader det. Jeg er glad for at det går den rigtige vej, men jeg kan fornemme på lille manden, at han efterhånden godt ved, hvor han skal rette henvendelse, når han har brug for en voksen. Jeg bliver nød til ind i mellem at vende mig om, gå ud af rummet eller lige trække vejret dybt for at hente "forståelse" ind i mit sind.

Heldigvis får jeg hentet lidt kærlighed ind med pigerne - Ida kom ind i morges og ville lige putte lidt inden hun skulle i børnehave. Hun faldt i søvn med sin hånd i min.... Suk.. nu er hun hjemme - vi droppede børnehaven og nu skal hun og jeg bare tulle rundt mens de andre 3 er inde i byen.

Rigtig god dag til jer alle derude.

Dagene derefter og tanker herom

2011-12-18T18:20:00.000+01:00

Det er dejligt at være hjemme. Der er ikke noget bedre end at gå rundt selv og blive passet på af familien. Jeg har lov til at ligne noget der er løgn og bare være til, mens jeg kan lytte til ungernes leg og latter. Hvor heldig kan man få lov at være? Det er ikke med overbegejstring, at jeg skriver dette her indlæg.

Jeg kan ikke være sådan vildt på dupperne i forhold til børnene, så jeg har siddet og syslet lidt med Marie i stedet.
Der er blevet hæklet lommer til Idas julekjole, som har været færdig siden sidste uge. Den har blot ventet på at få nogle detaljer sat på, så det ikke blev ren blomster spræl. Ida er vild med knapper - så hvad I ikke kan se på billederne er, at kjolen er lukket med små knapper ned bag på - de samme små knapper, som er på lommerne. Det er en af Henriks gamle skjorter, som har mistet knapperne til fordel for en ny kjole til Ida. I ærmerne er der syet en lille bane med smock, så den får lidt puf og i halsen er der syet et zig zag bånd i kanten af kantebåndet.

Jeg prøver dog at indhente det forsømte med Alfred - men det er svært. Det gør så ondt i mig, at jeg ikke kan tage ham op til mig. Jeg har stadig ondt i halsen og et langt sår på tværs, som jeg ikke må knokle for meget rundt med. Alfred er vildt aktiv og vil så gerne tumle og rækker ud efter alt hvad han kan komme i nærheden af. Det er lidt for vovet for mig endnu.

Jeg føler mig noget amputeret. Det gør mere ondt ikke at være sammen med Alfred - end jeg havde forestillet mig. Henrik tager sig af ham og klarer både dag og nat. Når han skal have mad om natten er det af flaske og små-hygge-ammeriet er slut.
Jeg ved ikke om, det bare er mig der er sensitiv, men jeg nød virkelig den symbiose, der har været mellem os. Jeg har været lige så afhængig af Alfred, som han har været af mig. Det er slut nu. Det kan ikke være anderledes i denne her tid - men jeg bliver simpelthen nød til at øffe lidt om det.

Alfred og jeg har haft det hyggeligt. Vi har ligget i ske lige siden han blev født og han er blevet ammet næsten konstant natten igennem. Det har været lidt rart og jeg har værnet om stunden, for det er ligesom det sidste barn vi skal have.
Men Henrik har været så "klog", at Alfred er kørt sådan i stilling, at han nu efter mine 3 dages fravær sover i sin egen seng hele natten uden problemer. Rent faktisk sover han bedre alene i sin egen seng end i ske med sin mor. Goddammit det huer mig ikke.

I nat var jeg inde ved ham to gange bare for at tjekke op på ham. Trak han nu vejret? Lå han vågen? Var han i det hele taget ok? Jeg kunne simpelthen ikke se det for mig, at han bare var tilfreds med den situation! Desværre - Alfred virker tilfreds. Han sover som en sten, er glad når han bliver puttet, er glad når han vågner og sover i det hele taget bedre om dagen også. I dag sov han 4 timer til middag?! WTF?

Så det er nok bare mig der skal vende mig til situationen. Jeg tror bare ikke helt, at jeg er klar til det. Endnu. Men nogen gange er det nok bare nødvendigt at tage en bid af lorten, ikke? Lige nu føler jeg, at jeg er blevet tvangsfodret - jeg skal nok bare lige vende mig til smagen!?

Snart hjemme igen

2011-12-17T10:57:00.001+01:00

Jeg ligger og venter på det sidste svar på en blodprøve, som gerne skal vise at mit kalktal er normalt - og så skal jeg hjem.

Jeg har været væk fra familien i 3 dage nu og jeg savner dem ubeskriveligt meget. Selvom at de har været på besøg, så er det bare noget andet at være hjemme i egne rammer og forhold.

Operationen er gået rigtig godt. Tilsyneladende sad der en større del skjoldbugskirtel fra operationen i 2003 , som forhåbenligt kan justere mit stoftskifte uden opbakning af medicin. Det vil være helt fantastisk. Det får jeg først svar på en en måneds tid.

Lige nu glæder jeg mig bare over, at jeg kan komme hjem og holde lidt juleferie med Henrik og børnene. Jeg må ikke løfte i 14 dage - så Henrik er hjemme nu og frem. Det bliver en lang og hyggelig jul!

Tiden herude er gået med projekt julegave. Jeg er vild med hanefejds mønstret og har siddet og tegnet det op på et stykke papir inden jeg har strikket det ind med strømpepinde.
Synes I ikke det ligner meget godt?

derfor er jeg ikke modeblogger -

2011-12-14T13:53:00.000+01:00

- Fordi jeg er piv dårlig til at stille mig op foran kameraet. De modebloggere, der bare stiller sig op over ser helt naturlige ud, har altså en misundelsesværdig særlig evne. Jeg kigger væk, krummer ryg og ser bare fjoget ud.

Vil du dele din hverdagsstil?
Derudover har jeg altså heller ikke fingeren på pulsen, hvad angår mode. Min stil har været den samme altid: jeg har længe haft det bedst i et par slidte cowboybukser. Jeg vil nok aldrig blive typen, der hopper i et par læder bukser eller et par sylehøje "Bridget Bardot" stiletter, men jeg kan godt fornemme, at jeg gerne vil ændre min stil til den lidt mere feminine. Måske fordi at jeg er ved at være lidt træt af at have de grove sømme hen over maven? Efter mine graviditeter har jeg slet ikke lyst til at noget strammer mere! Et par leggings og en fed t-shirt er cool, men også kjoler, lange striktrøjer, chinos og blazers er god stil.

- Jeg trænger bare til ny inspiration
Vi kreabloggere (jeg tror ikke at der er nogen Modebloggere, der følger med her?) inspirerer hinanden på kryds og tværs indenfor alt med garn, stoffer, pyntedetaljer etc. Jeg kunne egentlig godt tænker mig at snage lidt i jeres tøjstil, hvis I vil være med?

Jeg kan jo starte med mig selv:

På billedet ovenover har jeg en af mine nyerhvervede sager på. En økologisk T-shirt fra Jackpot, som de har lavet i samarbejde med Edun. T-shirten er lavet i Uganda med henblik på at hjælpe et samfund ingang efter flere års borgerkrig. altså en beklædningsgenstand der gør en forskel. Nu er det ikke sådan, at mit tøj skal give mening og være casualt, for at jeg gerne have det på. Men det giver et godt billede sf, hvordan min stil er nu og her.

Jeg er så ude efter lignende indslag hos jer. Vil I inspirere og dele ud af jeres hverdags-outfit?

Læs evt mere om t-shirten her: http://www.jackpotshop.com/dk/item/A42464001/?partner=5403

(hvis er der nogen der undrer sig over, at jeg har tid til at poste et indlæg lige nu, så kan jeg fortælle, at jeg sidder i en seng på OUH med Maries IPad. Jeg er taknemmelig for at jeg har både net til omverdenen og strikketøj med. Jeg er skide sulten og har en udsigt til først at blive opereret efter 14..Jeg keder mig..)

Lucia ynde i topklasse

2011-12-13T09:14:00.000+01:00

Ida og jeg har her til morgen været på skolen og se Lucia optog. Hvert år er det 3. klasserne der går Lucia - denne gang Maries klasse.

Tidligt - for vi fik åbnet øjnene sådan for alvor - løb Marie rundt og sang. Med den yndigeste barnestemme, næsten i falset og med et strejf af opera-tendenser. Jeg måtte tage mig sammen for ikke at bede hende om at lukke munden - det var for tidligt med teatralske strofer kl. 6.30.

Men hendes forventningsglæde og iver var enorm, så det fik mit hjerte til at springe slag over.

Det blev det jo slet ikke bedre af, da de kom gående (skrålende) op af gangen, hvor alle skolens elever og forældrene til 3. B stod og ventede spændt.

Det er totalt dårlig stil at tage afsted med et flad batteri i kameraet. Med lidt held fik jeg hentet lidt Marie-stjerne-stund hjem.

Suk - jeg lærer aldrig at holde tårerne tilbage, når jeg ser mine unger i sådanne situationer. Heldigvis kunne jeg gemme næsen i Ida´s hår og nyde stemningen lidt på afstand.

Rigtig god dag fra en MEGET stolt mor.

Arhmen det er jo for cute det her

2011-12-12T07:43:00.000+01:00

Jeg kan ikke lade være med at springe rundt inde på Etsy i øjeblikket. Der er så meget lækkert i alle mulige afskygninger. Jeg prøver på at holde pungen lukket, men det kan altså være lidt svært at styre sig!

Prøv lige at se oppe over!

Denne her lille lækre dreng - med den kæreste body. De små detaljer - er for fede. Det er simpelt at kaste sig ud i, hvis du gør det selv. Men jeg har faktisk sprunget over denne gang og bestilt tre forskellige bodyer i Wild Juniper´shoppen. Hvis jeg skulle købe 3 bodyer og bruge tiden på at sy selv, ja så ville prisen omtrent blive den samme, når nu en af disse herligheder koster knap 92 kr.

Er han ikke bare for kær? Alfred skal være nytårslækker i sådan en body - det er helt sikkert!

DIY - haeklet pandebaand med knaplukning

2011-12-11T09:24:00.004+01:00

Som lovet kommer her en DIY på det hæklede pandebånd, som jeg lavede til Ida i adventsgave. Denne her udgave er til Marie og lavet i Ekslusiv Alpaca - dobbeltgarn.

Jeg har hæklet et murstensmønster der gør båndet fint tæt. Det der er vigtig med netop dette her mønster er, at du slå masker op, der er deleligt med 4 m + 3 masker til at vende med.

Slå 122 luftmasker op + 3 ekstra til at vende med og hækl derefter frem og tilbage.

1 rk: Hækl 1 stgm, *1 lm i 4. lm fra nålen, og hækl 3 stm *. Gentag fra * til *, slut med 4 stm i stedet for 3.
2 rk: Vend med 1 lm, hækl 1 fm mellem første og anden stm, 3 lm, * spring 3 stm over, 1 fm om lm, 3 lm *. Gentag fra * til *, slut me d1 fm over vendemaskerne i kanten.
3 rk: Vend med 3 lm, hækl 3 stm om 3-lm-buen, *1 lm, 3 stm om 3-lm-buen *. Gentag fra * - *, slut med yderligere 1 stm i fm.
Gentag rk 2. og 3. hele tiden til båndet har rette bredde.

Når båndet er færdigt hæfter du ender og syr knapper i. I mønstret er der hæklet "knaphuller" - så det giver sig selv, hvor de skal placeres.
Hækl et lille bånd med fastmasker og sy det rundt om båndet, så der dannes en lille "sløjfe effekt".

Hvis du bruger min opskrift, så skriv endelig en kommentar, det vil være fedt at se netop din udgave af båndet ;-)

Gaver til mor

2011-12-10T09:44:00.000+01:00

Læder bælte (det ser sort ud, men er i virkeligheden brun) - set her
Herringbone and leather Spats - købes her (vil nok ikke hoppe i et par netstrømper, men de gamascer er for fede)
Canon EF, 50mm F/1.8
Læder etui til Iphone
Eames armchair
Den lille sorte - med draperinger.. Topshop

Det er mine ønsker i år. Jeg er lidt begejstret for læder, den lille korte, billeder, Eames og farven Sort.

Kedeligt?

Jeg kunne have gået helt amok i læder sager på Etsy. Der er et eller andet som drager mig med det glatte look. Jeg har selv gang i nogle læder sy ting og nyder duften af det. Men prøv lige at se her eller her eller her...

tror bare jeg stopper at kigge mig omkring.

2011-12-09T08:55:00.000+01:00

På vej i børnehave for første gang.

Når man pludselig er blevet så stor og man skal gå i børnehave, så er det ok at blive en lille pige igen.
Ida har nu gået i børnehave i en uge og klarer den stort set godt. Dog er der ingen tvivl om, at det er hårdt for hende.

Hun har meget brug for tryghed og har lige siden hun var spæd hvilet bedst i sig selv, hvis hendes omgivelser var rolige og mindre tumulte. Hun var velplaceret i dagplejen, hvor der kun var mor-L at forholde sig til og en lille børnegruppe. De besøg dagplejen havde i legestuen var det første år hårde for hende. Hun græd og lod ikke mor-L ude af syne.

Jeg kan fornemme, at det er lidt på samme måde nu, hvor hun er startet i børnehaven. Det er hårdt for hende at forholde sig til alt det der sker, men i store træk, så hygger hun sig dernede.

Det gør bare så nas inde i, når hun græder som pisket, når vi går. Hun nærmest beder os om at tage hende med hjem igen. Pyyyee - der rammer lige i mellemgulvet, når hun har det sådan.
Jeg kæmper mig hjem med Alfred - med tårene i øjenkrogen. For f... hvorfor er det ikke sådan, som Ida selv bad om forleden dag? "jeg er ikke tre år endnu - jeg vil ned til L."

Nu hvor jeg er den voksne, skal jeg også opføre mig sådan - for en stund. Ida har det godt. Hun græder til hun ikke kan se os i vinduet mere, hvorefter hun løber hen og leger. Når jeg henter hende er hun glad, stolt og skal vise mig en masse ting. Det skal nok gå.

Igår fik vi Elvis med hjem. Elvis er børnehavens jule-elg, der kommer på besøg hjemme hos børnene på skift. Hans besøg hos os var ikke vellykket. Lille pigen legede med ham en halv time, hvor hun derefter brød sammen; "Elvis skal blive nede i børnenehaven. Jeg kan ikke lide Elvis - han skal i børnehave, tuuuud".

Kan I se hvad jeg mener? Det første jeg tænker er, hvor er det svært for hende med alt det nye. Elvis skulle med her hjem for at hygge, lege og forbinde børnehaven med jul, familie og en god samling.
Ida havde brug for et helle. Med Elvis inviterede vi en del af børnehaven med hjem - hvilket ikke gav hende det frirum, hun trængte til. Han lå pænt i sin kuffert hele aftenen og natten - hvilket gad mig sved på panden, da jeg skulle skrive om hans besøg i fortæller-bogen. Jeg skrev så ærligt jeg kunne - at Elvis havde været en drillepind, så Ida var blevet alt for træt til at lege med ham. (Så lavede han til gengæld ballade i nat).

I morges var vi igennem hele sortimentet af gråd, snot og Elvis. Nu måtte han ikke komme i børnehaven. Han skulle blive hjemme sammen med hende. (?) Hun skulle i hvertfald ikke afsted! Hun skulle blive hjemme! Basta!

(Jeg er ikke god til det her. Det gør lige så ondt på mig, som på hende. Det kommer til at tage tid at blive dus med det nye liv. Det værste er når man skal forlade ulykkelige børn - vi ser kun tårerne. Og ikke de 5 minutter efter, hvor der er latter og leg i gang. Lige nu tror jeg, at jeg vil koncentrere mig om syge Alfred og en kop kaffe - og glæde mig til at hente Ida efter frokost).

Labels

2011-12-08T15:04:00.000+01:00

Endelig endelig endelig kom mine labels hjem helt fra Hong Kong. De har været længe undervejs og længe ventet. I mandags kunne jeg åbne op for pakken med de 600 lækre labels - som allerede nu er blevet sat på nogle af mine designs.

De er perfekte, lige hvad jeg ønskede og har været ventetiden værd. Tine (som har været inde over designet) og jeg har skrevet frem og tilbage i over 3 måneder - især om løst og fast, men også om designet af logo etc.

Jeg er vildt glad for designet - og vævningen af logoet er tip top. En lille sidegevinst er, at labelsene er klippet og foldet - klar til at blive syet på. De er bestilt over Etsy og er en anbefaling værdig.

Skrifttypen jeg har brugt hedder Signerica og er en font man skal betale et lille beløb for, hvis man skal bruge den til andet end privat brug.

Tusinde tak kære Tine.

Collégien

2011-12-08T08:43:00.001+01:00

Vi er blevet begejstrede for Collégien´s sutsko.
Vi manglede nogle gode hjemmesko og blev anbefalet disse til Ida - hun smider altid sko og strømper - og løber barfodet rundt.
Collégien´s sutsko er absolut de bedste og er lidt fede samtidigt. Bedst: Ida beholder dem på.

Sko og sok i samme - er ideelt. De sidder fast og holder på varmen.
Jeg har købt vores på Collégiens webshop i Frankring. Man kan godt spare lidt ved at købe dem direkte ved producenten og bestiller du mere end 4 par, så er det uden fragt.

Klik jer videre og se alle de flotte modeller her.

Hvad mener du, Skat?

2011-12-07T15:20:00.000+01:00

Sig det med blomster - er det ikke sådan det lyder?

Der er mange måder at få sagt tingene på ikke? Reklamerne for interflora går stort set ud på at købe hende blomster - hun bliver glad = så gør hun ham glad - enten ved at stikke ham en boremaskine eller en aften med drengene...

Hvad skal jeg mene med dette her? En vissen busk?

Jeg tror, at jeg har fattet hentydningen.

Har du?

Mor - jeg elsker

2011-12-05T15:47:00.000+01:00

Jeg har en lille pige der er vild med grøn. "Vild" er måske lidt en underdrivelse, når hun ofte går rundt og siger; "Jeg eeeelsker grøn. Jeg vil have grønne underbukser på i dag".

I efteråret havde vi en katestrofe tur i Intersport, hvor hun faldt pladask for et par grønne drengesko. De var MEGET grønne og MEGET grimme - hvis jeg skal være helt ærlig. Ikke sko jeg ville købe til Alfred, når han bliver så stor en dag. Men det hele endte med, at vi købte de sko - netop fordi hun var så ulykkelig over, at de der grønne smukke sko ikke skulle være hendes.

Der er så mange sjove situationer, som hun har involveret os i - der indeholder farven grøn, hvilket jeg vil spare jer for. En ting er sikkert, så pyt med, at hun har de mest rædderlige grønne sneakers - det er dejligt, at det ikke er farven lyserød, hun er faldet for, når nu hun bliver så dedikeret!

I advents gave igår fik hun blandt andet dette her hæklede pandebånd. Jeg sad forleden dag og fumlede med det grønne garn og tænke på, hvordan jeg kunne gøre det lidt piget.

Jeg har ikke hæklet ud fra noget opskrift, men hvis der er interesse, vil jeg gerne skrive den ned til jer.

Den er ret fin med den lille "sløjfe" detajle. Dog synes jeg, at det nye, jeg er ved at hækle til Marie i farven grå - er lidt mere mig.

Men Ida knus-elsker det!

..

2011-12-05T09:57:00.000+01:00

Kender I den tid, hvor det hele går for stærkt og man fylder i hovedet af alt for meget, så man er ved at sprænges?
December er lige netop den tid, hvor man får forspist sig.
Jeg har også forspist mig - og er ved at revne. Det er ikke chokoladen i weekenden, der er årsag til mit overforbrug - selvom at jeg fik indtaget alt for meget. Det er mere alt det omkring vores december, der kører for stærkt, så jeg ikke kan følge med.

Jeg vågnede op i morges med en følelse af at have forspist mig og på vej til en jule-udpumpning. Jeg kan vitterlig ikke følge med. Der er momenter, som jeg bliver nød til at lette, inden jeg koger helt over.

Ida er startet i børnehave - tøsen klarer sig så godt, men i dag bristede bægeret for hende. Propper mig lige med ømhed, kedafdethed over at sige farvel til et grædende barn. Et opkald lettede lidt - hun var i gang med legen igen. Og så kan hun komme hjem til middag. Den æder vi gerne - det er en periode.

Alfred har sovet røv og nøgler i nat. Snot, amme-stop og uro har plaget ham i den grad, så jeg ikke har haft chancen for at gøre ham nogenlunde tilpas. Den desperate følelse i maven voksede med at timerne gik - så jeg måtte vække H. inden jeg i desperation fik lyst til at kaste Alfred ud af vinduet. (Fatter ikke hvordan man holder ud og vinder over kolik i en familie). Jeg tænker og propper mig som en Foie Gras gås med dårlig samvittighed. Slår mig selv i hovedet over, hvorfor jeg ikke havde det overskud på de sene timer, så jeg ikke fik den følelse i mig. Den er rædselsfuld - dét at man bare ønsker at ungen skal holde KÆFT ellers!?
Alfred sover nu - han er glad igen.. Det er bare så satans træls, at jeg ikke har mulighed for at give ham det han ønsker.

Jeg er ved at trappe ud med amningen, da jeg skal ind og opereres d. 15. december. Det er ikke alvorlig i den forstand - jeg er blot en af de heldige, hvis skjoldbugskirtel flipper ud ved påvirkningen af graviditetshormoner. Jeg skal have fjernet hele kirtlen, da der sidder to knuder, der er ved at overtage pladsen, så mit stoftskifte går agurk. Det betyder et par dage indlagt - væk fra børnene. Ingen løft i en sum tid og måske et dræn fra halsen. Så går det jo ikke med Alfred liggende ved brystet.
Det gør ham lige nu ulykkelig om natten -- for nu er der snart ikke mere mælk tilbage. Han bliver rasende, når han ikke kan falde i søvn med den pose langt nede i svælget - og når der så heller ikke bliver tanket godt op, så mugger han. Han skal til at lære at falde i søvn selv nu. Av...

Det er dyreplageri at tvangsfodre dyr. (Måske det er sådan at være mor med overflod af følelser).

Hvad med store sylfide Marie? Selvhjulpen, dygtig og sej? Hun er der jo også med sit ikke?!

Det hele kommer også bare oveni hinanden lige nu. Juletid, gaver, børnehave start, ammestop, sygdomsforløb - altså - jeg har ikke tid til det. Jeg vil ti gange hellere koncentrere mig om hyggen, gruppekram, glade børn, det ønskede overskud og alt muligt andet fedt jeg hellere ville tilføje listen.

Hvorfor er det lige, at jeg sidder og små-gylper ud på bloggen?
Det er nok lidt vigtigt at blive minde om, at der ind i mellem skal prioriteres. Ikke en af mine spidskompetencer.
Den her følelse af, at være fyldt til randen er ikke ideel. Mange af irritationsmomenterne bliver visket ud efterhånden; Ida bliver glad i børnehaven, Alfred vender sig til ikke at være så tæt spundet sammen med mig om natten, sidst i december er jeg på benene igen, der bliver tid til alt det sjove. Men det er vigtigt at jeg lige stopper op og får sorteret det fra, der er nødvendigt, for at komme over hullerne i vejen. Der skal prioriteres og sorteres, så jeg kan trække vejret igen.

Der bliver nok inden længe en periode på bloggen, hvor her er lidt stille. Måske starter jeg op på en frisk med en helt anden tilgang til Rappedikke. Lige nu vil jeg drosle ned og springe over udfordringerne og nyde den søde juletid, så prioriteringsfixeret som jeg nu kan være.

God dag derude

Clokolade-glad - og beskidt om munden

2011-12-04T20:29:00.001+01:00

Vi er færdig med vores weekend, som har stået i chokolade, marcipan og mødrehjælpens navn. Det har været en fantastisk hyggelig weekend, men indrømmet; jeg er propmæt lige nu - og det er ikke kartoffelmos og kødsovs, jeg er fyldt op af.

Jeg har spist alt for meget konfekt - kender I dét, at øjnene ikke kan få nok?
Jeg tør ikke tænke på, hvad jeg har indtaget af lækkert marcipan..

Her står Mia og dypper i varm chokolade. Igår kom Berit forbi..

Kent, Rosanna og jeg er vildt glade for den opbakning der har været til vores konfekt-arrangement - og vi har fået samlet en god portion penge ind, som skal bruges på nogle piger, der trænger. Det er der en vis tilfredsstillelse i. Konfekt og velgørenhed kan sagtens kombineres.

Igår havde jeg Marie med derind - eller hun var inviteret med at min svoger. De to har fyldt vores dåser op med alverdens lækkert konfekt med de skønneste smagsvarianter, som jeg aldrig havde kunnet diske op med, hvis vi skulle have været igang selv. Marie nød dagen og kom hjem med chokolade rundt om munden.

Jeg kan sagtens holde mig fra dåserne (de næste par dage). Konfekten er altså bare lidt mere lækker end ellers. Hvilket jeg allerede nu kan jeg fornemme på dåsernes indhold, der har vist været en nisse i bøtterne.... (?)

Rosanna og jeg kunne trille hjem efter 2 dage i chokolade-mekka - hvilket der ikke tales højt om... Jeg er baldret - men hold op hvor er jeg glad inden i.

Stjernestunder

2011-11-30T17:27:00.000+01:00

Der er dage som bliver mindet som stjerne-stunder.

Jeg har følt mig som en stjerne.. eller nej - egentlig bare lidt som en klovn. Jeg har haft besøg af en fotograf i dag. Jeg er blevet interviewet af en journalist fra Berlingske Tidende, som vil lavet et tema om bloggere i deres sektion LIV - og skulle have taget et billede, så det kunne komme i avisen d. 10/12. Jeg glæder mig til at se, hvordan jeg bliver præsenteret. Det er altid spøjst at se sig selv lige lidt udefra og på afstand i forhold til noget skrevet. Altså sådan for alvor i avisen. Jeg er lidt spændt!

Ud over at have siddet og klippet læderstjerner og beklædt dem med Liberty - inspireret af det nye symagasin 12/2011, som har vist dem i ren læder - (stjernestunder ha ha ha )

så har det også været dagen, hvor Alfred næsten er oppe på knæ for at komme frem. Han har i en uge møffet sig rundt på gulvet, men kommer nu helt op på de små stolper.

Hold op hvor tiden dog går. Han er 7 måneder nu - sidder, kravler (næsten) og er omkring i alt. Det er helt vild lækkert at se hans glæde ved at kunne selv.

Ida har haft sidste dag i dagplejen. Det er r... hamrende ærgerligt. Hun har været stille og mut - men glæder sig til 1. dag i børnehaven i morgen. Lige nu er det nok mere mig, der er ked af det tab. Reaktionen kommer nok senere for Ida. Heldigvis starter Alfred hos L., så kontakten bliver holdt ved lige. Hvor heldig har man lov at være?

Enden - er ikke altid god

2011-11-28T16:30:00.000+01:00

Idag har vi hold afslutning for Ida i dagplejen. Det er med vemod, at Ida har taget hul på de sidste 3 dage. Jeg har så svært ved at acceptere, at vores dagplejer L. ikke længere skal være den del af Ida´s hverdag, som hun reelt er. Ida er meget glad for hende. Mere end vi nok egentlig forestiller os. Det bliver så hårdt for hende at starte i børnehaven.

Ikke selve starten i børnehaven - men savnet...

Jeg kan mærke, at Ida begynder at få en fornemmelse for, at der skal ske et skift.. En blanding af spænding, ondt i maven, ked-af-det-hed og nysgerrighed - forfølger hende i disse dag. Her for lidt siden spurgte hun mig lidt bestemt - "Mor - du går ikke uden mig i børnehaven, vel?".

- Nej det gør jeg så ABSOLUT ikke de første par dage. (det rammer mig lige i maven).

Puha - de er nok mere robuste end man lige forestiller sig, ikke?

(Ida´s bukser er syet ud fra Symagasinets drenge-model i blad 11/2011. De har en vildt cool baggy facon og i den lækre camel babyfløjl her og blomstret piping, så bliver det baggy lidt tøset).

1. Advent

2011-11-27T21:33:00.000+01:00

Et glimt af advent - et skridt nærmere jul. Vi har lavet vores advents dekoration. Det var i år ikke et kæmpe projekt. Et af vores brænde stykker er inddraget.

Jeg havde ellers købt grankrans og har også et fad, jeg normalt bruger og oceaner af gran i haven - men jeg havde i år mere lyst til at lave den lidt mere rå og naturlig.
Jeg har udover brugt kævlen: 4 bloklys, 4 søm og 4 snemænd med tal fra Medusa.

Der er noget med denne her dag! Denne her tid!
Det triste vejr udenfor - regnen på ruden - duggen på vinduet, stearinlys, julehjerter, ild i pejsen, ungernes latter - den smittende glæde. Der er noget særligt med denne her tid.

Jeg elsker julen - det gør jeg altså... Jeg har småsunget hele eftermiddagen, klippet, klistret og pyntet vores hjem med hjemmelavede røde hjerter, flagranker og dimser og dutter. Henrik har leet af mig og rynket brynene.. hvad er der med mænd og julepynt?

Hvad han ikke ved er, at han i år SKAL lege julemand... (den der ler sidst ler bedst!)

Alene

2011-11-24T20:04:00.001+01:00

I biografen... Føler mig lidt gammel. Sidder her på det røde sæde med min cola og mine svampe med overtrukket chokolade.

Jeg skal godte mig til Breaking Dawn og bilde mig selv ind at det er ok at savle over en teenager med hugtænder...

Ved det godt. Jeg skal se at blive voksen!

Helt alene - det er sgu ikke helt skidt!

- Posted using BlogPress from my iPhone

Tyvstarter julen

2011-11-24T13:08:00.001+01:00

Jeg er langt bagud med julen - men alligevel tillader jeg mig at kører julen lidt mere i stilling her hos os. Vores december bliver noget i low speed i år - jeg skal have nået en masse inden, så julen bliver den samme for ungerne.

Jeg har kastet min kærlighed på retro stagerne, som I kan se på billedet. Desværre har jeg ikke været så heldig at finde dem i de lokale gendere.. (sig til, hvis I så inde men nogen af dem i træ, ikke?)
Disse her er sprit nye og fundet lige her i Rikki Tikki Company. Den her Medusa - udgave er mindst ligeså perfekt som den gamle i træ. Det kunne være fedt at have et hav af disse stager stående fremme.

Det har været lidt svært ikke at gå amok faktisk - Medusa Jul - er altså noget af det kæreste - og ungerne herhjemme elsker det! Hvis det stod til mig, så havde jeg købt hele samlingen hjem med små dyr, vise mænd, stald og jesusbarnet..

Gammeldags med krybbespil og nisselandskab? Jeg synes det er fedt!

Har I spejlet og vat i strimler klar til formålet?

JEG FORTJENER

2011-11-23T17:28:00.002+01:00

.... da 5 timer rengøring, synes I ikke?

Egentlig er det her billede taget ud fra 2 sammenhænge. Først et bevis på, at der hos mig ikke er perfekt. Jeg skrev et indlæg om vores dage herhjemme - tusinde tak for jeres ord. Det er så dejligt at blive bekræftet i, at man ikke står helt alene - med tankerne om at være der nok.

Jeg synes tiden er knap i øjeblikket! Det indrømmer jeg. Vi får ikke gjort rent - med mindre at Henrik gør det... (og det gør han!)

Men ved I hvad? Vil I ikke hjælpe mig lidt?

I forbindelse med Julia Lahme´s nye bog - "Holder du lige mit diadem, så passer jeg hverdagen imens" er der lavet en konkurrence på Saxo´s facebookside, hvor man kan vinde 5 timers rengøring.

Det synes jeg, at jeg har fortjent! Så kan der også blive gjort rent inden jul hos os. Måske.
Hop lige ind og like Alfred´s nullermand, ikke? jeg vil blive så glad!

SKAL VI IKKE VISE HVORLEDES BLOGLAND RULES!?

TAAAAKKKK - jeg vil danse tango for jer, hvis jeg vinder!!!

Slut Prut

2011-11-23T12:17:00.000+01:00

Nederdelen har fået sin detalje og er nu i shoppen.

Lidt læder på et diskret (og alligevel ikke) sted - gør det godt. Også for at bryde det karakteristiske hanefjeds mønster.
I kan se nederdelen på Amio.

Rigtig god onsdag!

Ord der smager

2011-11-22T13:47:00.001+01:00

Når jeg sidder hjemme foran pejsen med stearinlys, hyacinternes duft og puderne velplaceret i sofaen - kan jeg godt brække mig over den perfektionisme, der lyser ud fra rammen om det "perfekte liv".

Vi er ikke perfekte - overhovedet. Selvom at det er dét, vi gerne vil fremstå som. Her er jeg - jeg er overskuds-mor, får bagt til madpakkerne, handlet stort ind, lavet madplaner, leget med ungerne, lavet lektier, strikket strømper, syet bukser og samtidigt har et kæmpe rum energi til at være super sexy mama for kæreste.

Tror du på det?

Jeg bruger i øjeblikket mine sidste halve timer på at læse i bogen "genvej til gladere børn" - som er en af de bøger, jeg har fået tilsendt til anmeldelse fra Rosinante. Bogen i sig selv er ret god. Meget af det skrevne finder jeg naturligt, i og med at jeg har læst mig til meget af det via min uddannelse og som Mor med erfaringer.

Dog er jeg glad for, at jeg kan blive mindet om måden at være positivt sammen på - da det hele ind i mellem drukner herhjemme i travlhed, vasketøj, fritidsinteresser, gylp, bleer og lange putte seancer.

Det hele handler om måden vi er sammen på. Det komme ikke bag på os vel? Lad vasketøj, støv på hylden og beskidt service ligge og vær sammen! Bare vi er sammen. Og ordenligt, ikke sandt?

I bogen bliver der i et afsnit skrevet om kontakten mellem mennesker. Et afsnit som jeg har funderet over i et par dage. Jeg har smagt på ordet kontakt. Det smager godt - men min eftersmag har været lidt bitter.

Kontakt mellem mennesker kan opstå ved at tale med hinanden eller ved at gøre noget sammen. Enig.

Man kan også snakke sammen og være sammen om noget - UDEN at der er etableret kontakt. Enig. Kontakt er vigtig for os alle. Især vores børn. Enig.

Men hvordan går det så lige her?

Vi er ikke perfekte overhovedet! Glem alt om indlæg som oser af overskud og krea. Det er noget jeg bliver nødt til at poste - for at give mig selv en fornemmelse af, at det ser godt ud.

Puha - 3 børn, ingen søvn, fritidsinteresser, en 3 årig i selvstændighedsfasen, en præ-teen med Justin Bieber på hjernen, et hjem der sejler? Hvordan er vores kontakt?

Den er ikke skide god - altid.

Jeg forsøger virkelig! Ud over at være træt - så forsøger jeg (se allerede der en undskyldning for ikke at være perfekt) på at være i kontakt med børnene hele tiden. Men ind i mellem har jeg sgu ikke overskud. Jeg er for træt. "mor jeg vil ha´!, mor kan du ikke lige? Wrææælllll!!! Insisterende Alfred, mælk der løber til, kartofler der koger over - ud over det vasketøj der ligger på køkkenbordet? Nullermænd der angriber alt der kravler omkring... Jeg magter sgu ikke altid at være nærværende og tilstede.

Er jeg så en dårlig mor? Nej - jeg forsøger at være der. Gør mit bedste.. at jeg taber mit hoved ind i mellem...undskyld undskyld... er jeg den eneste der kan finde på det?

Der er da en grund til at Ida som 1,5 årig kunne sige for hevede (helvede).

Nuvel - nu skal I ikke få det indtryk af, at den bog bringer noget dårligt med sig. Rent faktisk har det været godt at se tingene lidt udefra. Som I kan se, så har det bragt mange tanker med sig, at læse den bog. Kan varmt anbefalde den!

Jeg har lige været til svømning med Alfred. Han elsker det. Jeg bliver så varm om hjertet, når jeg ser hans glæde med vand sprøjtene omkring sig. Vi har været i så god kontakt i dag. Om lidt skal jeg være i så god kontakt med Marie, der kommer tidligt hjem fra skole! Ida henter vi efter lur i dagplejen - uha kontakten kommer på prøve - men den vil være der. Det har jeg besluttet!

Min samlever? Ømmm - gad vide om han ikke kommer i tvivl ind i mellem - om der er kontakt? Hvis han har betænkligheder - vil de været berettiget. Jeg har stemplet ud til den tid han kommer hjem fra job - der er jeg træt og flad. Der har jeg aller mest lyst til pause.

Gud fri mig vel at blive mødt af et menneske, som er fysisk til stede, men psykisk gået i seng. "Beklager Skat - hvis du læser dette her" .

Jeg glæder mig til at få den gode smag i munden igen. Jeg er sikker på, at bitterheden forsvinder og sødmen kommer igen! Kontakt? Vi kan ikke være perfekt hele tiden. Og det er ok... tror jeg!

(Selverkendelse? Nej jeg har haft en fantastisk weekend med mine bedste veninder på Popop´s fantastiske marked - det er et boost der vil noget!)

Hanefjed

2011-11-22T08:35:00.001+01:00

Jeg er VILD med hanefjed´s mønstre. Lige nu kunne jeg gå helt agurk i det sort/hvide print og drømme mig tilbage til tiden, hvor det var helt på sit højste. Der er lidt god stil over udtrykket - kan ikke helt beskrive, hvordan jeg har det med dét, men ord som old classic ligger ret godt i min mund.

Jeg har lavet denne her lårkorte nederdel i hanefjed´s mønstret lunt isoli. Man forbinder slet ikke isoli med nederdele - men jeg har gået og tumlet med tanken i nogle dage.

Det er prøvet af - det fungerer til højeste karakter og virker efter hensigten perfekt til årstiden.

Denne her nederdel kommer i shoppen i morgen. Jeg skal bare lige have den pyntet med lidt læder først.

Kan I følge mig?

Hanefjed er ok for tiden ikke sandt?

Det store spring

2011-11-18T14:28:00.000+01:00

Ida skal starte i børnehave om små 14 dage. Puha det er ikke sjovt, at den lille pludselig er stor og skal til at stå på egne ben. For det er sådan jeg ser det, når vores små pus skal starte i børnehaverne.

Jeg var nede i institutionen for at booke tid til et besøg med Ida. Jeg fik en stor klump i halsen - hold da op et forum. Mange børn, meget larm, tempo og ganske få voksne.

Alt det her komme ikke bag på mig.

Men lille Ida. Som for et år siden knap nok kunne klare legestuen uden af klistre sammen med vores dagpleje mor. Hvordan skulle hun klare sig i den nye situation? Ville de kunne rumme hende, hvis hun nu bliver utryg?

Vi har været på besøg. Ida ville ikke med hjem igen. Hun kendte 3-4 på stuen og klatrede rundt på væggen. Jeg tror ikke, at jeg skal bekymre mig. (selvom at det er svært at lade være).

Vores dagpleje mor er verdens bedste. Hun elsker vores børn, hun rummer dem alle og de har deres dage hos hende i trygge omgivelser. Alt det kommer vi til at savne. Ida kommer til at savne hende! Rigtig meget..

Heldigvis har Alfred fået hendes plads. Men det bliver jo ikke helt det samme for Ida.

Men måske det er sådan det er? Børnene bliver ældre og skal videre? Ida er sikkert klar. Er jeg?

Det lykkedes

2011-11-15T19:53:00.000+01:00

Det er så fedt, når jeg rammer hovedet på sømmet hos Marie. De bukser jeg nævnte for jer forleden, er gået lige i hjertet på hende.
Tænk sig, at jeg skulle være så heldig. Faktisk har jeg ikke lavet tøj til hende længe, da hun ind i mellem brokker sig over, at det ikke er ligesom de andres tøj. Det er vildt tidligt, at de går op i mærker og hvordan veninderne ser ud.

Dog lykkedes det for mig. FEDT!

Bukserne er syet op i et par af symagasinets teens styles fra blad nr. 11/2011. Et par fine loose chinos med store lommer og pink piping.
Stoffet er fløjl med stretch fra stof2000.

Den her buksemodel har det fine chinos over sig, samtidigt med at det fungere som lidt afslappet stil, som Marie elsker... Hun snakker nu om et par i grå med gule detaljer.. ved ikke helt om det passer sammen... Nu ser vi om tiden bliver til det.

.

2011-11-15T12:26:00.001+01:00

Jeg lader mig inspirere af Magiske Måneder -og nyder hyacinterne som er hentet hjem. Hyacinterne giver mig følelserne af noget der er afsluttet, et endt kapitel, en ny årstid - et skift.

Jeg ønsker mig for alt i verden et skift herhjemme. Lille manden sover så usammenhængende og dårligt, så vi alle er lidt plaget af det. Snot og tænder er den helt store synder.

Lige nu - jeg har afsluttet den hæklede gave til nyfødte Clara. Den er blevet så god!

Det oser af overskud, trods alt? Det er snyd med snyd på!

Min tid - en lille stund

2011-11-14T11:42:00.001+01:00

Alfred kaster med snot i lange baner på 3. uge nu.. Han er så træt af ikke at kunne trække vejret gennem næsen, så hans nætter er umulige og dagen på maven er ulidelig, så hans humør er nærmest kun til at hænge i arm.

Hele formiddagen har vi tusset rundt - ham i viklen - hvilket han elsker. Det er dejligt at han er glad... Lige nu... er han væltet omkuld.

Lige nu..... nyder jeg bare at stoppe lidt op og nyde min egen tid og en god kop kaffe.

Kan I huske jeg skrev om at jeg var ved at hækle omslag til vores krus uden hank - og at H. skreg af grin? Hækleprojektet er droppet.. til fordel for disse her skønne krus.

Kruset her er fra Rosendahl - og vi har fået 6 krus hjem i forskellige farver. Jeg erkender - de er sgu fede . Jeg tror, vi skal ønske os tilsvarende skåle til serien i julegave.

Nu har vi efterhånden ret mange forskellige krus stående på hylden. Det ser lidt fedt ud med forskellige farver, stile og forme. Det er lidt fedt med stil-forvirring.

crochet breast

2011-11-11T10:52:00.000+01:00

Billedet lånt her

Bare så man ikke kommer i tvivl, ikke?

Det er f... god humor og fed idé.
Havde jeg ikke lakket godt mod enden med det ammeri, så havde jeg klart hæklet sådan en hue til Alfred.

Så jeg hækle-høns derude... frem med det hudfarvede garn og lav lige sådan en lille top her..

Ene tid

2011-11-04T14:19:00.000+01:00

For en gang skyld har lige et par timer for mig selv, hvor jeg kan kaste mig ud i projekter til os selv. Ida har her fået en vest, som har ligget afklippet en uges tid. Jeg har længtes efter at få den færdig, så jeg kunne se den færdig og nyde den flotte senneps farvede babyfløjl. Den blomstrede poplin er fra Stof2000 og særdeles lækker!
På ryggen har jeg applikeret en hjerte kløver - viser den frem, når jeg har fået medisteren i den ;-)

Mønstret er fra Symagasinet 11/2011.. .. Hov - se lige, hvad jeg opdagede inde på Alt om Håndarbejdes blog?

Orange

2011-11-03T09:00:00.001+01:00

De farver i naturen netop nu er ekstremt smukke. Lige her inden bladene falder af og svinder ind på jorden. Vores have sprudler af orange, gule og brune farver og jeg kan stene over indtrykkene herinde bag ruden.

Igår var Alfred og jeg ude at trille en lille tur i skoven og fik nydt farvespillet og den våde duft af falmende skov. Efteråret er min yndlingsårstid.

(Alfreds hjemmestrikkede hue lyser op med den orange kant. Kontraster - jeg elsker det. Ikke mindst hvis man sætter en pom pom i toppen i samme farve.. Det er altså lækkert)

Identitet og pubesstubbe

2011-11-02T13:07:00.002+01:00

Jeg reagerer på den helt rigtige måde.. tror jeg.

Lige nu synes jeg i hvertfald at genkende mine tanker og følelser, når jeg ser tilbage på samtaler med veninder. En helt normal fase efter graviditet og fødsel.

Kan man kalde det sådan en slags identitetskrise? Eller bare et tankeflip efter at slippe for baby hængene i boobsen?

Lige nu stiller jeg mig selv 17. millioner trilliarder spørgsmål, som mit lille hovede slet ikke kan gennemskue eller hitte rede i.

Jeg har en idé om, at min manglende nattesøvn - spiller mig et stort pus. Måske er det min rolle som mor/kvinde som bliver sat op mod hinanden - det er jo tiden ikke sandt?

Efter en graviditet skal der ændringer til. Det har jeg prøvet nogle gange og mindes perioder, hvor jeg går i panik og tænker - jeg skal finde mig selv. Hvor er Chris henne? Haaallooooo pomfrit, jeg taler til dig?

Efter Marie klippede jeg mig korthåret - farvede det rød og startede på uddannelse. Pyha - lettelse igen... Christina var vendt hjem og mestrede nu to roller.

Den som mor og den som selvstændig/egoistisk kvinde.

Tro mig - jeg har et stort behov for at være selvvisk! Især nu hvor jeg er mor til 3.

nå! Men nu hvor jeg tænker tilbage til tiden efter Ida´s fødsel. Den lille statsmedister. Pyye... hun når til tops, klart!

Hendes natteroderi tog pusten fra os, min mor døde i starten af min barsel, hvilket jeg også skulle lande i. Den søgen efter en ny idenditet i mor-identiteten - har slet ikke været en mulighed på det tidspunkt.

Det er som om, at det hele står lidt på spidsen nu. Jeg skal søge... i hvertfald efter alle svarene på mine mange spørgsmål i mit hovede.

Det havde sgu været lettere, hvis jeg kunne klippe mit hår af og farve det rødt igen. Men det vil ikke være kønt. Ingen tvivl om, at jeg vil ændre karakter og dermed også identitet - men nok mere indgroet i mor-rollen - med fod i kone-rollen - for mine tissemandskrøller på længden 2-3 cm, farvet rødt, vil ikke hjælpe mig i den retning, jeg selv stiler mod. (prruuuu siger hesten i puslespillet bag mig - igen bliver jeg mindet om min placering godt og grundigt i lortebleer og babymos. )

Hvad vil jeg så?

I have no idea!?

(jo og så alligevel)

Jeg vil gerne en helt masse. Havde mit døgn bare flere timer, så jeg kunne mester alt det, jeg så gerne ville? I stedet er der kloge, der nævner ordet prioritering. Ja tak - det er jo nemmere sagt end gjort!

Hvad skal jeg vælge fra?

Min blog? Den tager tid - men har banet vejen for en masse venskaber, bekendtskaber endda etableret kontakter, som kan gøre min søgen lidt mere direkte mod mine specifikke tanker!

Nej - bloggen bliver ikke valgt fra - dog har jeg tanker om at ændre lidt på den. Mine tanker kredser om at lave en ny, som ikke omhandler familie, børn og barselsfnidder. På det område trænger jeg til nyt luft under vingerne.

Nyt luft i det hele taget. Jeg tror det handler om den hule Alfred og jeg befinder os i. Jeg er klar til at bevæge mig ud nu.

Jeg går og pipper for mig selv. Snakker med mig selv om mit værd - kan jeg godt? Er jeg dygtig nok? Hvor ligger mine kompetencer? Hvilke skridt skal jeg tage? Hvor erhverver jeg mig det sidste?

Måske det er nemmer med røde tissemandskrøller!

Hygge med omtanke

2011-11-01T19:20:00.000+01:00

Næsten hver jul holder vi et privat arrangement, hvor min kammerat Kent kommer hjem til os og skaber det helt store marcipan univers for en flok konfekt glade mennesker.

I julen høre der konfekt til. Ofte står vi inde i varmen med ungerne omkring os og ruller havregrynskugler, smutter mandler og laver marcipan snitter. Konfekt er hjemmelavet og er en tilbagevendende hyggelig og social begivenhed.
Jeg har enkelte år afholde disse dage, hvor jeg med veninderne over en god omgang sludder, latter og med chokolade i mundvigene, laver en masse lækkert konfekt under kyndig vejledning fra Kent.

Her i oktober kom vi til at snakke om det igen - Kent og jeg. Om vi ikke skulle lave en dag igen. Selvfølgelig!!!
For netop de materialer, som Kent medbringer og vejleder os igennem, gør at det konfekt, vi hver især får med hjem er i den eksklusive klasse. Og når jeg nu er så chokolade-glad - dagene er allerede krydset af i kalenderne.

Efterfølgende har Rosanna og jeg tænkt - hvordan kunne vi overtale Kent til at lave det her til noget mere end bare kalorier, snask og hygge - for os - kun?

Billedet fundet på pinterest

Hvorfor ikke dele lidt af den gode dag til andre mennesker - som har et større behov end os?

Her tænker vi - Mødrehjælpen. Der sidder familier rundt omkring i Danmark, som ikke har råd til at lave konfekt med deres børn, de har måske ikke engang råd til at smæske sig i overflod af julemad, som vi andre gør - eller har råd til julegaver til børnene.
Hvorfor kunne vi ikke hygge med omtanke?

På grund af den tankestrøm, har vi faktisk fået stablet et arrangement på benene. Vi vil gøre en forskel - så vidt det er os muligt. Så jeg kan kun gøre ét - at sende jer videre til Claro Que Sí.
For du har faktisk mulighed for at være med!

Så kan Joakim B. Olsen stikke sit kyniske menneskesyn godt op i røven - vi er nogen, der har hjertet placeret rette sted!

Bissede Bisser

2011-11-01T11:13:00.000+01:00

De to grønne bønner, der hænger ud af Alfreds mund, kunne godt erstatte de to nye bisser, der er stukket frem i hans undermund.
Deres herkomst fylder i hvertfald lige så meget som de grønne dimser der.

Alfred er ramt - han har nu feber for 3 dag i træk, sover dårligt om natten, hænger i vores arme og er pyldret. Det er så synd at han skal have det så dårligt.. Det er jo bare tænder... (?)

2011-10-31T12:22:00.002+01:00

Jeg har den sidste tid gået og funderet over accessories, som lige gør den lille forskel for ens look og som jeg skrev forleden dag, så er det tiden, hvor alt kan lade sig gøre, næsten.

Lige nu, hvor vi piger godt må gå med de mandige detaljer - bliver min personlige stil fodret med fede udtryk - og hvorfor ikke begynde selv at producere noget af det, jeg selv godt kan lide?

Forleden dag, hvor jeg havde besøg af denne her søde pige, fik vi gravet de nyeste burda magasiner og modeblade igennem og konstateret, at mine tanker nok ikke var helt af vejen.

Kvinder lige nu må gerne klæde sig i presfoldede bukser, stive skjorter med flip og et løst slips. Men mange andre udtryk pejler mod bløde skjorter med påsyede lange bånd, hvor man selv enten kan binde slipseknude eller sløjfe.

Jeg kan godt lide, at man kan tage slipset, tørklædet eller sløjfen af! Og jeg vil allerhelst gerne lave det selv, så jeg netop får indkredset mit Yo Mismo Koncept. (det skal være forkælelse - kun til mig selv).

Ud over at have høstet super inspiration og gode råd fra Mette, som for øvrigt er uddannet beklædningsformgiver, så havde vi en helt fantastisk formiddag. Hvis I ikke allerede kender Mettes blog, så kig forbi, der er ingen tvivl om, at der bliver kredset for de kreative detaljer!

Mette skrev i torsdags om vores møde - hvori jeg bliver helt forlegen og får mindreværdsnykker - et meget rørende indlæg.

Det fede ved blogland er, at når man er så heldig at møde hinanden IRL, ja så kan der ind i mellem blive skabt en forbindelse og samhørighed med det vuns. Jeg synes at være heldig at have oplevet det en del gang nu - i torsdags var en af dem - en af dem der vil vare ved!

Inden I får huller i tænderne - vil jeg lige vende opmærksomheden tilbage til min noget loose butterfly med lidt slipse detaljer..

Det kan godt gå ikk? Det er lidt cool, synes jeg...

Den kommer i min amio shop i nærmeste fremtid, hvor jeg har tid til at lave bestillinger igen. Workshoppen næste weekend står for skud - og hvor vi glæder os!

Tidens trend

2011-10-29T16:19:00.001+02:00

Jeg er vild med den kvindelige mode, som er oppe lige nu. Selvom at der jo i nogen sammenhænge ikke kun er feminine detaljer.

Det rå mandige udtryk, som ses på bukser, sko og tilbehør er lidt lækkert.

Jeg er ved at udarbejde lidt yo mismo accessories - slips, butterfly, en mix af begge bliver der udformet og jeg tror det bliver rigtig godt.

Her kan I ane starten på det nye rå udtryk med feminin kant, skabt af liberty's smukke prints.

Hvordan og hvorfor jeg er kommer på den ide, er et indlæg for sig.

Nu skal jeg bare have købt skoene og et par seler.

Totalt cool. Jeg elsker det!

- Posted using BlogPress from my iPhone

Ses vi?

2011-10-27T12:00:00.001+02:00

Jeg skal for første gang nogensinde op og kigge på messen "Kreative Dage" i Fredericia her i weekenden. Lørdag tager jeg afsted.. Jeg glæder mig rigtig meget og håber for alt i verden, at Alfred også vil synes at det er fedt, at begrave fingrene i alle mulige lækre detaljer?!

Jeg skal i første omgang hilse på nogle spændende mennesker, men jeg skal klar også have en lille opsparing med, for jeg tør vædde på, at jeg vil blive fristet BIG TIME..

Måske er kunsten at lade pungen blive hjemme?

Der er sikkert også en masse af jer krea-bloggere der skal derop!?

Ses Vi?

Rent morfar

2011-10-25T13:31:00.000+02:00

Jeg er vild med drenge stilen lige nu. Jeg har sukket efter inspiration til drengetøj i årvis ( har været totalt idéforladt), men bliver nu bombarderet med indtryk, god stil og lækre farver konstant.

Jeg har lagt de store planer for Alfred. Jeg håber virkelig, at han er med på dem. Den trend lige nu, hvor de små drenge skal have små ternede bukser på, men let snævre ben - små seler, skjorter og cardigans er virkelig en fryd for mit øje.

Og så spæd en masse hjemmestrik til - så har vi virkelig en god kombi... orv.. jeg glemte vist lige den bløde hat. Den skal vi huske.... (lidt ala bonderøven - det er sgu da frækt!)

Jeg sidder i øjeblikket og strikker til Fisen - startede egentlig på en vest - men efter 10-20 runder blev jeg enlig med mig selv om, at det måtte blive til en varm trøje i stedet.
Trøjen strikker jeg i Geilst garn - meget lækkert. Det der så er mit problem nu er - hvordan får jeg afsluttet trøjen.. Ærmer kan jeg sagtens lave uden opskrift, men hvis jeg nu planer om at lave en v-halset "morfar" genser, hvordan får jeg lige flettet perlestrik ind i det? Perlestrik er virkelig cool!

Triiiiineeeee?

Jeg må vist på jagt i de meget gamle opskrifter fra min farmors tid......

til mig selv

2011-10-24T12:27:00.000+02:00

Jeg har været flittig i dag. Jeg har tegnet mønstre til pigerne, som skal deltage i vores forestående workshop.

Alfred har sovet meget i dag - tænk - så sov da om natten Karl-Smart.. Han er så pyldret her om dagen og sover sådan halve timer her og der. De tænder må virkelig drille. Øv.

Lige nu sidder jeg og syr - til mig selv. Tittekanter, lommer og lidt neon... det skal nok blive godt!

Ferie

2011-10-23T15:54:00.000+02:00

Vi har været i sommerhus på Langeland. Det er skønt at være væk hjemmefra og have muligheden for at nyde det smukke efterår ved vandet. Det har været tiltrængt at Henrik har holdt ferie, så når vi endelig har muligheden, stikker vi som ofte af hjemmefra.

Vi har gået ture, kastet med sten, være i Svendborg og spise frokost på Café - det helt store for Ida.

Jeg er dog glad for at være hjemme igen. Alfred har sovet helt af h.. til den sidste uge. Det strejfede mig for nogle dage siden, at måske det var tænder - hans mave var ikke helt i orden hellere. Og ganske rigtigt - han har fået sin første tand.

Måske det nu vender med søvnen? Håber I derude har haft en god efterårsferie. Måske du har fået sovet mere end jeg?

Det her er absolut den hårdeste tid!

Snip Snap Snude

2011-10-19T16:23:00.001+02:00

Kender I det, at en sten falder fra hjertet? Følelsen af lettelse, glæde, en bekymring mindre - følelsen af at "det lykkedes-tra la la-lalleglad". Sådan har jeg det i dag.

I postkassen til formiddag lå der nemlig et brev fra pladsanvisningen.. Chok - det betyder - min barsel er ved at rakke mod enden - Alfred får tilbudt institutions plads.

Vi har kimet dagplejekontoret ned og snakket varmt for, at vi kunne få Alfred ned til Ida´s dagplejemor. Vi har den dejligste dagplejemor - varm, nærværende og hun elsker vores børn. Man er ikke i tvivl om, at hun tager børnene ind til sig, som var det hendes egne. Ida elsker hende og vi ved, at Alfred også vil have det godt hos hende..

Alfred har fået plads hos hende... Det er intet mindre end fantastisk.. (Nonsens i enkeltes ører - men den sten jeg tabte på gulvet dér, havde naget i en stund...)

Den lille trold her - er ved at blive stor. Tiden flyver afsted. Han bliver 6 måneder på lørdag. Aner ikke hvor tiden er blevet af. Det lille menneske rummer så meget personlighed og hans verden vokser voldsomt som dagene går.. og den 1. januar skal han starte i dagpleje. Puha...

Her sidder bøffen i sin nye kørepose, som har været færdig i en stund. Den er varm og vinter-ideel. Jeg har skrevet om projektet før, men vil da lige nævne, at den er syet i den blødeste kogte uld fra stof 2000 og foret med en stribet rib. Mønstret er fra symagasinet 10/2011. Jeg har lavet en lille rib-pose til hans fingre - tror at handsker vil blive trukket af ude i barnevognen. Det fungerer fint..

Da jeg var et smut forbi Symagasinets side for at se efter link - faldt jeg over denne her konkurrence.. er du til strik og mormorhygge - så klik klik..

Ej Sikke Lej Playground

2011-10-18T14:29:00.000+02:00

Jeg blev for nogle uger siden kontaktet af Sine - som er pr og markedting coordinator for Ej Sikke Lej. Hun spurgte om vi kunne være interesseret i at afprøve noget af det helt nye Ej Sikke Lej tøj på Alfred.

Ej Sikke Lej har lavet en helt ny lille bitte tiny kollektion, som i fremtiden kommer fire gange om året. Her er det tanken, at deres designere kan "teste" sjove ideer af og få afløb for den hitpåsomhed, som ikke altid får adgang i deres hovedkollektioner.

Projektet kalder de PLAYGROUND og den første mini kollektion er netop udkommet her i oktober. De er startet blidt ud med to single print - et til piger og et til drenge - som begge har en lille skævhed. Begge print er kommet som body, heldragt og t-shirt.

Som I kan se på billedet herunder drejer det sig om disse t-shirts - de fineste applikationer/prints med ræven i drenge udgaven og katten til pigerne. De er altså ret fine.

Der er ingen tvivl om, at de med PLAYGROUND har for øje, at gøre det endnu sjovere at være barn. Designerne har givet tøjet nogle skæve vinkler og gjort beklædningsdelen sanselig, men grove følbare applikationer og sløjfer.

Og samtidigt fanger de også vores øjne, hvis man stadig har hjerte for 70´ernes detaljer. Tøjet er alt i alt den samme høje kvalitet koblet til nogle nye spændende udtryk og farver.

Jeg er meget glad for Ej Sikke Lej´s basis kollektioner og har ofte købt det hjem til både Ida og Alfred. Det er lækre materialer og det holder! Så jeg var ikke betænkelig for at sige ja-tak til at prøve det af, for det her er noget jeg kan stå inde for og nok også ville overveje at købe i butikkerne.

Tøjet fik vi ind af døren i går og Alfred har allerede prøvekørt det med gylp, en skide-udenfor-ble og alt det der.

Med den fede trøje fik vi også testkørt nogle af Ej Sikke Lejs basis bukser. Alfred har ikke mange bukser, da han indtil nu faktisk har været klædt i heldragter. Babyer skal ikke have stive cowboybukser og stram elastik over maven. Ej Sikke Lejs babybukser i demin er bløde og fulde af komfort og det er ikke sidste gang vi henter dem hjem.

Det er ret lækkert ikke?

Det er altså lidt svært at tage billeder af en baby, der helst vil ligge på maven og hvis det er på ryggen, så er det med fødderne i munden...

Hvis du også har hjerte for Ej Sikke Lej´s bløde tekstiler og finder deres nye PLAYGROUND kollektion interessant, så spring videre ind i shoppen her.

Men du kan faktisk også holde lidt øje med bloggen her en af de nærmeste par dage. Jeg har nemlig fået lov til at udlodde 2 sæt tøj i en Give Away. Et sæt til dreng og et til pige. I pakken vil der ligge et par basis bukser + en af deres nye PLAYGROUND t-shirts.

Hmm...

2011-10-17T09:12:00.002+02:00

Måske han har ret?
Manden skreg af grin, da jeg præsenterede mit hæklede omslag til vores kopper.

Det var for hans skyld - så han ikke skulle brænde sig.

Måske han har ret...
Måske jeg skulle holde lidt igen.

En ting er sikkert! Der bliver ikke hæklet flere omslag! Han må i stedet drikke kold te.

Jeg skal ikke invitere til at blive mere til grin....

Man skal huske hvor det hele begyndte

2011-10-14T15:22:00.000+02:00

Kender du det, at det pludselig går op for dig, hvordan det hele sejler afsted og du sidder som tilskuer til dit hverdag og ser en scene, som du slet ikke kan forholde dig til?

Forleden dag, hvor der bare var travlt og pulsen var i vejret, fik jeg stort set ikke taget mig selv alvorligt - men i stedet kæmpede med Alfred, som af en eller anden mærkelig grund bare græd og græd. Han sov i mine arme, vågnede hvis jeg lagde ham fra mig - endte med at klynge ham op i hjørnet af lænestolen i stuen, hvor han endelig faldt i søvn for en times tid. I mellemtiden kunne jeg lige nå at få samlet vasketøj sammen, hænge nyt op, overveje om jeg gad lave madplan - alt der lige lå foran mig, som en sort sky.

Vi sidder midt i den aller hårdeste små-børns tid. Vi har Marie - heldigvis selvhjulpen og dygtig, men med en smule præ-teen tendenser, 2 små børn, som virkelig kræver hver sit.

3 børn.

Smag lige på det! Jeg elsker mine børn, tvivl ikke på det! Men jeg kan love jer for, at det går stærkt. Jeg er fra en familie, hvor vi var to søskende. Med 10 års mellemrum. Så jeg elsker, at her er børn, at der er plads og det er vores prioritet, at vi kan kalde os storbørns familie. Men der er f.. knald på!

Da jeg sidst på aftenen forleden dag fik kigget mig i spejlet, så jeg en kone.. Normalt ville jeg betegne mig selv som en pige; har stadig et barnligt ydre, er lille og frisk. Jeg var slet ikke frisk at se på. Jeg havde sorte rander under øjnene, krøllerne sat i en løs knold, pasta/kødsovs pletter ned af blusen, mascara klat i øjenkrogen og iført slidte joggingbukser på. FOR F... det var slet ikke mig. Lige netop dér så jeg mig selv udefra!

Det er ikke altid fedt at være tilskuer til sit eget liv!

Jeg har tænkt over det tidligere. Det her er ikke kommet som et chok for mig! I sidste uge tog jeg mig lidt sammen. Gjorde lidt ud af mig selv - tog mig ud, som jeg siger.. Jeg havde det fantastisk - havde overskud - tror desværre bare ikke at Manden så det. Det er jo dét, der er essensen.

Det er ikke kun mig, der har travlt. Det er vores liv lige nu. Arbejde, barsel, to små børn, fritidsaktiviteter, sygdom, vasketøj, nullermænd, madplaner og indkøb og tra la la.
Manden er mindst lige så smadret som jeg!
Igår gik det på for mig, at jeg havde gået en hel dag rundt med hvide skjolder på min sorte t-shirt. Jeg havde ikke opdaget, at mælken havde lækket og skabt sorte hulahop-ringe om mine boobs. Ikke særligt indbydende! Men en del af hverdagen!

Vi kører derudad - samler ind til næste dag - og videre derfra. Vi ser stort set ikke hinanden, vi når ikke at vende andre ting end den førnævnte remse. Familie livet er knald hårdt, det er sjovt, det presser tårer ud, det får taget til at lette, uden tvivl. Vi savner hinanden - tiden, hvor der lige er 10 minutter til et kys.

Ind i mellem skal man lige minde sig selv om, hvad det startede med!
(Og minde sig selv om, at den tid kommer igen).

Tror det lykkedes nu

2011-10-14T09:16:00.001+02:00

Jeg sidder og slapper af her til formiddag og nyder lige at have en rum tid, hvor jeg kan koble lidt fra. Alfred ligger og kæmper med en tøjhund og siger a ba til den. Det er så hyggelig lyde og mine tanker løber af med mig.

Gad vide, om den lille smilende pakke er kommet frem?
Mon Ida vil have sine nye gummeistøvler på i daglejen? Nye ting har hun svært ved at byde velkommen til.
Du skal lige huske at skrive en mail til den kære T., når der er lidt space.
Passer Marie mon på sig selv på denne motionsdag? Kiropraktoren har bedt om ro fra gymnastik. De hjortespring er ikke anbefalingsværdige.. !
WORDFEUD - jeg skal gi jer piger!
Hov - der sprang jeg vist en maske over.
......

Det er rart at jeg har den her tid til bare at lade stå til. Det har været vanvittige dage, hvor jeg har dimset med Alfred, Maries ryg, et sejlende hjem og praktiske ting, som har været nødvendige.

Mit lille hækleprojekt jeg bandede væk forleden dag er vist ved at lykkedes. Det er egentlig ingen sag - men det er tiden, der har været et problem og derefter at huske hvor jeg nåede til.

Vi har nogle ret fede hjemmedrejede keramik krus, som jeg er vildt glade for. Henrik hader dem - han mangler en hank - krusene bliver så varme at holde om. Jeg tænker godt nok ikke over det - synes bare det er skønt at få lunet fingrene på lertøjet.

Dog har jeg længe tænk på at lave en lille hæklet pose til krusene. Jeg er jo vild med striber og farver pt, så det måtte da kunne lykkedes at lave et omslag tilpasset deres form. Det virker nu og de bliver fine.

Forestil jer 7 krus med forskellige stribede omslag?

Nå - mit morgen frikvarter er slut. Jeg skal bage pandekager til 15 mennesker.. Pyhhhh har allerede fedtet hår ved tanken..

Vinderne af SHUFFLEbook´s er fundet

2011-10-13T13:59:00.002+02:00

Endelig - endelig har jeg lige fået lidt tid til at trække de heldige vindere. Alt har været kaos her de sidste par dage. Alfred græd stort set hele dagen igår, Marie har været til kiropraktor med en gym-skade i ryggen, Manden er syg, huset ligner lort og jeg hænger på... Gosh!

Men det er sgu (det er ikke længere et bandeord) lidt vigtigt at de her vindere bliver trukket! Posten kan jo gerne frem med denne her underholdende pakke til ferien.

Altså random.org og jeg har fundet frem til disse 5 vindere:

Prinsesse Sara
Sandra

Jeanette

Sara

Susanne P

Tillykke til jer! I kan godt glæde jer til en masse timers sjov underholdning med børnene! Vi skal holde fødselsdag for Maries klasse i morgen - der skal den helt klart frem!

Til alle jer der har deltaget - tusinde, tusinde tak! Det er dejligt at så mange har været med.

Fortvivl dog ikke over, at du ikke var blandt de heldige vindere - for du har rent faktisk stadig en chance.

SHUFFLEbook´s udlodder nemlig igen 5 "kom og leg med os - udendørsaktiviteter" inde på deres facebook-side. Du kan læse om konkurrencen lige her.

Det du skal gøre for yderligere en chance, er at springe ind på SHUFFLEbooks facebook side og " like" den. Jeg sender jer gerne derind - men skynd dig - du skal nå det inden fredag kl. 12.00, hvor de trækker vinderne.

Klik lige her!

Jer der var de heldige hos mig; send mig jeres adresser på en mail - så bøgerne kan nå frem til weekenden.

vores weekend i billeder

2011-10-10T08:48:00.000+02:00

Vores weekend har budt på lige netop det, vi havde lyst til. Planerne har ikke været de store, så det impulsive har styret dagene. At tulle rundt med nattøj og klud lidt ekstra timer, nyde havens sidste blomster, kravle rundt blandt nullermænd og gynge til Albertes sange. Jeg fik lavet Alfreds kørepose færdig. Vi nåede det hele.

Endda at køre ud og for hilse på fasters hest i går, som desværre var ude at ride. Modige Ida fik istedet klappet nogle andre søde heste, med mors bekymrede arme omkring sig. Hun synes så lille deriblandt.

Der er altså noget smukt ved heste! Den lille bløde bue over deres øjne. Kan ikke sige præcist hvad det er.. Det er bare lækkert.

Egenskaber

2011-10-05T11:02:00.000+02:00

Igår sad jeg og nørklede med en lille hækleprøve. Jeg har fået en god idé, som jeg vil have ført ud i livet. Der er intentioner, som bare skal blive en realitet, koste hvad det vil.

Når der er noget jeg har sat mig for, så går jeg den lige vej og bliver ved til jeg kan det eller når det jeg ønsker. Det kan være et vilkårligt behov, som jeg ønsker at få opfyldt - jeg går vejen.. og det kan godt give nogle knups. For selvfølgelig har jeg ikke kompetencer til alt muligt - så ind i mellem må jeg give afkald på tingene. Desværre.

Igår var det dét hækleri-lort som drillede mig og jeg var ved at kyle det hele i skralderen af arrigskab - fordi det drillede. Det må det ikke!

Sådan havde jeg det også som barn. Det spændte ben for mig ret ofte. Jeg var ikke særlig god i folkeskolen. Jeg fik hjælp til stort set alt i de små klasser. Jeg kunne ikke læse. Koden knækkede jeg år efter de andre i klassen og det satte et grimt spor i mig af en fornemmelse af at være dum.

Jeg ved ikke, hvad det præcist var, som gjorde, at jeg hang i - det har jeg altid gjort - hængt i. Jeg knoklede, terpede, græd snot og brugte timer på at være ked af, at jeg ikke kunne. Jeg kan kraftedme ikke! - prøv lige at være barn med en stædighed og en fornemmelse af ikke af være tilstrækkelig. Det er en meget dårlig kombi - men nok en af grundende til, at jeg er kommet igennem både folkeskole og uddannelser med flot snit. Men det har kostet mange tårer.

Den stædighed og vilje har Marie overtaget. Det er så fedt at se, at hun klør på. Heldigvis er hun dygtig i skolen, så det kræver ikke så meget af hende. Men selvfølgelig er der ting, som hun ikke kan fra starten og i hendes reaktioner, ser jeg mig selv som barn.

Og det gør sgu lidt ondt at se Marie så vred på sig selv. Hun kan blive så hidsig og ked af det, så hele hendes verden nærmest bryder sammen. Kan hun ikke ramme fjerbolden med ketcheren, bliver hun ved til hun nærmest river håret af sig selv. I sommerferien var det et kraftspring hun så gerne ville kunne til sæsonstart til gymnastik. Det krævede mange timer af os at forklare, at man ikke kan alt på at splitsekund, at man skal øve sig og pludselig kan man. Øv - det var hårdt at se hende så vred på sig selv.

Det giver så mange slag ikke at give sig selv lov til af være dårlig til ting. Man kan ikke være god til alt vel? Jeg ville ønske, at jeg kunne vise hende, at bæret er halvt fyldt op og ikke halvt tomt. Fordi noget ikke fungerer, så er det jo ikke hele verdenen der bryder sammen.

Det er egenskaber, jeg har med mig fra barnsben. Det er enten gener eller påvirkning udefra, det kan jeg kun gisne om - jeg prøver dog at give Marie opbakning og en følelse af at være god nok.

Men hvor kan jeg fornemme de følelser, hun ind i mellem sidder med. ØV

Vinterpose

2011-10-04T14:10:00.000+02:00

Jeg er på forkant med vinteren. Alfred skal have en kørepose til udestunderne - og allerede nu har jeg klippet i den lækreste kogte uld.

Det virker så dumt, når jeg sidder her ved bordet med efterårssolens varme stråler i ansigtet.
Men vinter og koldt kan det jo hurtigt blive!

Dragten syr jeg ud fra mønstret i det nye symagasin (10/2011) Det er nemt at gå til og har et rummelig snit. Der skal bruges jersy til foer. I stof 2000 har jeg tabt mit hjerte til de stribede af slagsen.

Jeg koger lidt med det i hånden, men når det nu er dage siden, jeg sidst fik lidt krea i hænderne, så mærker jeg stort set ikke, at jeg voldsveder... (!)

Mad-glad

2011-09-27T11:33:00.000+02:00

Vi var samlet i mødregruppen i sidste uge, hvor vores sundhedsplejerske holde oplæg om kost. Noget af det obligatoriske man får tilbudt. Selvom at jeg har været turen igennem med de to forrige børn, så var det rart lige blive opdateret på, hvordan er det nu lige og hvornår.

Fatter ikke, at man kan glemme så hurtigt (ammehjerne). Dertil vil jeg sige, at jeg i forvejen ikke kan koncentrere mig om samtaler, ordene snupler over min tunge, min hjerne glemmer fra a til b - altså man kan sige meget - amme-hjerne eller ej? Jeg er i en tilstand af usammenhængende momenter, så at få oplyst om kost i går - kan kun gavne mig (og Alfred).

Alfred og jeg er altså startet på maden. I sidste uge måtte jeg prøve det af. Jeg havde en vag fornemmelse af, at jeg ikke kunne tilbyde ham nok - han spiser konstant hos mig natten igennem. (Selvom at S. siger at det bare er for hyggens skyld - GULP). Så hvor han nu er ovre de 5 måneder, så havde jeg ingen betænkligheder ved at starte op.

Maden er et hit! Han kaster sig nærmest efter skeen, når den bliver ført op til ham. Han hjælper til med at proppe ske, mos, fingre og hagesmæk ind i munden, som om at han blev sultet til daglig.

Jeg har gjort mig mange overvejelser om, hvornår jeg skulle tilbyde ham noget andet. Overvejet hvad jeg skulle starte med og ikke mindst - hvordan vi kommer maveondet til livs, som Ida har bøvlet med lige siden hun var et halvt år. Og når det nu bankes ind i hovederne på os, at vi SKAL amme 6 måneder fuldt ud, så niver det altså lidt i samvittigheden, når man ikke har mælk nok.

Beslutningen var let at tage - han virkede klar. Og når han nu var klar, skulle det være let fordøjeligt og blidt for hans mave og opstarten skal bare være god!

Min bibel - Baby - 100% naturlig uden tilsætning - kom mig igen til undsætning.

3 trins raketten blev min guide.

Rebecca Persson har lavet en guide til opstart, som jeg er finder umådelig god. Mine erfaringer har i hverfald vist sig, at denne her metode er meget hensynsfuld for barnet. Jeg har fået lov til at dele den med jer her - dertil vil jeg lige sige, at jeg varmt kan anbefale jer at købe bogen - jer der ikke allerede har det.

3 trins raketten er en metode, hvor du starter så blidt op som muligt og hvor du har mulighed for at fange de små signaler på en allergisk reaktion og uanset om din baby er allergidisponeret eller ej, så får den lille mund og mave ro til at vænne sig til de nye smagsoplevelser og sanse hver enkelt fødevare.

Altså guidelinen er således:

dag: 1 stk.
dag: 1 spsk.
dag: 1 portion.

Vores første uge er gået således - ganske enkelt ud fra Baby´s køreplan - som står super godt beskrevet i bogen. De første par dage har Alfred smagt lidt gulerodsmos og været meget betænkelig i starten. Efter 3-4 dage begyndte han at kaste sig efter skeen og spiser nu mos med persillerod/pastinak/sød kartoffel/gulerod.. Han elsker det.

Grød er vi også startet lidt op på - præcis på ud fra samme metode. Han har fået hirse grød som det første - både med gulerodsmos ved siden af - og med æble mos.

Har det så hjulpet med nætterne, at han måske er mere mæt? Naaarjjej - næ egentlig ikke. Han kaster sig også stadig efter mig! Det er nok vores lille symbiose, der skal brydes, hvilket bliver svært. Nærmest umuligt!

For så lige at snakke om noget helt andet - kig forbi Rebecca Perssons blog, hvor hun har en sund give-away igang.

Happy Fall

2011-09-26T14:49:00.000+02:00

Jeg har ikke så meget at sige! Dog - det her vejr og årstiden, gør mig så glad. Elsker det farvespil, de lune efterårsdage og lyden af vådt græs under mine sneakers.

Og at have lov til at rende rundt i udslidte jogging bukser og morgenhår.

weekend perhaps´

2011-09-23T14:20:00.000+02:00

Jeg har glædet mig til fredag. Det har været en tosset hård uge på mange områder. I aften er det weekend -Kærligheden er hjemme i et par dage. Det skal blive så godt.

Måske kan jeg nå at få lidt alene tid?
Måske jeg kan få nået nogle hængepartier - sy nederdel f.eks?
Jeg er sikker på, at der bliver tid til at nyde lidt ekstra tid med Ida uden Alfred i armene. Mit evige hængeparti. Marie nåede jeg en sum alenetid med i går - Hun er ved sin far nu. Der får hun med garenti fyldt sit depot op!
Måske jeg kan gå i bad alene - uden en utålmodig Alfred ved siden af?
Måske jeg kan hækle lidt videre på Alfreds trøje - når han nu mangler varmt?
Måske der er tid til mor og far tid? En fredagsfilm på madrassen?
Måske der bare skal samles ind til næste uge!
Måske der er matadormix i skabet? kigger lige efter...
Måske jeg så lige kan få købt en pose ind!
Måske jeg bare skal være til!

Jeg er ved at hækle denne her cardigan igen - og den er snart færdig. Han er nærmest sprunget ud af den første størrelse.

Rigtig god fredag derude!

jeg broderer nederdel

2011-09-22T14:12:00.000+02:00

Jeg sidder og arbejder på en nederdel til Rosanna. Jeg forsøger at lege med forskellige udtryk på de basis modeller, som jeg har liggende. Nederdelene plejer jeg at lave med ribkant og lommer i liberty. Som noget nyt bliver det med fast linning og lyn-lås lukning. Mønstret er det samme - men mulighederne flere, hvilket er fedt, så alt ikke bare bliver det samme.

Rent faktisk har jeg leget med mønstret for at opnå en fint snit med linning. Jeg har ikke fundet nederdele, som har den pasform, jeg efterspørger. Jeg ville gerne have flere muligheder, men bevare det snit jeg fik lavet med denne her nederdel, som jeg har lavet af flere omgange.
Og det er min helt egen model. Jeg tillader mig at være lidt selv-fedt. Mønstret er nemlig mit helt eget.. Det var ikke nemt.. men det lykkedes.

Mønstret er blevet så fint. Der er kommet indsnit på rumpen og flere detaljer foran. Den er blevet så god. Den vil man mulighed for at lave på workshoppen - enten med rib eller fast linning. Jeg smider billeder at de nye detaljer ud, når jeg har nederdelen helt færdig!

Rosannas nederdel bliver med applikationer og broderi.

De sene timer går ellers med vores site, som vi faktisk kan linke til allerede nu. Den er oppe at køre med det udgangspunkt for øje, at henvise til Claro que si og vores første workshop. Indholdet på bloggen og de underliggende sider skal vores kursister og læsere have indflydelse på. Mere om det senere.

Kig forbi Claroquesi.dk - smid en kommentar og fortæl hvad du synes - det vil vi bliver rigtig glade for. Vi har været så spændte på at sende siden i luften - det er et kæmpe arbejde med sådan er side - og vi er langt fra færdige. Men det kender I bloggere jo - en blog er først rigtig fed, når den er fyldt godt op...

God lille-fredag.

er det hele ikke bare snusket

2011-09-21T13:57:00.001+02:00

og vådt idag. Vejret inviterer til hulebyggeri, varm cacao, wordfeud og stille tempo.

Det gider Alfred altså ikke. Han øffer rundt, små pjevser og vil slet ikke sove sine lure. Øv altså...
Nu havde jeg ellers lige forestillet mig en dag, hvor vi rigtigt kunne nyde.. og koble fra.

Tror der er noget under optræk. Sygdom? Tænder?

Nå - anyway det er jo ham der bestemmer herhjemme. Man er ikke Alfa-han for ingenting vel?

Hvad laver du på sådan en våd dag?

Barnligt?

2011-09-17T19:34:00.000+02:00

Jeg er måske lidt barnlig og forsøger at holde mig synligt under de 25.. står jeg ikke ved min alder? Som om jeg var gammel? Overhovedet?

Jeg synes altså Onepiece - jump in dragterne er så fede!..
Måske vil de passe bedre til Marie..
men hvor kunne jeg godt tænke mig denne her dragt.. den er så cool!

Billedet hentet fra Onepiece.com

Er jeg for gammel til den type outfit? Skal jeg stå ved min alder og måske for en gang skyld søge mere mod den feminine-klassiske stil?

Jeg går efter det komfortable og smarte.. men måske det kommer til at se for sjovt ud med en jumpsuit til Chris 35 år, mor til 3 og sorte rander under øjnene... og hængerøv.. ( for den er slet ikke stram længere!) Det er nok ikke smart, nej.

Duckfeet krise

2011-09-16T14:08:00.000+02:00

Nu er det jo tiden, hvor man overvejer at pakke sine sandaler væk. Jeg går faktisk og småfryser - i morges var helt gal.
Så jeg fandt mine duckfeet sandal sko frem. De er perfekte som overgangssko, når man ikke lige har lyst til at pakke fødderne ned i et par lukkede sko. Vi er kun i september!

Til min store overraskelse så er min fod vokset. Hvad skete der lige der?
Hvis jeg skulle vokse et nummer i hver graviditet ville jeg nu være i en nummer 39. Men heldigvis er jeg kun vokset i denne periode - men hvor er jeg ærgerlig over det!

Jeg kan ikke passe mine andefødder! De krummer mine tæer sammen! What to do???

I første omgang: Hvis der er nogen af jer derude, der er interesseret i et par fine og velholdte duckfeet - dem på billedet - så sælger jeg dem videre. Det er nummer 36.

BIG TIME ØV!

Fryser din mac?

2011-09-14T10:11:00.000+02:00

Det gør min ikke mere!

Lavet ud fra samme metode dem denne her

Lidt vildskab

2011-09-13T09:10:00.001+02:00

Kan man vist roligt sige, at der er over Ida. Ind i mellem kan jeg slet ikke styre hende. Hvis der er nogen, der skal give mig anledning til at få gråt hår, så er det hende.

I øjeblikket bliver jeg prøvet af. BIG TIME. Hvis jeg tidligere gav udtryk for, at det søskende jalousi ikke eksisterede herhjemme, så løj jeg. Ingen tvivl om, at hun elsker Alfred.

Ind i mellem kan jeg blive i tvivl om, hvor højt jeg er på prioriteringslisten.

God Dammit - jeg har min tålmodighed på prøve til tider. Hver dag faktisk.

Hvorfor er det lige mig, hun skal være så trodsig imod? Ikke et spørgsmål jeg stiller jer - for jeg ved godt logikken i det. Det er bare så hårdt.. Jeg vil gerne putte med hende og kramme og have det sjove. Men i øjeblikket er det kun far der duer til lige netop dét! SUK

Heldigvis bliver nysgerrigheden og mor-tiden prioriteret, når der er lokkemiddel med i legen. Den neglelak er absolut det bedste.

For øvrigt.. Kan I kende dragten? Det er den samme som denne her, men med noget mere vildt stof. Den passer perfekt til hendes temperament! Stoffet har jeg fundet her - det er bare så fedt med noget power - jeg er faktisk slet ikke god til at prøve det vovede af, men den her udgave er den fedeste.
Mønstret er fra Symagasinet 9/2011 - kan varmt anbefales!

Nu vil jeg tage ned til en pige fra mødregruppen og storhygge - og lette låget fra dagens kaos med Ida igår!

yoga efter graviditet

2011-09-09T08:11:00.000+02:00

...er en mulighed. Endda en god en. Jeg har ikke holdt min krop mere ved lige under graviditeten. Jeg kan nærmest mærke, hvordan kroppens muskler har skrumpet sig ind til under minus.

Jeg er usmidig, slap og trænger i den grad til en opstramning.

Jeg har ikke været i stand til at holde mig i form under graviditeten. Det er min gode og særdeles lovlige undskyldning. Men efterfølgende er jeg blevet opmærksom på, at jeg rent faktisk godt kunne have dyrket lidt yoga. Hvorfor har jeg ikke tænkt på det?
Det har jeg nemlig læst mig til via Trine Hedegaard´s e-bog. Som man for øvrigt kan hente gratis ned via hendes shop. Kan varmt anbefales!

Men nu her efter graviditeten skal der altså ske noget. Jeg kan ligeså godt indrømme, at jeg ikke kommer ud af huset - uden Alfred. Jeg kommer ikke til at hoppe rundt i centret til en mave-balle-lår + baby time. Det orker jeg ikke. Så jeg skal i gang med en dvd i stedet.
Jeg har en forventning om, at Trine Hedegaard´s efterfødselsdvd kan hjælpe mig på vej. Hun lover i hvertfald at der bliver trænet bækkenbundsøvelser og anden god opstramning. Om ikke andet er en guidet afslapning også på sin plads.

Jeg glæder mig til at blive strammet op hist og her. Rent faktisk har jeg aldrig været i så dårlig form. Tidligere var motion en stor del af min hverdag - det kan jeg godt glemme nu med 3 børn. Men hvis jeg nu får ungerne integreret i hjemmetræningen?

billedet lånt her

Er du gravid, har du lige født eller vil du vide mere om Trine Hedegaard? Så klik dig videre her.

D.I.Y - eller noget der ligner

2011-09-07T17:50:00.001+02:00

Der er mange, der har komplimenteret min frisure forleden dag og enkelte har spurgt til en D.I.Y på hår-projektet.

Altså - jeg har ikke taget en masse billeder af processen - men i stedet vil jeg råbe et stort Hurra for Pinterest - og sende jer direkte videre til mit Hair Pinboard. Der har jeg gemt en masse billeder af lækkert hår og også D.I.Y på enkelte frisurer. Armen der er jo ikke et øje tørt og et hårstrå sat forkert.

Den frisure på billedet herunder, er jeg blevet lidt begejstret for - og der er en D.I.Y til lige netop det her hår, som egentlig mere er en metode til at lave krøller uden varme.

Mit hår er så kruset og kedeligt. Den her fritz får det til at se så lækkert og sundt ud..

Følg dette her link videre, hvis du skal prøve den af....

Har du ikke en pinterest konto - så er det med at komme i gang! Smid i stedet din mailadresse i kommentarfeltet, så sender jeg dig en invitation til dét noget afhængighedsskabende univers.

2011-09-06T18:05:00.000+02:00

Vi har en stue med sorte bløde møbler. I lang tid har jeg spekuleret over, hvilke farver jeg skulle kombinere alt det mørke med så der kom lidt mere liv i stuen. Det er ikke sådan, at jeg kører farvetema herhjemme. Jeg vil ikke låse mig fast på en enkelt farve kombination, da jeg er sikker på, at jeg ville blive træt af den "turkise" genganger i puder, stearinlys etc, som jeg ser i div. boligmagasiner.

Nede bagerst i stuen crasher vi alle på en madras i stedet for at smide os i sofaen. Der ligger en bunke af store puder - der i blandt to krads-røde tudegrimme puder. De har ligget der i evigheder og skreget efter nyt betræk, men jeg har ikke kunnet finde noget godt alternativ.

Her i sommer her jeg sukket efter det fine møbelstof fra stof2000 sommersortiment. Man har kunnet få det i flere udgaver, men alligevel har jeg tænkt - der er igen meget sort i det, trods de fede striber i lækre farver.

Men den nye sending de har fået ind her til efteråret har det rigtige.. Jeg blev så glad, da jeg så de havde den her liggende. Den har en snært af indie-stemning og har de fineste farver, som lige arter sig til mit temperament! Jeg har nu prøvet det af og skal hente mere hjem, så de tre store puder kan få samme pift!

Og når nu sommeren har været så elendig, så er det lækkert med lidt solskin - indenfor! Så kan efteråret bare komme an.

Jeg er lidt vild med striber i øjeblikket. Det kan jeg ikke fornægte.

Sporadiske flyvske tanker..

2011-09-05T18:27:00.002+02:00

Igår var nok den mest lumre dag af alle. Det var fugtigt og trykkende i luften og jeg havde så ondt af Alfred i den kjole. Han var fin og yndig, som en dreng nu kan være i det lange hvide, men jeg befriede ham relativ hurtigt fra det feminine look og lod hans krop ånde igen.

Jeg skal ikke klage over vejret. Vi havde en skøn dag, kunne være udenfor og holde ud. Det ville have været ulideligt med 20 mennesker indenfor i stuen uden det frirum af åben himmel. Ikke mindst for den mindste her, som i forvejen blev overstimuleret af alverdens dikke-dikke og vandren rundt i arme.

Ind i mellem kunne jeg på afstand se hans søgende blik hvor er mine forældre henne? Hvordan kan jeg slippe ud af det her ugenkendelige? Total forvirring i perioder, men alligevel kunne nysgerrigheden ikke dy sig - såfremt det var en velkendt favn han var placeret i.

Sådan en dag her - er noget så emotionel for mig. Det at være samlet til fest med mit 3. (og sidste barn) som omdrejningspunkt er stort. Vores familier var samlet, hvilket ikke sker særlig tit, da mange af dem kommer langvejs fra. Mit omdrejningspunkt.

Jeg sad på et tidspunkt og kiggede ned af bordet og så dem alle sidde der og kavle løs. Min elskede søster, som står mig så umådeligt nær - sidde der med sin kæreste. Min bror, det mest glade og elskelige menneske af alle. Tro mig - ingen kan sende så meget smil omkring som ham. Morfar, Farfar, Farmor Tove, Oldemor - den generation, som sætter forkælelse og frirum i fokus for vores børn. De forældre som ikke kender til grænser, når børnebørnene er på besøg. Henriks søstere, mænd og børn. Det liv der bliver skabt i huset.
Alt det der får mig til at glemme fortid og kun fokusere på nutiden. Vores børn som forbinder de to grene til hinanden. Det gør mig virkelig så befriende glad. Og taknemmelig!

2011-09-05T09:27:00.000+02:00

Dåbsbarnet havde en lang dag igår. En dejlig men lang dag.

Billedet siger alt - den lille knyttede hånd i fars armhule..

Idag skal vi bare være til, slappe af og glemme alt om oprydning..

Roterende fis i kasketten

2011-09-02T13:26:00.002+02:00

Jeg er flad - big time bustet. Aner ikke hvad der sker for Alfred - der er intet der hedder at sove for sig selv. Nope - her skal vi allerhelst smelte sammen, altså sådan for alvor.

Jeg er helt sort under øjnene og har ondt i panden af udmattelse. De sidste tre nætter har han bogstavelig talt ædt mine boobs. Han suger sig fast som en lille malle fra kl. 23 og slipper først kl. 7, hvor jeg insisterer på at vælte ud af sengen og hive svupperen af mig. Dog glemmer jeg helt at sige, at smølfen øffer op i løbet af natten, når det er tid til at vende side. Så jeg har roteret rundt i sengen i nat og er nu stadig helt rundtosset og har håret fuld af dreadlocks.

Hvad sker der for ham! Pomfrit!

Det er ikke altid lækkert overskudsagtigt og sødt, så man får huller i tænderne! Altså at have babyer. Jeg ved, at I ikke er i tvivl om min kærlighed til Alfred (og tøserne) så derfor tillader jeg mig altså at sige i det offentlige rum, at jeg virkelig har haft lyst til at skyde røven tilbage i sengen i nat, så han blev vippet ned på gulvet!
Det bør være forbudt ved lov, at holde sine forældre vågne om natten. Kan vi ikke få en af politikkerne til at tage den op? Please - så får I min stemme?

Vi skal holde barnedåb på søndag. Jeg er nogenlunde forberedt, men slet ikke mentalt klar. Jeg har ikke overskud til at liste to do´erne op og tage dem fra en ende.
Igår da min veninde var på besøg - hun havde tjansen med gymnastiktøserne - sad vi på gulvet i køkkenet med 4 børn omkring os. Pludselig midt i hendes talestrøm fik jeg fokus på vores køkkengulv og skabsdøre. WTF - en svinesti vi bor i. Og hvor pinligt! Gad vide om M. opdagede det? Selvom at hun kender til det at have 3 børn, en travl hverdag, ja så skammede jeg mig grænseløst. Det var for klamt.
Det værste er, at jeg ikke ser det. Mit fokus er ikke i skidtet. Mit fokus er vist i øst og i vest i stedet.

Henrik fik kastet Alfred i armene - og jeg fik hentet probat frem. Nu er køkkenet nogenlunde (overfladisk) pænt. Vores gæster søndag åbner forhåbenligt ikke vores skuffer?

Nuvel - jeg burde kaste mig over støvsugeren. Den står her i stuen og lurer efter mig. Kunne den ikke suge mig ned i mavesækken blandt nullermændene? Åhh, jeg kan ligesom fornemme, hvor dejlig lunt og blødt det må være at ligge der. Der er så snævert og trangt, at der kun er plads til en!

Ej - jeg kan ligeså godt droppe denne latterlige ordstrøm. Aner ikke hvor det kommer fra. Det er min ammehjerne i duel med min intellekt, som i forvejen er på stand by. Altså for at gøre det her samsurium færdigt. Den ro jeg kunne hente i støvsugeren ville være en begrænset tid. Jeg kan allerede se for mig - iglen på vej ned i røret, skrabende med sine små negle og med fråde om munden: jeg kan lugte hende. Hun er lige her.. Nu kommer jeg, bare vent - du slipper ikke...

Nå - godt så.. Støvsugeren får lov til at stå for sig selv til Henrik kommer hjem. Jeg har brugt en time på ingenting - kaffe, hæklerier, et hurtigt bad og ellers forsøgt at få fodfæste efter snurreturen i nat. (desværre ikke den sjove).

og nu kalder Alfred..

yo mismo

2011-09-02T08:04:00.004+02:00

... betyder mig selv på spansk. Det er nu blevet navnet på mine voksen-designs.
Det har faktisk været længe undervejs. Det har bare været svært at beslutte, hvad jeg skulle kalde det tøj, jeg selv skulle gå med.

Når jeg tænker på min blog Rappedikke, som egentlig tog udgangspunkt i det børnetøj jeg syede til ungerne, så forbinder jeg Rappedikke med børn, sjov, farver, fjol - ja noget barnligt.

Jeg har længe tænkt, at det var misvisende at sætte Rappedikke-mærket på tøjet til voksne - og rent faktisk er det dét, jeg sælger mest af. Når det på sigt er min plan at gøre mere ud af voksentøjet og salget af dette, så var det på tide, at jeg smuttede i tænkeboxen.

yo mismo - blev født ud fra en tankerække af små ord, som jeg forbinder med mine timer ved tegnebordet og maskinerne;

min tid, mit rum, når jeg er i fokus, når jeg gør noget for mig selv, når jeg sprudler,

når jeg er mig!

Håber I kan lide det. Jeg synes det passer perfekt!

Især når jeg her i dag kunne hente pakke fra Moo, hvor jeg havde bestilt små kort til kreationerne, hvor det står så fint skrevet, dog med fejl (min fejl).

De kort er jeg for øvrigt så begejstrede for. Jeg har tænkt mig at de skal sættes i som label i tøjet, når det sendes afsted til folk. De er små og utrolig fine. Kortet er i øvrigt lavet i et super lækkert materiale. Og så koster de ikke ret meget - så den nye sending er allerede på vej.

Faktisk synes jeg at de er så smarte og små, at jeg sagtens kunne finde på at bruge dem til visitkort o.l. Nemlig lige til at have liggende i pungen uden at tage for meget plads.

Du kan hoppe videre til Moo - og deres helt fantastisk side lige her og lade dig svæve væk i lækre færdige designs eller lave dit helt eget kort.

Sammensmeltning

2011-08-29T12:36:00.000+02:00

Alfred er det sjoveste lille væsen i øjeblikket. Han slår ud med arme og ben - vælter alt ud af hænderne på mig - især det jeg fører op til munden. Hans interesse for mad stiger, men nok mest fordi det er tilgængelig for ham, når han nu sidder på skødet, mens vi spiser. Hvorfor skal babyer bare være vågne og uterlige når vi skal have aftensmad? Sådan har det ALTID været med vores børn! Ofte bliver maden kold eller jeg får forslugt mig.. Det var et sidespring - for jeg var jo ved at skrive om lækre Alfred, som slet ikke er ved at drive sin mor til vanvid... (?)

Der går meget snak om, hvornår de små er klar til at få mos og grød. Man må tidligst starte når de er 4 måneder og senest når de er 6. Allerhelst skal man amme til de er fulde 6 måneder.
Jeg har nu ammet i 4,5 og er pavestolt. Der er mælk nok og han tager på. I øjeblikket føler jeg bare ikke, at han bliver så mæt, at han med veltilpashed kan tage sig nogle dejlige lange lure. Han skal stort set spise hver anden time - døgnet rundt, hvilket jo er totalt opslidende i det lange løb.

Jeg både griner og græder i løbet af sådan en dag - for jeg er sgu træt! Lille møffe så sov da for h.... bare lidt længere end 2 timer af gangen.. Giv mig lige en lille pause ikke? Sådan har jeg det ind i mellem.. tidspunkter hvor jeg har lyst til at rive håret af mig selv. Det lille barn, som er så lækkert og sjovt og knuselskelig, kan rent faktisk sætte spor af fortvivlelse i mig. Jeg vil så gerne amme til han er fulde 6 måneder. Men hvis jeg ikke får de pauser, som kræves for at min mælk bliver mættende nok?

Idag har vi tilbragt hele formiddagen i sengen. Det har været helt fantastisk og klart befordrende for min mælkeproduktion. De stunder skal vi huske på at tilgodese - det er helt sikkert!

Det er lidt en balancegang med de oplysninger ang. begyndelse af andet mad til de små. Jeg mærker mig lidt frem og venter til jer fornemmer, at han er interesseret. Jeg skal ikke forjage noget. Måske sætter han bare mælkeproduktionen i vejret igen?! Men jeg bliver sgu så forvirret. Enkelt i min mødregruppe er begyndt på grød og de stortrives.. Hvornår er passende?
Sålænge han er i godt humør, så bekymrer jeg mig ikke sådan om ham - mere mig selv. Lidt egoistisk? Nej - jeg fungerer ikke uden sammenhængende søvn.. Heldigvis er det periodevis hårdt. Mindes den samme udmattelse for en måned siden.. Efterfølgende af overskud... sååå?! Pull yourself together!

Udover at det kan være lidt vemodigt at bryde symbiosen, så bliver det sjovt med mossvineriet, de sjove ansigtsudtryk og hansreaktioner... Og så er spørgsmålet - skal jeg investere i sådan en her? Både for at gør det nemmere og bedre? Det er lidt en udskrivning for et produkt, der kun bliver brugt en lille periode!

pis - så fik jeg inden jeg afsluttede indlægget her købt og bestilt sådan en steamer, dog på Amazon.co.uk - det var halv pris inklusiv porto! Nu håber jeg f... at den er go´.

Forberedelser

2011-08-28T15:08:00.001+02:00

Vi planlægger, forbereder os til dåb i næste weekend. Der er en del at se til, hvilket jeg synes er noget så hyggeligt. Det er lidt særligt, når den sidste i rækken skal døbes!

Jeg har lavet tøj til Ida, som hun skal have på på dagen. Det var egentlig ikke planlagt, at det skulle bruges til netop den begivenhed, men det blev så kært og lige hende, så det skal hun da have på den dag! Selvom det er lavet i fløjl, synes jeg faktisk, at den her dragt er blevet lidt festlig. Også selvom at hun piller næse!?

Jeg nævnte for nogle dage siden, at det nye symagasin havde gode modeller. Dette her er en af dem. En haremsdragt med små vinge-ærmer. Den er helt perfekt at tumle i. Jeg har lavet en lille justering i halsen, som det eneste. Den er klart et nyt hit herhjemme.

Nem og hurtig at sy og kær som bare pokker!

Jeg har hæklet en lille sløjfe til forstykket og sat den fast med en betrukket knap. Det pimper lige det grå fløjl op, så det er lidt mere piget.

Stoffet er fra det nye efterårssortiment hos Stof2000.

gen-manipulation

2011-08-26T11:43:00.000+02:00

... tror det er arv-masse fra hendes mor?!

Jeg kæmper videre - god fredag til jer!

Hvor blev tiden af?

2011-08-24T12:04:00.000+02:00

Det er helt ufatteligt, at det ikke er mere end 4 måneder siden, at jeg havde lille Alfred i mine arme for første gang. Jeg føler, at han har været her altid. Det er svært at forstå, - at han kun er 124 dage gammel. En lille dreng på 4 måneder, som vil det samme som en på 6.

Som dagene går bliver han mere og mere modig og selvstændig og er nu slet ikke den lille skrøbelige dreng, jeg fik i mine arme d. 22. april 2011.

Det er ikke til at forstå! Tiden er gået så hurtigt. Dagene er fløjet afsted og han sidder nu pludselig på skødet af os med krudt i r... og fægtende arme. Ingen tvivl om, at han vil frem i verden. Der skal ske noget og allerhelst mere end kroppen på nuværende tidspunkt tillader. Det kan godt give ham store frustrationer!

Ædedolken er ikke endnu begyndt at interessere sig for mad endnu - vel og mærket andet end det mine boobs tilbyder. Det er tilgengæld også som en tur i slikbutikken med 20 kr. på lommen. Nøj - intet mindre en lækkerier i højsædet!
Når han kan få lov til at begrave ansigtet i buffeten er alt under kontrol og verdenen er det bedste sted at være i. Her kan man være tryg og føle sig som en Konge med det store overblik.

Jeg selv er pavestolt over at jeg stadig ammer. Tænk engang at der er mælk endnu? De 3 måneder med de andre er forlængst overskredet og lillebror vokser med lynets hast. Ind i mellem sidder jeg med to tørre teposer hængende - tomme og uden indhold, hvor jeg ofte tænker; nå, nu er det nok snart slut med det! Men så alligevel kan jeg dagen efter mætte ham. Det er en fornøjelse - selvom at de bliver mere og mere deforme! Den tid den sorg!

Han er så mild en dreng - han har ganske få stunder, hvor han er utilfreds! Men hvem kan være andet, når ens verden er så varm og ligetil? Der bliver reageret så snart man siger et kny og de varme arme omslutter en konstant?

(jep - jeg befinder mig stadig i en lille symbiose med pomfritten. Og lige netop i dag er jeg veludhvilet. Det kunne jeg ikke prale af igår! Havde jeg skrevet indlægget dér, havde der sikkert været en lille dreng til salg, i stedet! Så perfekt er det heller ikke, altid!)

Yeeeiiiar - ny kjole klar til udstilling

2011-08-22T07:59:00.000+02:00

Jeg har været i sving i weekenden. Jeg har rent faktisk måtte sige nej til mit aller bedste frirum - en lørdag sammen med piger, som står mit hjerte nært! Blot for at få syet en masse ting færdigt.

Der er normalt ikke noget som viger pladsen for det fine selskab, men lige netop at få lagt mine kreationer frem, har været lidt nødvendigt. Mere om det en anden dag ;-)

Men som jeg lovede jer, så er der nyt efterårstøj på vej i shoppen.

Blandt andet denne her kjole, som er min erstatning for ventekjolen!

Jeg har ikke kunnet vente med at vise den frem, selvom at kjolen er et nummer for stor til mig.

Dette er en medium - og skal sidde tæt på kroppen. Det var en prøvemodel, som jeg skulle prøve mine ideer af på. Den har fået mit udtryk, som I sikkert kan genkende fra sidste års bukser og nederdele.

Den er syet op i en totalt lækker, blød demin og tilført tittekanter og grov lynlås. Kjolen bliver lagt i shoppen en af dagene.
Den bliver lavet i tre forskellige udgaver. Dem får jeg syet op i nærmeste fremtid.

Det er så dejligt endelig at få fingrene i maskinen... jeg har så mange idéer!

Så hold øje med bloggen og shoppen.

Denne her kjole er solgt!

Til jer med bette piger

2011-08-20T10:18:00.000+02:00

Det nye Symagasin er på gaden og det er fyldt med lækre mønstre til de små piger.
Der er en kæmpefin buksedragt og et par kære haremsbukser med en yndig top.

Men til jer der lige står og mangler et anorakmønster - så er det også i bladet. I super finde udgaver! Jeg har været på jagt efter et godt mønster i årvis.. Glæder mig meget til at prøv det af.
Ida har en gammel molo trøje, som trænger til udskiftning.

Nu har jeg ikke taget billeder af bladet - shame on me! Men spring videre hertil og tjek modellerne!
De er bare fine!

Lig dog stille!!

2011-08-19T07:42:00.002+02:00

Modellen gider ikke ligge stille. Jeg kan ikke på nogen måde vise jer, hvor lækre de her posebukser er blevet. Der er så mange modeller af baby-bukser, men ingen jeg sådan lige har i hænderne - har lige den pasform jeg efterspørger..

Så må jeg jo gøre det selv!

Ikke for store, ikke for smalle eller for stramme. Lige som jeg gerne vil have det!

Help needed!!!

2011-08-18T21:48:00.001+02:00

Jeg er på jagt efter neon farvede lynlåse. Hvor kan jeg finde dem henne? Altså jeg har kigget på etsy - men jeg kan ikke lige gennemskue længden på dem. Jeg er ude efter længderne 35-40 ca.

Pink eller Orange...

Nogen der ved noget om, hvor jeg kan finde disse? De lokale shops har dem ikke, desværre..

Jeg håber nogen af jer sidder med det helt rette link! Please...

Old school

2011-08-18T07:49:00.001+02:00

Så er der udvidet i Alfreds garderobe og nyt drengetøj i shoppen. Igen har jeg leget med mine lommer. Nu har børnetøjet fået lidt samme lomme, som har gjort sig gældende på voksentøjet. Denne gang er det en tittekant, der har fået lov at komme til.

Jeg er lidt vild med at lave tittekanter...

Det kan være lidt svært at vise tøj frem på en lækkerbisken, der kaster sig omkring...

Smækbukserne er lavet i babyfløjl og super ideelle her til efteråret uden at blive for varme eller for grove.
Spring videre til shoppen her.

Nye kreative streger

2011-08-17T12:30:00.001+02:00

Jeg designer nyt tøj til shoppen. Jeg har fået blod på tanden og savner den aktivitet jeg havde sidste år, hvor jeg lavede nederdele og bukser i et væk.

De sidste uger har jeg været på tegneblokken. Der har ikke været så meget tid til at sidde bag maskinen, men nu tager lille-manden nogle ryk i barnevognen, så jeg rent faktisk får noget fra hånden. Det er så befriende at få tid igen.

I shoppen ligger stadig de gamle modeller fra sidste år og jeg er ved at brække mig over at lave de brune posebukser med liberty lommerne. Dog må jeg lige pointere, at jeg har været så beæret over, at så mange har valgt at gå i mine modeller.

Der skal bare noget nyt i butikken.. og det er på vej!!!
Der vil komme en ny nederdel - med helt nye detaljer, en kjole med lange ærmer og selvfølgelig vil jeg gentage posebuksmodellen - blot med nye kendetegn.
Jeg glæder mig helt vildt til at få det færdigt og lagt på bloggen..

Billedet her har dog intet med voksentøjet at gøre. Alfred mangler bare tøj.. Så jeg har lige lavet fine små posebukser til ham med tittekanter i liberty.. luksus unge!

Nusserier foran fjerneren

2011-08-16T10:12:00.000+02:00

Jeg er snart halvvejs... ingen tvivl om, at det er hurtigere med stangmasker. Dog meget pænere med fastmasker..
Jeg får brugt mine garnrester og kan sidde med hovedet under armen uden det gør spor.

2011-08-15T17:33:00.002+02:00

Nogle gange er det bare bedre at sove i mors arme. I mors lange arme og trygge favn.

Det gør dog ikke spor! Jeg har nemlig samtidigt har fået lov til at sidde og sludre med en skøn kvinde og hjælpe til i hendes butik.

Nogle dage er det et boost at få blæst ørene fulde af en venindes lattermilde stemme.

2 behov er blevet opfyldt. Både Alfreds og mit!

- Posted using BlogPress from my iPhone

Bange for hverdagen

2011-08-14T16:55:00.000+02:00

Jeg kan godt blive lidt bange.. Bange for den hverdag, som alle omtaler for super kedelig og drænende for ens parforhold. Man hører ofte, at elskende går fra hinanden fordi parforholdet bliver for trivielt og hverdagen for ensformig og drænende.

Jeg læser med hos Michael, som giver min indre undren næring i stunder, hvor jeg kan klare at se indad. Han skriver overordnet om postiv tænkning, indre ro og om at være sig selv bevidst. De emner kommer han omkring på forskellig vis og ind i mellem får han lidt skovlen under mig, så jeg i længere tid efter kan undre mig over mig selv i en sum tid.

Der er ingen tvivl om, at vi selv har indflydelse på vores hverdag og det er op til os selv, at gøre den forskel, så vi selv og vores omgivelse oplever os som nærværende og glade.

Jeg er glad for mit liv, jeg elsker min kæreste, jeg forguder mine unger. Jeg har et job, jeg altid har drømt om - jeg udvikler mig, føler at jeg gør en forskel og et godt stykke arbejde. Min hverdag er fyldt med meningsfyldthed og indhold, hvor alle mine interesser bliver stimuleret. Jeg er grundlæggende en glad pige og har fundet en kæreste, som holder mig tæt ved jorden, så jeg ikke kommer ud i ekstreme svingninger, hvor jeg kører helt agurk, river hovedet af folk eller bliver ked af det. For mit temperament er der - og kan faktisk godt komme ud af kontrol, selvom at folk nægter at tro det. Min veninde beskrev mig engang til en fest, som en stille, rolig og omfavnende pige. Det passer til dels, men der er mere under overfladen, som ulmer, hvis det får rette næring... Manglende nattesøvn, stres og en presset krop (fysisk og psykisk) er som benzin på et bål. Lige nu er jeg grundlæggende i balance.

Men jeg kan godt blive bange for hverdagen. Især den hverdag vi lever i lige nu. Det er kæmpe hårdt! Kæresten er presset på jobbet, presset herhjemme med ny baby og Ida på speed. Jeg er presset - Alfred kræver, Ida kræver, Marie kræver, vasketøj, indkøb kræver... I kender det.. Hverdagen kræver og lige nu er der IKKE plads til meget andet, med mindre jeg vil gå på kompromis.

Jeg går gerne på kompromis - jeg lader gerne vasketøj stå og nullermændende ligge. For at få rum til at smide et blogindlæg, snakke med jer, sidde ved min maskine, tage på besøg hos veninderne - alt det når ungerne sover og der er plads til at jeg-tid kan snige sig ind. Det er jeg nød til for at overleve.
Men hvad bagefter? Så kommer den dårlige samvittighed - hold kæft hvor ser her ud, de nullermænd - vasketøjet bugner, jeg stresser.... Jeg kunne sgu også godt lige have skåret lidt ned på ego-tiden.

Hvor går grænsen?

Lige nu sover jeg på en enkeltmandsseng hos Alfred. Han skal lære at sove i sin seng og klarer de første timer godt. Derefter sover han hos mig med et bryst i munden. Vores natteroderi forskåner jeg kæresten for. Han har nemlig brug for ro og overskud til hans job, ikk?!
Jeg savner min seng. Jeg savner ham - men hvad nytter det at to er trætte og udbrændte - hvorefter jeg kommer tilbage til mit temperament og rive-hovet-af-nogen issue. Altså - jeg føler, at vi tager hensyn til hinanden og overlever fint i hverdagen. Nu holder vi os i hvertfald nogenlunde oven vande.

Men overskud er der stadig intet af. Vi hænger sammen - vi får hverdagen til at køre. Men hold kæft hvor er der ikke rum til at holde hånd eller ligge i ske. Hvis der er rum er der ikke energi. Jeg savner og alligevel kan jeg ikke se mig ud af, at jeg slet ikke magter. Når jeg ikke har Alfred hængende i patten om aftenen, så har jeg ikke lyst til at bytte ud med Henrik. Orker det sgu ikke!

Jeg tør så til gengæld ikke tænke på, hvad han tænker om mig.
Når han kommer hjem om aftenen er han træt. I stedet for at få plads til at læse nyheder eller smide benene op, kaster jeg Alfred i armene på ham, så jeg kan lave aftensmaden og få skuldrene op på plads og rettet ryggen. Ikke på noget tidspunkt kan vi sidde og drikke en kop te sammen og sludre om løst og fast. Vi hænger i og sammen.. Og får 3 ungers hjulet til at spinde.

Om han mon ser på mig som kvinden i hans liv? Lige nu og her? Det håber jeg ikke.. ærlig talt. Jeg ved ikke hvad jeg ligner, til tider. Jeg får knap nok plukket mascara klatterne ud af øjenkrogen om morgenen efter mit turbobad, da Alfred hyperventilere af ked-af-det-hed, når jeg tillader mig at bade, mens han er vågen. Så er der jo ikke janke janke på programmet. Hvad bilder jeg mig egentlig ind?
Jeg fiser rundt hele dagen og får slet ikke gjort mig til, så han kan sende mig stjålne blikke og godte sig over, at jeg er hans kvinde. Nu er jo blot mor til hans rollinger - hende med det grå skær i ansigtet, gylp på skuldrene, fedtet hår og tandsten.

Jeg er stolt af at være mor til hans børn! Men stolt af at være hans kvinde.. Nej - det skammer jeg mig lidt over... for kvinde, elsker og fræksak - det er pst-forsvundet.. Det der minder mig om kvindelighed lige i øjeblikket er en stiv spiralsnor der irriterer i mit fødested.

Jeg er bange for hverdagen! Jeg er bange for, at det bliver svært at vende tilbage. Jeg forstår godt at folk går fra hinanden indenfor de første to år af børenes liv. Ohh boy, jeg mærker hvor hårdt det er. Heldigvis er jeg opmærksom og instruktør i min egne hverdag, men i øjeblikket er budgettet ikke til en storfilm med sats på en Oscar.

Hvorfor vælger I så at få så mange unger?
Det er jo ingen hemmelighed at det er hårdt med 3 børn....

....jeg ville ikke være en af de søvnløse nætter, gylpen på skuldrene eller patteriet foruden!

Rod på bloggen

2011-08-12T10:51:00.001+02:00

Min blogroll blev slettet forleden dag. Hvordan ved jeg ikke. Nu er jeg begyndt at sætte den sammen igen, men jeg har mistet alle de wordpress blogs jeg følger, for de er ikke gemt i min Google reader.

Når man følger blogspot blogs bliver man bare "fast læser" og dermed er de gemt.

Kan man gøre noget lignende med wordpress? Eller fungere kun "copy/paste" når man føjer til sin blogroll?

Bare så det ikke sker igen?

- Posted using BlogPress from my iPhone

I mors fodspor

2011-08-11T20:39:00.000+02:00

Marie vil gerne lære at sy. Hun har forsøgt sig tidligere og kender efterhånden symaskinen godt. Jeg er ikke utryg ved at lade hende sidde der selv og nørkle - og hun er faktisk god til det.

Hun sad og kiggede i det nye symagasin nr 8/2011 igennem i går og spurgte, om hun ikke måtte prøve at lave et penalhus, der var vist deri. Umiddelbart var der ingen ben i det... (hun kunne have valgt en kjole eller en buksedragt i stedet :-S).

Jeg tror, at hun har fået en meget god fornemmelse af, hvordan det er at læse en syguide og tegne mønster af. Hun har selv - helt selv - lavet dette fine penalhus. Og er pave stolt.

Stoffet har hun også selv været inde over. Faktisk faldt hun for dette her pink-prik fra stof2000. Det er hyggelig piget - lige Maries stil.

Men tjek lige strygemærket. Det er ved at være hip igen og jeg er helt vild. Stof2000 har fået en masse seje nye mærker, som er lige til at stryge på tøjet. De er vildt flotte.. og ikke særligt dyre.
Marie spottede dem med det samme og ville have alle med hjem.. Dog begrænsede hun sig til denne her lille pingvin.

Men se lige her - det er jo lige mig. Jeg har en ny kjole på tegnebrættet til voksne.. mon ikke der lige sniger sig et lille peace ind?

Nye farver i fredens tegn

2011-08-11T13:44:00.000+02:00

Kan I huske det her indlæg?
Ane har nu lavet nogle flere peace-tegn i nye farver... De er så flotte!

Mit er gult!
Hvilken farve er dit?

DIY - Iphone/Ipod touch taske

2011-08-10T16:25:00.000+02:00

Jeg måtte i sidste uge lægge min hjerne i blød, da jeg skulle lave gave til min kusines søn, som fyldte år.

Jeg vidste at han fik en Ipod touch, så en pose ville være ideel til ham.

Men sådan en med snor rundt om halsen var jeg lidt i tvivl om, måske var lidt for tøset!

What to do, what to do...

Min løsning er blevet ret god - og drenget - så den er fra mig til jer..

.....................................................................................................................................................................

Hæklet taske med karabinhage

drenget og sejt - lige til cowboybukserne

Start med at slå luftmasker op i et antal, så det passer med bredden på telefonen.

Derefter skal du bare hækle fastmasker rundt og rundt.

Altså hækle en enkelt fastmaske i hver luftmaske og i sidste luftmaske 3 fastmasker, hvilket gør at du runder "hjørnet" og hækler tilbage på den anden side af luftmaskerne og i sidst luftmaske laver du 2 ekstra fastmasker.

Så er du nået hele vejen rundt og lavet bunden. Derefter hækler du bare fastmasker omgange rundt og rundt til du har passende længde som telefonen.

Derefter tæller du antallet af fastmasker på den forsiden af posen og lægger din karabinhage/lås op og ser, hvor mange masker der ca skal til for at hæft hagen fast i midten.

Her skulle jeg hækle 7 og gemme låsen bag 5 og igen hækle 7 til slut.

Så skulle låsen gerne være placeret midt på posen.

Når du gemmer låsen hækler du fastmaskerne rundt om spændet, som du kan se på billedet herunder.

Det er slet ikke besværligt.. Bare husk at stramme lidt på garnet, så det ikke bliver for løst.

Herunder ser du bagsiden.

Derefter hækler du frem og tilbage til klap.

Altså her på min blev det over 19 masker. (7+5+7)

Når lappen er nogenlunde den længde du ønsker laver du knaphul.

Det gør du ved at springe x antal masker over og i stedet laver luftmasker samme antal som du sprang over.

Hækle igen over alle masker et par rækker igen og luk af.

Forsiden færdig

Bagsiden færdig

Det gør sådanne tasker mere rå og drenget ikke?

Jeg håber I kan bruge guiden til lidt. Jeg synes selv, at det var en fix idé med den karabinhage..

Tilbage til overfladen

2011-08-09T12:50:00.000+02:00

Marie er hjemme igen efter 14 dages ferie hos sin far. Hold op det har været lange hårde dage. Hun fortjener 14 feriedage hos sin super daddy - men hvor kan det være pinefulde dage for mig, når vi når den sidste tid, inden hendes hjemkomst.

At hun så havde 9 års fødselsdag i lørdags og ikke var hjemme til morgensang etc, var klart slemt.

Vi holdte fødselsdag for hende igår - hvor lækkert er det ikke at blive fejret 2 gange?

Ind i mellem forstår jeg slet ikke hvor tiden bliver af. Marie skal starte i 3. klasse og have engelsk. Fatter det ikke. Jeg føler det var igår, jeg fik hende lagt i armene - og se hvor jeg står nu?

Marie er min pige - min store pige. Min store kloge, følsomme pige.

De sidste par uger har virkelig trukket tænder ud. Ida er startet i dp igen og jeg kan falde lidt ned i gear og nyde de sidste dage med Marie inden skolestart i morgen.

Det tempo Ida har haft på de sidste mange dage har stort set sparket benene væk under mig. Mine ører er visnet af og kan kun opfange støj efterhånden. Eller rettere har jeg nok udviklet en teknik, som sortere højre skingre lyde og "hvorforer" fra. Kloge mor!

Jeg har forsøgt at gøre de 14 dage tålelige for Ida. At have en mor siddende ammende i sofaen er sgu ikke det sjoveste, så jeg har gjort mit for at fylde tiden ud med spændende ting, så hun ikke i stedet lavede ballade.

Vi besøgte Morfar i båden - det var nok den bedste feriedag i år - især også for mig. Vejret var fedt, vi fik badet - selvom at Ida på den meste pinlige måde, stoppede op midt på stranden i skovskiderstilling og råbte "jeg skal tiiiiiise!" - samtidigt med at hun nysgerrigt kiggede ned mellem benene og tissede så morgengult ud mellem siderne på badedragten til strandgæsternes morskab. Ikke noget med at finde et toilet, nej - hvorfor det? Andre mødre smilede overbærende til mig.. Gad vide hvad de har tænkt om den kvinde med barnet på armene flyvende rundt efter pigen med de runde former?

Altså - Jeg har tonset rundt med Alfred klamrende til mine skuldre - som en lille abeunge. Ida har været så fuld af spjæt, at det har været svært at følge med. Alfred har også krævet sit - heldigvis er han taknemmelig så længe jeg bare er til stede! Jeg har mærket mig selv - helt derud, hvor det gør ondt!

Lige nu er jeg bare baldret. Kender I det? Det at holde ferie med sine unger (alene) er ikke en skid afslappende eller hyggeligt. Undskyld hvis jeg træder nogen over tæerne.

Men hold kæft hvor har det været hårdt. Jeg har halset rundt og svedt tran over mission - at få ungerne til at hygge sig - så jeg slet ikke selv har fået et ben til jorden.

Når klokken nærmede sig sengetid for børnene, har jeg været så drænet for energi, så jeg har siddet hængt i stolen med Alfred pattende hos mig - så jeg nærmest ønskede mig, at det var mig der var Henrik i sit arbejdes højsæson. Han har monster travlt i øjeblikket.

Men jeg vil vædde på, at intet er mere hårdt end at være hjemme med en unge på speed og en nyfødt patteafhængig baby. Vel?

Frede (Alfred) og jeg kan nu igen gå på barsel... Nu skal der slappes af.. Virkelig!

Fik jeg nævnt at hun væltede en kop kaffe ned i min computer?

En fornemmelse af ferie

2011-08-02T15:58:00.001+02:00

Ungerne sover i hver sin ende af båden. Min far laver Sudoku. Jeg sidder med fødderne i vandoverfladen og nyder stilheden.

Det er der længe mellem. Roen. Kan I mærke langt ind i blogland, hvor skønt det er?!

- Posted using BlogPress from my iPhone

At sanse i skyggen

2011-07-28T09:22:00.000+02:00

Alfred har alderen, hvor alle skygger, solrige pletter og bevægelser fanger ham. Han ligger tit bare og kigger rundt - fuldstændigt optaget af sit. Han er egentlig ret taknemmelig, hvis bare mor er i nærheden, så kan skyggespillet på væggen være nok underholdning for en lille stund.

Varmen var ulidelig igår - så jeg smed gyngen ud i træet og lavede et svalt frirum til ham.

Det var et kæmpe hit. Han var lykkelig!

Jeg ville nok selv også have nyt den blide vuggen og solstrejfene i de røde blade. Ren idyl!

Pyt med gylp - lige i dag da!

2011-07-27T22:04:00.002+02:00

Kender I det at blive befriet af følelserne af indesluttethed, rungende osteklokke, for lidt plads, hverdagens trummerum og forventninger?
Jeg har haft en dag, hvor jeg nu efterfølgende står fuld udstrakt og har fået rystet søvnløse nætter, janke janke, beskidte bleer og gylp af mig.

Det var så tiltrængt og har gjort mig så godt!

Jeg er nu sprængfyldt med god energi, glæde ved en dag i fuld afslappethed,rummelighed og ungers latter. Min hjerne arbejder på højtryk omkring et spirende fraternitet og nye projekter.

Mine kinder har et svagt aftryk efter dagens sol og aftenen her på teressen med en sovende Alfred på skødet og Ida´s pludren fra værelset fylder mig med sådan en ro.

At en dag som denne er endt så overskuds-agtigt har fortjeneste i en mental og social vitamin indsprøjtning. Det er så forfriskende af få rystet "skidtet" af sig! De forrige hårde, drænende dage er som forsvundet. Der skal ikke meget til, vel?

Fik jeg nævnt, at Alfred har sovet 5 timer og et kvarter i sin egen seng i nat?

how to solve a problem or 2

2011-07-26T14:44:00.000+02:00

Det er skønt at vide, at det ikke kun er mig, der er ved at rive hovedet af Spørge Jørgen. Det kan f... være enerverende at have den store Undren rendende rundt i røven på en hele dagen lang. Indrømmet er min tærskel nok lidt kort, da jeg i "ferien" ikke har det der ligner 5 minutters pause for mig selv til at kunne nyde en kop kaffe i ro og mag.
Man kan sige meget - ungerne knus-elsker jeg - men jeg savner sgu også de små rum for mig selv. Jeg er konstant mor - ikke engang en tissetår kan jeg smutte uden at en af dem hiver i mig.

Ida er nu egentlig super god til at finde på og kræver ikke mere end en masse svar og at få tørret røv i ny og næ. Men Alfred tager nogle latterlige korte lure, så jeg er ved at dejse om af udmattelse..
Jeg læste i 60 vidunderlige uger om hans nuværende spring. Jeg genkender heldigvis mange af hans reaktioner, men blev grå i bolden, da jeg læste, at drengebørn tager mere tid fra deres mødre - græder hyppigere og sover generelt mindre... Ej - kan det virkelig være sandt? indtil videre passer det meget fint... Han sover nok ca. 13-14 timer i døgnet. De 11 er tæt omslynget moi om natten.

Jeg er faktisk rykket ind på hans værelse om natten. Vi træner "at sove i egen seng og ikke konstant at have et bryst i munden". Det er simpelthen så hårdt - har aldrig troet det var muligt at et barn har sådan brug for "moar". Heldigvis prøver jeg at droppe alle tanker om at nå noget, hvilket hjælper på samvittigheden. Så længe ungerne er glade, ikke?

Ida har jeg fået godt beskæftiget her til eftermiddag - he he - der skal ikke meget til at gøre hende fornøjet og mine ører glade ;-)

Argrrr... saa hold dog kæft

2011-07-25T12:44:00.004+02:00

Jeg får snart spat.. rent ud sagt; Ida giver mit pip!

Kender du de små rumpenisser i Ronja Røverdatter? Dem der konstant siger; Hvorfor, hvorfor gør hun det? Hvorfor hvorfor?

Jeg har en lille rumpenisse herhjemme, som virkelig pisser mig af.
Konstant - og det er ikke en overdrivelse! Konstant stiller hun spørgsmål.

Mor, hvad laver du?
Jeg er ved at give lillebror mad.
Hvorfor gør du det?
Fordi han er sulten.
Hvorfor er han sulten?
Fordi det er lang tid siden, han sidst fik mad.
Hvorfor har du mad i brysterne?
Fordi det er det eneste mad babyer må få.
Hvorfor må de kun få det?
Ellers får de ondt i maven.
Hvorfor får de det?
Ida kan du ikke lege med dine dukker?
Hvorfor skal jeg lege med mine dukker?
Ida - nu skal du finde på noget!
Hvorfor skal jeg det?
Fordi mor får pip!
Hvorfor gør du det?

HOLD NU KÆFT IDA!

Jeg skal virkelig knibe mig selv i armen og tælle til 10... Allerede nu er jeg træt... det bliver lange 14 dage. Kunne ungerne så ikke bare sove til middag samtidigt? Så jeg bare kunne få en lille rum ro i mine ører?

D.I.Y - design din header

2011-07-23T18:06:00.001+02:00

Som lovet har jeg idag lavet 6 trin, som forhåbentlig hjælper dig igennem, så du til slut sidder med en ny fin header til din blog.

Du behøver ingen fancy programmer eller særlig ekspertise - det er ret nemt.

Jeg har i denne her forbindelse lavet en header med en købt illustration fra 123RF, men hvis du har et billede liggende på din computer, så kan du jo også bruge det. Guiden er lavet ud fra at du finder et billede hos 123RF, som jeg nævnet i forrige indlæg.

Men følg de næste trin, så ser du.

Trin 1.

Gå ind på 123RF og vælg din illustration. Forbered dig på, at det tager tid. Der er så mange fine, så det er umuligt at vælge. Når du har fundet dit billede og oprettet en konto, så er det vigtigt at du får hentet billedet ned i en størrelse XL. Bare så det ikke bliver for lille og grynet. Jeg søgte på trees og birds og fandt mine billeder. Mulighederne er utallige!

Trin 2.

Derefter går du ind på Picnik - du behøver ikke at have en konto og betale for hele pakken derinde, du kan nøjes med basispakken. Når du er inde på Picnik klikker du på Upload photo og bagefter, når billedet er oploadet, klikker du på Home og derefter på Collage. Så kommer der en fane frem, hvor du vælger den simple collage.

Se de næste tre billeder.

Trin 3.

Når du er inde på Collage-siden, vælger du muligheden med de tre billeder. Se pilen. Bagefter ændrer du farven fra sort til helt hvid. Se pilen.

Trin. 4.

Derefter fører du dit billeder ind i en af de tre firkanter. Du skal gerne kunne se dit billede nede i venstre hjørne og du kan trække det op på plads. Jeg har valgt at sætte mit billede i den sidste firkant - så er der mere rum til teksten.

Bagefter tryk dig videre på Done!

Trin 5.

Nu kommer det sjove, for nu sidder du med et billede, hvor der kan leges. Billedet er aflangt med din illustration i en af siderne.

Tryk på tekst i baren for oven.

Oppe i venstre hjørne kan du skrive din tekst. Her : Rappedikke. Så når du trykker: Add kan du sikkert slet ikke se din tekst. Så derfor skal du ændre farven ovre i kolonnen til højre. Derefter leger du bare med skrifttyperne. Jeg har købt hele pakken, så jeg har alle skrifttyper at skifte mellem. Men der er nogle fine i basispakken, men desværre ikke så mange.

Men hvis du nu laver din collage i et andet billedredigeringsprogram, så er der sikker andre muligheder!?

Når du har fundet typen og størrelsen, så kan du rykke teksten rundt ved at trykke musen på teksten og trække den afsted til der, hvor du vil have den.

Sidste trin

Når du har leget med din tekst og sat det sammen, så er du færdig. Du skal bare save nu og droppe dit billede af på din blog.

Her er min færdige header. Den er blevet fin og enkelt og har taget mig en lille halv time at lave. Jeg har så ikke talt timen med, hvor jeg skulle vælge illustration ud. Det var nok det sværeste!

Jeg håber det har givet lidt mening. Jeg har ikke lavet screendump før eller lavet pile i paint og sådan. Dog kan jeg nogenlunde selv hitte ud af billederne. Det håber jeg også, at du kan? Ellers må du sige til, så jeg kan ændre på det :-)

Rigtig god fornøjelse!

Når I nu har lavet en header efter min anvisning, vil I så ikke vende tilbage og fortælle det, så jeg kan se jeres færdige resultat?

Din egen header

2011-07-22T15:34:00.001+02:00

Jeg sidder i sofaen med Alfred på maven. Jeg troede egentlig, at bøtten var ved at vende og at han godt kunne tage sig nogle timer alene i barnevognen, men lige netop idag er det umuligt for ham at finde ro andet end hvis det er i armene på mig.

Måske er det Flæskegildet i Lalandia i går, der har sat sit præg på lillemanden?

Det jeg ville fortælle om er egentlig, at jeg sidder og leger med min header! Jeg er så fascineret af dem, der kan på et splitsekund kan lave en lækker header. Ind i mellem vil man jo gerne skifte headeren ud med nye farver og illustrationer.
Hvad nu hvis man slet ikke er grafisk kreativ? Jeg kan ikke tegne på computeren - og har slet slet ikke programmet til det.

Så jeg sad og grublede og prøvede mig frem.

Jeg fandt for nogen tid siden en shop, hvor man kan købe illustrationer for ikke så mange penge. Shoppen hedder noget så uopfindsomt som 123RF. Men det skal ikke forhindre dig i at finde alverdens flotte illustrationer. Så hvis du ved, hvad du søger efter, så er det bare at komme i gang.

Jeg har søgt på kodeord som: birds, flowers, love .... der er utallige muligheder og fine sager. Og er du ikke træt af ugler?

Jeg er meget tilfreds med min header... nu hvor jeg liiiige skulle prøve selv!

(Hvis det har interesse laver jeg gerne en D.I.Y , så du selv kan lave din header.. Jeg skal lige i mellemtiden lære at lave et screenshot, så jeg kan vise detaljerne frem).

D.I.Y

2011-07-21T10:15:00.000+02:00

Jeg er blevet bidt af en gal Pinterest. Det er ren næring til mit kreative gen...
Man kan jo finde alverdens inspirationskilder derinde og flyde hen i smukke fotos.

Og så faldt jeg jo pladask for denne her - kan man andet end le. Det er lige i krea-blogs´nes ånd? Eller er det over grænsen?

Så er det lige - hvilket pinboard skal jeg smide dette her billede i? Skal den i D.I.Y kassen?
Om ikke andet - det er et så fedt billede !
LOL

Sommerferie

2011-07-19T08:52:00.000+02:00

Vi er lige kommet hjem efter en uge ved Vejers. Jeg har skrevet det før og gør det igen.. jeg elsker Vesterhavet.. Vi nåede en del dage med fint vejr og fik også pjasket lidt i vandet.

Henrik er monster træt af, at jeg slæber mit kamera med overalt. Jeg havde det med til vandet en del gange og får altid klipset 1000 billeder af på det blå hav/himmel og sandet - det store vilde.

Det bedste er at komme hjem og få lagt billederne ned på computeren. Derefter slår jeg mine folder inde på Picnik. Kender du det billed-redigeringsprogram? Det koster lidt, men er absolut den lille sum penge værd. Jeg elsker effekten Cross Process - den giver et fint minde om gamle dage.... Prøv at se forskellen.

Sejt ikke?

Nedenunder lidt billeder med effekten.

Og hvis du så ikke kender til Picnik - så er det værd at overveje!

Det er vildt sjovt!

Ta Da

2011-07-18T13:18:00.001+02:00

- sidste afklippede sommerbukser til Alfred er færdige.

Det har heller ikke taget mig mere end hmm en 3 ugers tid?

Og hvor lang tid tager det at sy sådan et par? En lille time?

Han kan passe dem lidt endnu! Men det vil ikke vare mere end 3-4 uger, så er de for små...

Jeg skal ikke punke mig i hovedet - over det jeg ikke når... jeg har den bedste tid med Alfred lige nu..

En hård men dejlig tid!

Savner kan jeg nu godt... at have lidt mere tid til alle mine kreative ideer i mit hoved.

Janke janke janke

2011-07-07T13:03:00.000+02:00

Jeg er flad - big time busted! Alfred er efterhånden ved at træde ind i rollen som Alfa-hannen. Der er ingen tvivl om, at han står først i rækken i øjeblikket. Stor, stærk og dominerende - især overfor mor her!

Livet med et lille barn er kæmpe dejligt! Men det sgu også pisse hårdt, ja det er! Snøft!

Jeg har den sidste uge kunne se ude fra sidelinien, (for det her har jeg faktisk ikke indflydelse på), hvordan fisen ændrer sig i sin udvikling. Hans verden bliver større for hver dag der går, og han pludrer løs, tjatter til legetøjet og ser opmærksomt og interesseret efter alt i hjemmet. Vildest er hans intensitet efter mig.

Det er nok også det, er er ved at plukke fjerende af en levende hønemor. Han klamrer sig til mig som en lille abe, suger mælk og vrangen ud på mine bryster (læs: hvert time) og græder med nye hjerteskærende lyde, når jeg ikke lige er i intens øjenkontakt med ham.

Heldigvis har jeg 60 vidunderlige uger app´en på min Iphone. Kender du den? Den har været så oplysende, så jeg nu har købt bogen og er blevet meget klogere på mit lille barn. Dermed ikke sagt at det er blevet lettere! Forståelsen bare bredere.

Tænk at jeg har glemt det - altså hvor hårdt det reelt er, med sådan et lille kræ? Jeg har endda prøvet det 2 gange før. Man glemmer det! Virkelig.. eller måske fortrænger man det nærmere? Når jeg tænker tilbage til tiden med Marie, snart 9 år siden - mindes jeg stunderne hvor hun lå på maven af mig i sofaen og sov så sødt mens jeg strikkede på trøjer til hende. Så sødt at det lige er til at få huller i tænderne over!
Min hukommelse skulle skrottes til fordel for en yngre model... Simpelthen.

Jeg går og janker med ham hele dagen. Han skal dimses med og elsker at se sig omkring især når han er i mine arme. Verdenen er spændende og skide skræmmende på samme tid - så der skal skabes en tryg atmosfære! Så gerne min herre. Alt for dig (ingen ironi her). Det sværeste er bare, at han heller ikke vil sove for sig selv. Når han bliver puttet nænsomt og lækkert i barnevognen - vågner han efter 5 min og vifter febrilsk med armene- Uaaahhhh - moaaarrrrr!

Ja - jeg ved det - han er ved at sætte mælkeproduktionen i vejret igen. Spiser hver time og mælken flyder som fråde om hans mund.
Hans hjerne vold-vokser og han kan knap nok følge med selv. Jeg elsker ham overalt på jorden og har allgevel nerverne udenpå tøjet.. Jeg forstå ham og hjælper alt hvad jeg kan.

Men forstår han mig? Jeg er træt. Døgnets 24 timer sidder/ligger jeg med sprukne vorter i hans mund. Jeg er konstant sulten - har endnu ikke spise min morgenmad i ro og mag. Jeg er ondt i lænden af at slæbe rundt på de 6 kg Alfa + tilsvarende i hvert bryst. Jeg er træt! Monstertræt! Og har f... mælkeplamager på trøjen igen! Og og og - og ingen tid til vasketøjet.

Argggg - jeg går i hi... eller rettere i ammelejr! God sommer derude!